Så jeg faldt over et gammelt indlæg jeg havde herinde, og kunne altså ikke dy mig at prøve at skrive det om :P
Jeg ved ikke hvad jeg selv synes, men kan huske jeg fik meget godt response fra det gamle, så håber da ikke at jeg er blevet dårligere xD Men for tiden skriver jeg mere på engelsk end på dansk, såå hvis der pludselig er en underlig formulering, hvilket ville sige rækkefølge af ordene, er det sikkert derfor x'D

Give endelig feedback, det er sådan jeg ved hvad I tænker ;)
Kontraktivt kritik er velkommen! Selvfølgelig - ikke blevet rettet og skrevet på et par minutter...


(23-12-2010)

I ly af nattens mulm og de mange skyskrabers skygger, var lyden af de forpustede lunger der hev og sled efter mere luft, som et ophidsende ekko i de tomme gader. De løbende skridt afslørede flere gange, hvordan et par ben var ved at snuble over hinanden. Personens skikkelse afslørede tydeligt at dette var en ung panikslagen mand.
Hans ansigt var forsvarligt gemt i de mørke skygger fra hans hætte, der var slået godt op omkring hans hoved. I næste øjeblik lød lyden af hvordan en vandpyt delte sig og lod mange af sine vandmolekyler sprede sig i luften som flere dråber. De vædede ydersiden af hans støvler og kanten af hans bukseben.
Han var for koncentreret af at styrte af sted, til lægge mærke til den ekstra tilstedeværelse, som afgav en aura der vibrerede en jægers vågenhed og opmærksomhed på sit bytte.


(24-3-2012)

I ly af nattens mulm og blandt skyskrabernes skygger lød de forpustede lunger som ophidsende ekkoer i den tomme gade. På lyden kunne det høres hvordan benene snublede over hinanden flere gange, dog var overkroppen aldrig helt nede at røre. Til tider fumlede kroppen med at komme op igen, denne krop der tilhørte den panikslagne mand.
Hans ansigt var forsvarligt gemt i mørket fra skyggerne, tildelt af hans hætte der var slået godt op omkring hans ører. Lyden af plasken fra en pyt under hans fod lod sig til at runge i gaden. Den lod sig dele sig i sine mange små dråber, der kort glinsede fra et snit af fuldmånelys.
De udspilede iriser lyste hans frygt, hans koncentration om det at løbe, men midt i al hans koncentration mistede han fornemmelsen der sagde at en ekstra tilstedeværelse havde sluttet sig til ham. En tilstedeværelse der havde en jægers vågen- og opmærksomhed rettet imod sit bytte.

"Lyden af plasken fra en pyt under hans fod lod sig til at runge i gaden. Den lod sig dele sig i sine mange små dråber,"

Lige i det stykke der nager det mig en smugle, at du har brugt "lod" så tæt på hinanden. Især i hovedsætning to, tror jeg det irriterer mig, fordi der også er, undskyld, et overforbrug af "sig".

"Lyden af plasken fra en pyt under hans fod rungede højt mod murene, der indhegnede gaden. Den delte sig villigt i tusindevis af dråber," - er også en måde at formulere det på, uden at det betyder noget andet.

Jeg ville helt igennem elske det, hvis du kunne overøse det her lille stykke med tillægsord og snørklede beskrivelser. Det kunne blive en rigtig fed historie, hvis du skrev den til ende!

Oprindeligt indsendt af superfastjellyfish

Jeg ville helt igennem elske det, hvis du kunne overøse det her lille stykke med tillægsord og snørklede beskrivelser. Det kunne blive en rigtig fed historie, hvis du skrev den til ende!

Problemet er bare at det var noget jeg gjorde før, og det bliver tit alt for meget af det god, specielt når det blot er en lille pyt, og man skal passe på med ikke at gøre det alt for snørklet.

Men jeg takker for kommentaren! Og jeg kan godt se det med at bruge det samme ord lige efter hinanden, ikke noget jeg selv havde opdaget før her et par dage efter jeg havde skrevet det ^^

Og selve teksten er fra en historie der hedder Moonlight Blood (min) som pt. er på hiatus, men er en historie der bliver grafisk lavet ^^