Jeg valgte selv, at jeg ikke ville. Jeg ville ikke tage det på mig.
Ikke gå rundt og være, ked, og led af ingenting. Ikke have for meget selvmillidenhed.
Min bedste veninde var død og ja, hvad så! Jeg havde da masser andre bedste veninder! Øh...
"Er du okay" spurgte Anna, til begravelsen, hvor hun stod i en sort kjole. Jeg selv havde taget en kridhvid en på, kun for at demonstrere. Begravelser var noget for familier! Da ikke venner!
"Ja?!" svarede jeg.
Hun kunne se mine tårer i øjnene. hendes øjne, var store og opspærrede, og hun havde nærmest hele hovedet oppe i mit. Først troede jeg at hun skulle til at kysse mig!
Men nej, hun så efter. Så efter på mine øjne. Hun troede vel at jeg græd. Men det gjorde jeg bare ikke. Ha!
Nu er det slut.
Helt og aldeles slut.
Pludselig føler jeg at hele verden ramler ned overmig, som en regn, af sten, der aldrig stopper. Jeg ligger bare neden under en sten, og kan ikke trække vejret. Ligger der bare. Ligger bare og ligger.
Jeg græder, men tårerne vi ikke ude. Jeg har gjordt mig selv en teknik, men at knibe øjnene hårdt sammen, og spænde i alle muskler og led. men nu er det slut.

-Slut.
Slut,
slut,
slut,
slut,
slut,
slut,

Og livet vender aldrig tilbage.

det er lidt forvirrende... men rigtig flot!!XD