Fru Hachs Broche af Lise Bidstrup
Du kan ikke bedømme emner
Forfatter: Lise Bidstrup
Forfatterens hjemmeside
Kort beskrivelse af indholdet i bogen: Adam er en 14-årig, forældreløs dreng, som bor på Hvedeborg Slot samt har millioner af kroner på sin konto
Udgivelsesår: 2009
ISBN: 9788792366061
Forlag: Facet
Samlet bedømmelse:
7/10
Sprog:
7/10
Handling:
7/10
Underholdningsværdi:
7/10
Adam er en 14-årig, forældreløs dreng, som bor på Hvedeborg Slot samt har millioner af kroner på sin konto.
Sammen med sin hushovmester Georg, tidligere bodyguard, har han detektivbureauet Meleagros.
En dag træffer de Hr. Hach, som vil hyre Adam og Georg til at finde sin afdøde kones broche. Han viser dem et billede af brochen.
Adam, der har alt inden for den nyeste teknologi, scanner billedet og finder ud af, at brochen er en nøgle, der, når indsat i den rigtige lås (en skildpadde lavet af et ubestemt metal), kan styre tiden - den, der har A-Tol-Kit (skildpadden og brochen), har magten.
Nu går jagten ind på at finde A-Tol-Kit. Belæsset med våben, et Rolex-ur med varmetermisk scanning og minicomputer og madpakker lavet af den gamle dame Nielsen tager Adam og Georg blandt andet til Borneo, hvor de møder både indfødte og de fjendtligt indstillede konkurrenter, Skitthaerne, der også søger A-Tol-kit.
Adam og Georg kæmper for at finde A-Tol-Kit, men opgaven ser ud til at være større, end de havde regnet med.
--------------------
Fru Hachs Broche af Lise Bidstrup (medlem her på boggnasker.dk) er en bog på 228 sider med skriftstørrelse 14 og enkelte opsætningsfejl (dog ikke forfatterens skyld).
Bogens målgruppe er, har jeg lært under læsningen, til børn under 14, da en ældre person har svært ved at finde det realistisk, at en 14-årig dreng er blevet tildelt en mini-jet med plads til en jeep af det franske luftvåben samt har den tredjestørste bogsamling i Danmark (en detalje i bogen, der gjorde mig meget misundelig). Dog er jeg betænkelig ved, om ikke Bidstrups formuleringer er henvendt til et lidt ældre publikum.
Adam er en sympatisk fyr, fast besluttet på at være perfekt inden for alt, men dog ude af stand til at slå Georg, der trods kampens hede altid har jakkesæt på, glatkæmmet hår og ikke én svedperle på næsen.
Det er en god bog, fin læsning - jeg fik min bror på 8 til at læse den; han syntes, at starten var god, da stakkels fru Hach blev skudt ihjel under et quizshow, men ellers fandt han den ikke så spændende. Det er sandt, at man ikke ligefrem haster igennem siderne, fordi den er sindsoprivende interessant, men dog er det en god bog med en god historie, som en gennemsnitlig 10-årig ville læse.
Der er endda fine illustrationer!
Senest redigeret af kathrine : 07-02-12 kl. 13:58
Weak as I'd walk to its steady Rhyme
Bogmærker