Mord og mandelduft af Camilla Läckberg
Du kan ikke bedømme emner
Forfatter: Camilla Läckberg
Forfatterens hjemmeside
Bogen kort fortalt: En i forvejn ubehagelig familiesammenkomst kompliceres yderligere da familiens overhoved dør.
Udgivelsesår: 2008
ISBN: 9788770554619
Forlag: People's Press
Samlet bedømmelse:
8/10
Sprog:
8/10
Handling:
8/10
Underholdningsværdi:
8/10
Familiesammenkomster er sjældent specielt hyggelige, men denne familiesammenkomst er en tak mere uudholdelig da flere af familiens medlemmer dør.
Fakta
Original titel: Snöstrom och mandeldoft (danske titel er Mord og mandelduft)
Forfatter: Camilla Läckberg
Forlag: People's Press
Udgivelsesår: 2007
Sidetal: 230 (det er en kortroman i lommeformat så selve bogen er nogenlunde 10x7 cm)
Handling
Politimanden Martin Molin har sagt okay til at tage med til sin kærestes familiesammenkomst selvom han ikke er glad for det. Overhovedet i familien er den gamle Ruben som har fået opbygget en verdensomspændende koncern ud af næsten ingenting. Der mange mange milliarder at arve hvis man kan holde sig gode venner med ham. Under den 'hyggelige' familiemiddag begynder Ruben på sin nedsabling af familiemedlemmerne og han bliver så rasende at ham råber han vil gøre dem alle sammen arveløse hvorefter han drikker et glas vand og dør. Ruben er blevet myrdet med gift. Samtidig raser en storm udenfor så der er ingen mulighed for kontakt til fastlandet da telefonerne heller ikke virker. Imens Martin prøver at opklare mordet dukker bitre miner og familiehemmeligheder frem i dagens lys.
Mine kommentarer
Mord og mandelduft er både velskrevet og spændende! Beskrivelserne af stedet og maden er super god, men allerbedst er beskrivelserne af personerne og følelserne. Man kan virkelig mærke de intense og stærke følelser og fuldkommen sætte sig i deres situation.
Personligt elsker jeg at de glubske familiehemmeligheder ligger og lurer under overfladen, alle kender dem men ingen fortæller dem. Läckberg leder succesfuldt mistanken over på de forskellige familiemedlemmer, er det mon den nervøse Vivi? Den grådige Lisette? Den slibrige Bernard eller en helt anden? Historien er både spændende og underholdende og den bliver ikke trukket ud i et kedeligt langdrag. Taget i betragtning af bogens fysiske lille størrelse er den helt perfekt til at have med under transport og den er helt klart værd at læse enten på vej til skole eller job, eller bare hjemme i sofaen.
- Elk
Senest redigeret af kathrine : 07-02-12 kl. 17:22
<insert> insert brilliant, funny and eyecatching signature here </insert>
Bogmærker