alex var meget træt. Da Hun gik tilbage til opholdstuen og så der var helt øde. Taknemmeligt kollapsede hun på sofaen foran pejsen. Hvorfor opførte snape sig som om han havde det dårligt over at havde såret hende? Han sagde, at han mente ikke at såre hende, men hans ord gjorde altid . Hun holdet på sin mørke side i sit hjerte så den ikke fik magten over hende , hun prøvede så hårdt ikke at tænke over sommerferien. Hun greb fat i sin mors halskæde og holdet den tæt ind til sig, mens hun holdte sit fokus på flammerne. Mens hendes Tanker gik til hendes bedstemor, og hvordan hun netop nu kunne bruge ilden til at kommunikere via pejsen med hende var for smertefuldt at tænke på.

"alex, vi har ledet efter dig." Alex vandet sig og så harry Ron og Hermione gå ind i stuen.

alex gav dem et lille smil. "Nå nu i har fundet mig."

Hermione satte sig tæt ved siden af hende, "Hvor har du været?"

alex så både bleg og træt ud. Hun kiggede op på Hermione kortvarigt med lidt af et tortureret look. "Snape's kontor."

Ron stønnede: "Var det slemt?"




"Hvordan har erfaringerne med Snape været?" spurgte Hermione fast besluttet på at få et svar fra alex.

alex trak på skuldrene.

"alex gøre ikke det her imod. Hvad er der galt?"

alex svarede stædigt . "Jeg har det fint."

Hermione snøftede højlydt. "Du har næppe spise noget i de sidste par dage." "Og du vågende her i sidste uge med blod på tøjet ." Sagde harry

"Jeg har det fint virkelig. Snape gav mig noget drømmeløs søvn potion, så jeg kan sove roligt." alex rejste sig.

"alex, du har sagt til os så mange gange at du kan passe på dig selv." Begyndte Hermione da alex prøve at gå væk.

"vær rar at pas jer selv og LAD MIG VÆRE I FRED." råbte Hun næsten til dem. Derefter følte hun sig straks dum. "Jeg er. Jeg er ked af, jeg mente det ikke, men." Hun vidste ikke lige præcis, hvad hun skulle sige