Antændingen, starten det er den vi skal slå ned. Det er den de må slå ihjel, for at kunne dræbe verden.
”dræbe” "dræb eller bliv dræbt ". da jeg var ti år, var det den eneste relg jeg kendte.
jeg vidste ikke, man kunne eksister på andre måder, end den de voksne viste mig.
det var altid det samme, og soldaterne, dem der dør bare for at vi kan leve.
lige nu er de eneste rigtig mennesker, for de ville i det mindste dø for andre, Selv nogen så ussel som os.
”soldaterne ” er de monster der er blevet mennesker, eller mennesker der er blevet til monster”. jeg ved det ikke, men en dag skal jeg være soldat. En dag er det min tur til at stå på slag marken, og så ville jeg dræbe. Jeg ville se mine fjender i øjnene. Jeg ville være et monster, jeg ville være en morder, jeg ville være et menneske. Jeg ville dræbe eller blive dræbt. At dræbe, er det i orden. Er det overhovedet i orden. Er det overhovedet rigtigt eller er det bare endnu en ting som vi mennesker har bildt os ind. ”indbildningen” det hele er bare indblinigen. En verden vi skabte er det bare indbildningen. Indbildningen om livet. Livet, hvad skal jeg med det. Det var det, mit menneske altid sagde ” livet skal leves, ikke tænkes min elskede”. Det var det mit menneske altid sagde, men jeg ved ikke hvorfor og det blev det menneske ved med at sige. det var først den nat, mit menneskes sidste nat at jeg endelig forstod det. Nu ved jeg det faktisk endelig. Det var det mennesket mente