Hun havde altid hadet det. Hun havde altid hadet tanken om den flæskesteg som de alle sammen spiste, og den så højt elskede juleand. Gaverne. Hvem havde dog fundet på den fandens tanke, at det var fedt at... at føle sig elsket.
Nogle gange gjorde det ondt. Det gjorde så ondt indeni, ikke at føle sig som en del af det alle andre havde. De havde deres lækre julemad, juletræerne, med al den fine pynt på toppen, og alle gaverne. Samværet. Men hun var så vant til det. Så vant til stilheden omkring hende, på den aften hvor lykken nærmest lyste om kap, med alle de små julelys på juletræet og børnenes hvide tænder, fordi de så længe, i fireogtyve dage havde set frem til julens klimaks.

Hun sad derhjemme, alene hver jul. For hvem skulle hun være sammen med? Ingen ville lukke en som hende ind i hendes hjem. Det var ikke sådan at hun ikke kendte nogle, det gjorde hun. Alle hendes venner og veninder på gymnasiet, de var flinke nok, men de var alle sammen kristne. Selv var hun muslim, og hun levede fuldt ud efter reglerne. Læste i Koranen hver aften, spiste ikke svinekød, hun holdt sig renlig og gjorde hvad hun ellers var pålagt for at følge sin trosretning.

Sneen derude, den var uudholdelig. Den var kold og deprimerende. Hun havde ikke lyst til at se på den, ikke lyst til at berøre den. Den var ligesom en kvindes krop der ikke var blevet vasket efter et samleje. Uren. Men ud i den, det skulle hun, hvad enten hun ønskede det eller ej. Hun skulle i skole og på arbejde, hvis hun ønskede at beholde den lille taglejlighed. Sneen kunne ikke hindre hende, uren eller ej. Uren lød trods alt bedre end død af sult.

Inde på gymnasiet trak hun sine vanter af, men lod ikke tørklædet glide ned fra ansigtet. Ingen kendte hendes hårfarve, ingen kendte hende faktisk. Ikke rigtigt! Hun kiggede op i loftet, som var blevet udsmykket med store juledekorationer. Et suk tvang sig ud imellem hendes læber, og hun lænede sig tavst op af en væg. Alene, mens alle strømmede frem og tilbage foran hende, i store og små grupperinger, talende om den forestående jul. For det var det eneste der var på folks læber.

I hendes religionsundervisning blev der planlagt et krybbespil, som 2. G’erne traditionelt stod for på sidste skoledag før juleferien. Hun dukkede blot hovedet, ønskede ikke at deltage, for hun var ikke interesseret. Ikke interesseret i at dele deres glæde, eller på nogen måde nyde et hvilket som helst samvær med dem. Hun passede ikke ind i juleglæden, og hun var selv klar over det. Hun løftede fingeren, og spurgte om tilladelse til at gå på toilettet. Det blev hurtigt accepteret af den forstående mandlige lærer, der lignede en som troede hun havde hendes månedlige periode. Hun gik ned af trapperne, lige så stille som hun overhovedet kunne, og satte sig i et hjørne af den store, julepyntede aula. Der var næsten helt mennesketomt, de små asiater som var ansat til at gøre rent på skolen gik rundt og arbejdede. De ænsede ikke hende, eller hinanden, og det passede hende glimrende. Hun ville bare være i fred lidt. Men freden den holdt ikke længe. Samtidig med at sneen begyndte at dale kraftigere ringede klokkerne alle lektionerne af, og folk strømmede ned af trapperne. Ingen så hende.

Bump! En satte sig ved hendes side, og så på hende med et par nøddebrune øjne.
”De er i gang med en enorm sneboldkamp udenfor,” var hans eneste kommentar og hun løftede brynet, mens hun overvejede hvad hun skulle sige.
”Hvorfor er du så ikke med?” Spurgte hun ham til sidst, og lagde hovedet spørgende på skrå.
”Det er for koldt til min smag” De lo begge to, og sank afslappede ned i deres stole, lidt mere trygge ved hinandens selskab.
Længe sagde de ikke noget til hinanden, sad bare og så ud i luften, hun ventede på at han skulle tage initiativet, og han at hun skulle.
”Du… Du er muslim?” Han så på hende med et lettere skræmt blik, bare han ikke havde sagt noget dumt. Hun nikkede bare, stirrede ud i luften.
”Og du kristen?” Spurgte hun, men det var et retorisk spørgsmål. ”Ja,” mumlede han. De kastede begge et blik på hinanden og smilede let.
”God Jul,” sagde hun pludseligt og smilet voksede.
”Jeg vidste ikke du fejrede jul. Gør du da det?”
”Næh, men det gør du da,” smilede hun.
”Det gør jeg også.” Lo han, og hans nøddebrune øjne glimtede. Hun rejste sig op, og det samme gjorde han.
”Har du fri nu?” Hun nikkede og så spørgende på ham. Han svingede sin taske over skulderen, og trak hende i armen, mens hun kun nåede at gribe sin jakke og taske. Hun måtte løbe med ham ud i sneen.
”Kom med mig hjem. Du skal se et rigtigt juletræ, ikke bare de der små, kedelige nogle,” lo han, og før hun nåede at acceptere, hvirvlede sneen op omkring dem, som han trak dem begge igennem sneen. Kristen eller ej, så blev det jul igen i år.

Jeg er sådan rimelig slem til at give respons, så bær over med mig.
Men jeg syntes ellers at den er virkelig god. Jeg kan godt lide den måde hvorpå du prøver at.. "Forklare" Julen fra en andens synspunkt - En muslims synspunkt.
Syntes seriøst også at slutningen var cute. Mega god Julenovelle! ^_^

At takke ærbødigt ^^

Synes virkelig den er god Moni...fortsæt sådan ;)

vildt god.. overvejede også at bruge det emne, men ville aldrig kunne fylde det ud på samme måde som du gør.

Den er god...................................


... Tilfreds? <:D?

GO GO GO GO GO!!! Ku godt li den! tror du vinder! XD