Livet er som lys. Nogle gange nemt at gennemskue, og andregange usikker og fortabt. I dag vil jeg ikke skrive om angst og død, nej, i dagvil jeg vise jer at der også er glæde ved livet. Den her tekst giver jereftertanke og et tilfredsstillelse, sådan kan vi ikke blive ved, vi må stoppeop og se, at livet faktisk også er en gave. Jeg ved ikke, om i kan følge mig,jeg ved ikke, om i bare tror, jeg skriver meningsløst på dette blanke papir.Fuldstændigt fortvivlet og desperat. Måske er jeg det også, måske vil jeg barefå mig selv til at vise min tro på det gode! Faktisk, så ved jeg ikke meget. Ja, faktisk er jeg ung. Men de ting jeg harlært - selvom jeg er ung - vil jeg fortælle jer. Lov mig, at du ikke stopperher. Tro ikke, du bare kan stoppe her, midt i disse sætninger og nej, bliv ikkeskræmt, hey du, træk vejret regelmæssigt, lad det aldrig stivne i dinelunger. Vær stærk og hold hovedet koldt.Men åben hjertet, for det der nu kommer - lov mig det. Dine øjne læser bare småsorte bogstaver på et hvidt papir, ikke? Jo måske. Måske er det bare ord! Menhar du nogensinde tænkt på, hvad der gemmer sig bag ordet? Måske er et ord noktil at åbne op får en ny verden. Måske er dette en begyndelse på dit nye jeg? Blivendelig ved, jeg kan høre dit hjerte slå i takt med ordene, bliv et med dem. Erdu klar til at tage skridtet? Du må gerne holde pause her, men lov mig, dulæser videre. Lov mig, du tager med på rejsen, ind i dit indre, ind i detforbudte område. Det forbudte område giver dig kuldegysninger? Kan du mærke,hvordan kuldegysningen langsomt - trin for trin - bevæger sig ned af ryggen pådig? Kan du virkelig det? Hvis ja, har du taget skridte. Hvis ja, skal du læsevidere. Hvis nej, så har du ikke åbnet op for dit hjerte. Lad mig nu fortællejer min historie, slutten på mit gamle jeg og starten på det nye. Følg mineord, læs bare videre.

Mit lyse hår glider langsomt ned i mit ansigt, langsomtdukker det op for mine øjne. Ja, heldigvis, for spejlet hænger lige der. Jeg stårforan det. Jeg føler mig nøgent og følsomt. Dette grimme ansigt, der gengivermit blik. Dette grimme ansigt er mit. Føj, det er bare for klamt. Prøv at sedisse øjne. Og prøv at se disse ar. Ja, se. Kan du se det, hun ligner jo entaber, ja for fanden, pigen, der er en taber, hvad kan hun overhovedet? Hvadkan hun? Jeg kan mærke det æder mig indvendigt.Jeg er sur på dette hæslige ting i mit spejl. Hvordan kan jeg dog bare værebekendt, at dukke op her foran mit spejl? Jeg er alt for grim, og det værsteer, jeg er ikke kun grim. Det, der gemmer sig bag disse grimme ar, er en utalentløs pige. En pige, der har væretså fortvivlet. En pige, der tit har været sammenbruddet nær. En pige, der harværet til psykolog. Du ved, den der pige, der kun brugte forældrenes penge. Dennepige, som ikke kun giver noget gengæld. Hun kunne ikke smile, græde eller elskealt dette pigen havde tabt. Det havde hun tabt dengang. Dengang, da ingen interesseredesig for hende. Dengang, hun mente, at det bedste ville være bare at forsvinde. Man mister sanser, endda en del af dem. Jegmistede angsten, jeg gjorde farlige ting, farlige ting… Jeg ville have enundskyldning for min bortrejse, jeg vil jo ikke svigte dem, det skulle ligne ensimpel ulykke. For hvis jeg nu svigtede dem på denne måde, ville de også dømmemig på dette. Nemt sagt, dette var jeg også for svag til. Ikke at kunne knækkehjertet på andre, mener jeg. Kan jeg ikke engang det?

Sådan. Ja, sådan var mit liv for et halvt år siden. Tro deteller ej, men jeg har været så fortvivlet, jeg så mig virkelig sådan. Jeg såaltid, at det kun var mig. Jeg vendte ordene om, jeg fik mig selv til at hademig og mit udseende. Tro nu ikke, du kender mig, for det gør du ikke. Dette erkun et lille uddrag, og tro nu ikke, du har svigtet mig, tro ikke, at jeg ersur på dig. For hvordan skulle du vide, at jeg følte denne tomme? Om du kunnehave set det på min kære facade? Nej! ikke på den. Jeg er nemliguigennemskuelig. Jeg er som sten, jeg ville hellere smuldre langsom væk, endjeg ville gennemskues. Så ved i ogsådet! Tag nu endnu en dyb indånding. Jeg har allerede fortalt jer for meget ommig…
Det er bedst, hvis vi vender tilbage. Tilbage tilvendepunktet. Nu tager jeg jer der hen, hvor jeg endte. Jeg vil vise jer, atjeg definitivt har brugt mit liv for meget på gråd. For jeg havde ikke noget atbrokke mig over. Bare hør godt efter, de tårer i måske kæmper med nu, måske erde også bare forgæves og spild af livet. Tør tåren væk og lad os nu vende tilbagetil dengang.


Endnu engang sad jeg ved pc’en og kiggede på de smukke pigerpå facebook, titlen var, ”Danmarks smukkeste piger”. Denne side, hvor jeg nokaldrig ville dukke op. Denne side, der var en lukket verden for mig. Så kom denpludselig. Vendepunktet.
Jeg skriver med enrystende hånd, med sved på fingrene og et bankende hjerte. For lige foran miglå mit vendepunk. Lille og uskarpt, egentligt. Men nej, dette billede har åbnetlivets døre for mig. Dette billede virkede måske lille og uskarp, ja, måske vardet det også. Dårlig kvalitet, men hvordan, hvordan dette billede tog fat imig… Den spredte armene og tog om mig, rystede mig godt og grundigt igennem, såjeg klart kunne tænke igen.
Det var dette, der måske vækkede alt inde i mig. På dettebillede så man en mand. En grædende, gammel mand med lidt brød i hånden og enmørk baggrund. En baggrund af en ødelagt by, ødelagte huse, døde mennesker. Ja,døde mennesker, der er savnet af andre. Andre mennesker, deres familie blevrevet i døden. Som manden på billedet. Pludselig faldt alt glasklart på plads. Som sand fra øjnene. Mandenhavde tabt alt. Sin familie, sit hjem, sine penge, sit mad… Sit liv... Denne mand havde virkelig engrund til at græde. Pludselig følte jeg mig endnu dårligere tilpas. Hvordan kunneman da være så dum? Hvordan kunne jeg være så egoistisk, at græde over mitudseende? Havde jeg virkelig ikke andet at lave? Jeg så op i spejlet igen. Igenså jeg mine ar, men de var pludseligikke mere så store og grusomme som før. De var der jo. De er der og de vokserstadig sammen med mig. De ligger ikke under jorden. Alle mine ”store” problemerjeg før græd mig til søvne med, var pludselig bare nips. Ting, jeg egentligbare burde se som noget, der gjorde mig specielt. Ja, specielt er jeg da selvfølgelig. Speciel ligesom alle andre, ogselvfølgelig er jeg da elsket. Selvfølgelig! Jeg ville aldrig nogensinde se migigen på denne måde igen.
Nu ser jeg det hele som en stor gave jeg får hver dag. Mit liv.


Det var så min historie, hvordan jeg har fundet min vendepunk,hvordan jeg har ændret mig. Det har kostet mange tårer og meget blod. Men nuendelig, nu er mine øjne blevet åbnet.Hvordan kunne jeg være så naiv og troudseende er det eneste? Hvordan kunne jeg tro det var et problem? Jeg har læretnoget nyt. Jeg går altid med åbne øjne nu. Jeg går med et viden om, at jeg erheldig. Tør du virkelig, at læse videre? Eller er du måske allerede holdt op?Har du virkelig haft en så dårlig skyldfølelse, at du var nødt til at stoppe?Jeg ved ikke, men jeg håber, jeg har åbnet dine øjnene bare en smule. Jeg håber,jeg kunne hjælpe dig. Sig aldrig ting som disse. Hvad betyder udseende? Hvadsiger viden, hvis du har alt andet? Hvad skal du med en perfekt krop, hvis duikke har nogen til at holde om den? Hvad skal du med dit viden, hvis ingen kanlide dig? Og hvad, hvis du ikke har nogle der vil lytte? Hvad skal man med det?Du har et hus, penge og mad hver dag. Andre ting er bare luksus. Se dig nu rundt! Ja, tag det nu roligt. Barese op af teksten, bare hold en pause. Se nu lidt rundt omkring. Hvordan virkeralt på dig nu? Ser du din omverden anderledens nu? Bare en lille smule måske?Hvis du gør, så smil og tænk hvor smuk og heldig du er. Se på de gode sider ogse på det gode i livet. Kig op, ja, kig nu bare op og hold øjnene åbne. Fældaldrig en tåre med mindre det virkelig er nødvendig. For fortabte tårer er tabtfor altid. Du skønne menneske, se hvor godt du har det! Og tænk altid tilbage tilmanden.
Manden, der virkelig havde grund til at græde.

Håber i kan lide den og på lidt feedback

Hej, du lagde den ind alligevel!

Du ved allerede hvor meget jeg elsker denne her, () men jeg siger det gerne igen; jeg elsker den. Jeg elsker, hvor personlig den er og hvordan enhver, der læser den, ved hvad du snakker om. Titlen passer også meget fint, for resten! :D Det er også dejlig, hvordan du "snakker" til læseren. Du inspirerede mig faktisk til en historie eller noget i 2. persons-synsvinkel. Nu må jeg bare få mig selv overtalt til at skrive den...

P.S.: Siden fuckede dine mellemrum op nogle steder. Det samme skete også for min historie... -.-