"Hvad taler I om?" spurgte Epica.

"Ikke noget," sagde han forlegent og smilte sødt. "Er du et menneske?" spurgte han forundret.

"Ja det er du? ikke sandt?"
Eleonoras blik geld ned over den fremmede.
"hvem er du?"
spurgte hun interesseret

"Hvem jeg er, er ikke vigtigt." sagde Epica til dem.

Tira havde forholdt sig stille indtil nu. "det bliver svært, det her. hvorfor skrev i dog jeres navne?"

"Jo det er," sagde han roligt til Epica. "Jeg var beruset," sagde han forlegent til pigen det spurgte.

Titania gik et stykke tid rundt i skoven og så sig nysgerrigt om.
Hun smilede for sig selv og gik tilbage mod sit hus.

"Hvis I vil have et navn til mig, så kald mig Epi, det gør mine venner." sagde hun og satte sig.

Han smilte kækt til Epi. "Epi," gentog han kort. "Sødt navn." Han kiggede hurtigt på Elonora og smilte sødt. Han rødmede let.

hun smilede igen og satte sig på et bord. hun fattede ikke hvordan det lille folk kunne være så charmerende.

Titania standsede foran sin dør og så sig om.

"Hvad var det, I skulle til?" spurgte Epica.

Han smilte stadig genert til elver pigen, idet mennesket talte. "Hvad mener du?" spurgte han forundret og smilte kækt til hende.

"Hvad snakkede i om?" sagde Epica.

"Ikke noget særligt," sagde han venligt. "Men hvad laver du her? Ikke for at være ond. Men tror vi skal imod dæmoner! Pav pav! Det er ikke for små børn," sagde han varmt, da Epica så ekstret ung ud.