Arcits 12D - Kapitel 1 - Del 3

Noah bakkede og stillede sig ved siden af plakaten. Han lavede en trommehvirvel, ”Arcits 12D!” sagde han triumferende. Layla satte sig ned i stolen igen, ”Og hvad så?” spurgte hun og lagde hovedet på skrå. Noahs skuldre faldt sammen, ”Okay, jeg prøver igen.. Arcits 12D!” sagde han igen med et stort smil. Layla lænede sig tilbage i den bløde, røde stol, ”Okay, jeg forstår godt, at det der hedder ”Arcits 12D”, men kan du ikke bare forklare mig, hvorfor jeg skal vide det.”
”Det er et helt nyt 12D spil,” begyndte Noah og forklare, ”Man tager en Visualium på, og derefter er man SELV inde i spillet! Det er en virtuel verden, hvor man lever i en fantasy-land, der hedder Arcits. Alt er 98 % virkeligt. Bevægelser, tale, smerte. ALT!” Han satte sig ned, ”Er det ikke vildt?” Layla sad et øjeblik og stirrede på ham med et løftet øjenbryn, ”Okay?” Noah smilede stort og hans øjne var vilde af spænding, og hun foresatte, ”Men et spørgsmål; Hvad er en Visuli-ting?”
”Visualium. Det er den hjelm, der får os ind i Arcits.”
”Os?” Laylas ansigtsudtryk ændrede sig hurtigt, ”Os?”
”Ja, os,” sagde Noah og smilede stadig trods Laylas udtryk, der var fyldt af rædsel, ”Jeg har allerede købt det i går, men jeg er ikke begyndt endnu for din skyld.”
”Virkelig? Hvor er det sødt af dig,” sagde hun sarkastisk med et stramt smil, ”Men jeg kan desværre ikke. Jeg skal være hjemme om lidt.”
”Nå, men så er det da godt, at jeg har snakket med Say, og han har det helt fint med at du først kommer hjem senere,” han rejste sig og begyndte og gå ud af labyrinten. Layla sad et øjeblik tilbage for at forbande sig storebror, ”Hvorfor er min bedste ven og min bror venner?”
Noah sat hovedet ud bag en reol, ”Jeg ved, at du hader mig lige nu, men hvis du vil med ud igen, så er det nu.”
”Ja ja,” sagde hun, ”Men det er ikke fordi, jeg ikke selv kan finde ud.”
”Selvfølgelig,” svarede han og forsvandt ud af syne. Sandheden var vist en helt anden.


- Natasha :)
Ønsker gerne respons.