Huset med de syltede hjerter af Peter Mouritzen
Du kan ikke bedømme emner
Forfatter: Peter Mauritzen
Bogen kort fortalt: Syv mærkværdige fortællinger om huse, og dem der bor i dem.
Udgivelsesår: 2010
ISBN: 978-87-638-1481-2
Forlag: Høst & Søn
Samlet bedømmelse:
8/10
Sprog:
6/10
Handling:
8/10
Underholdningsværdi:
6/10

^Peter Mouritzen der modtager Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris 2007^
Intro
"Huset med de syltede hjerter" er syv fortællinger om huse, men. Er den i virkeligheden ikke lidt mere end bare huse? Peter Mouritzen fortæller og Søren Jessen illustrerer i denne bog for børn, barnelige sjæle og nysgerrige voksne.
Fakta
Original titel: Huset med de syltede hjerter
Forfatter: Peter Mouritzen
Illustrator: Søren Jessen
Forlag: Høst & Søn
Udgivelsesår: 2010
ISBN: 978-87-638-1481-2
Handling
I denne bog har forfatteren taget udgang i huse, og deres historier. Bogen er sat sammen af syv forskellige fortællinger. I "Pigen uden øjne" (som er den første fortælling i bogen) følger vi fortælleren (unavngivet) og Olfter der kigger på damer i klitterne, og mysteriet om pigen uden øjne, men som alligevel ser alting klart i sit håndspejl. I fortællingen "Huset med de syltede hjerter" fortæller Bussers onkel, Arthur ham skræmmehistorier om kulde og kældre, og syltede hjerter. Og i fortællingen "Et stille mord" beskriver hovedpersonen hvordan hun har det med at være nabo til et hus, hvori der er blevet begået et mord. Plus mange andre spændende og mærkværdige fortællinger.
Mine kommentarer
Det lyder skørt, og det er det i virkeligheden også. Peter Mouritzens historier er lige til at klø sig i hovedet af, men det er ikke svært at forstå hvad meningen med historierne er. At læse disse fortællinger er som at gå på jagt i et cirkus efter den skindbarlige sandhed. Som fx. fortællingen "Pigen der fik en anden lyd" som er en yderst mærkværdig historie hvor Polly fortæller om dengang hun fik en lillesøster som i virkeligheden var en pibe, og hvor hele humlen i historien i virkeligheden er jalousi. Jeg kan ikke sige andet end at jeg er skør med disse fortællinger, skør på den gode måde! Jeg ærgre mig over at de ikke er længere for de er virkelig opfindsomme. For hver historie hører et citat med, citater fra bl.a. Tennessee Williams, Stephen King og mit personlige favorit citat fra George Carlin. Foruden citatet hører også et billede med, disse billeder er til at dvæle ved og hvis jeg selv skal sige det, ret geniale. Billederne og fortællingerne arbejder virkelig godt sammen! Som tidligere nævnt er bogen måske nok mindet på det lidt yngre, mellem 7 - 12 stykker (deromkring), men helt klart værd at læse uanset alder!
Forfatteren
Peter Mouritzen har skrevet både digte, børne- og voksenbøger. Han debuterede i 1973 med digtsamlingen "I den blå time", og jeg synes virkelig at man kan mærke han er en garvet forfatter. Han har modtaget op til flere priser bl.a. Det Danske Akademis Børnbogspris. Desuden er det ikke første gang at Peter Mouritzen arbejder sammen med Søren Jessen som har modtaget Kulturministeriets Illustratorpris og selv også er børnebogsforfatter.
Outro
Bogen her er lidt en tænkebog, der er meninger bag alle historier og personligt elsker jeg en bog man kan tygge lidt på bagefter. (Ikke bogstaveligt
) Desuden er fortællingerne i denne bog bare rigtig underholdende og hyggelige i sig selv. Jeg blev dog en smule skuffet over den faktor, at jeg ikke synes at selve husene bliver nævnt meget i denne bog. Jeg havde noget lidt andet i tankerne da jeg læse om bogen på omslaget, men trods det så er den rigtig god. Men jeg råder dig, læs langsomt - nyd hvert øjeblik!
- Elk
Senest redigeret af Elk : 16-08-10 kl. 19:56
<insert> insert brilliant, funny and eyecatching signature here </insert>
Bogmærker