Emne: Legenden om Gekko: Merlin P. Mann & Jan Kjær

Taynikma-serien har mange, mange fans, men for de uindviede kommer her en hurtig forklaring.

Taynikma foregår i en fantasy/manga-verden. Først blev der udgivet 10 korte bind, hvor drengen Koto og hans venner, må lære deres hemmelige kræfter at kende og lære at samarbejde, så de kan redde landet fra en troldkvinde, der vil samle alle de magiske kræfter til sig selv (og en Taynikma er seje magisk-mekaniske gadgets, der kommer fra en fjern fortid, og som det langt fra er alle, der kan bruge).
Det særlige ved bøgerne Taynikma er, at serien består af halvt tegneserie, halvt fortælling. INgen af delene kan læses separat, men skal forstås i sammenhæng. Der er masser af action på siderne, de er nemme at læse, og de er meget svære at lægge fra sig, når man først er i gang.

‘Legenden om Gekko’ udkom efteråret 2009, og den var hårdt savnet af de mange fans. Bogen er heldigvis dobbelt så lang som de oprindelige Taynikma-bøger, og den fortæller en historie, der går forud for den oprindelige serie. Nemlig historien om Kotos mester, Mester Gekkos ungdom, og om, hvordan Gekko forvandlede sig fra en simpel tyv til en mand med ansvarsfølelse og den karakter, vi møder i den store serie, hvor han tager Koto til lærling.

Taynikmafans bliver ikke skuffede over dette nye bind, for der er knald på fra side 1. Gekko er på en mission for en røverbande, der er i lommen på en skurk med en meget større plan, der vil true kejserdømmet. Gekko bliver fanget i planen og opdager, han kun er et redskab for skurken og indirekte skyld i, at kejserens datter dør, og kejserens søn bliver bortført. Da er det dog for sent. Han kan ikke bare flygte, som han plejer, for kejserens døde datter har besat hans sjæl. Han bliver nødt til at vælge, om han vil blande sig og gøre det gode, eller om han vil blive på sin uafhængige sti.

Gekko er er fremragende figur, fordi han ikke kun er god og rar. Han har skrubler og egne planer, der går på tværs af det, vi normalt ser hos en hovedperson i bøger til denne målgruppe, og det er rigtig fedt.
Samtidig kan man kun tage hatten af for hele Taynikmaprojektet. Det er gennemført fra først til sidst, og både plots, tegninger og sprog er kælet for, så de går lige ind hos målgruppen! Endelig skal det selvfølgelig nævnes, at 'Legenden om Gekko' som alle andre Taynikma-bøger slutter med en tegneskole, hvor Jan Kjær giver tips til alle de læsere, der selv tegner Manga.

Taynikma er et dansk projekt, der er skabt af makkerparret Jan Kjær og Merlin P. Mann. Jan har blandt andet lært tegnefaget i Hollywood, hvor han tegnede storyboards, og Merlin har skrevet rigtig mange bøger for Disney. De har begge en fortid i det danske rollespilsmiljø, hvor de blandt andet var med til at lave magasinet Fønix. Rollespilsbaggrunden er tydelig i Taynikma. De har begge en særlig sans for, hvad der er fedt, og for at trække deres læser helt ind i historien, som om man er der selv. Forfatterne har respekt for den gode kamp og de seje skurke på en naturlig måde, som man næsten kun kan have det, når man har brugt en stor del af sit liv på at rulle terninger.

Eneste anke på denne fine udgivelse er, at at den er i sort-hvid. Action og tegneserier ER bare langt federe i farver, og med Taynikmas store succes i betragtning er det meget svært at forstå, hvorfor, man har sparet på kulørerne.

Se mere på www.taynikma.dk

Nu er jeg ikke den store fan af Jan Kjærs tegninger, og jeg har aldrig rigtig fanget meningen med Taynikma, altså at vi skal tvinges til at læse den halvt som tegneserie og halvt som bog. Udover det er jeg ikke enig med dig i at manga er federe i farver, langt fra. Faktisk mener jeg at det er noget af det der ødelægger mangaen.