Jeg kan bare ikke sove! Viseren på mit ur viser at klokken, kun er lidt i to om natten. Jeg trækker mit forhæng fra. Og kigger over på Kendre seng. Han snorker, som et tordenbrag. Så kigger jeg, over på Robert seng. Han snorker lige så højt, som Kendre. Til sidst kigger, jeg over på Michael seng. Forhænget er trukket fra og han lægger, ikke i sin seng. Mærkeligt. Måske er han, gået ned i opholdsstuen. Jeg skulle måske gå derned, og se om han er okay.
Da jeg træder ind i den varme, hyggelige opholdsstue. Ser jeg to personer, tæt ved pejsen. De sidder meget tæt, op af hinanden. Og det ser ud til at, en af dem hviler sit, hoved på dens andens skuldrer. Jeg går tættere på dem. Da jeg kommer tæt nok, genkender jeg dem og går jeg i chok.

"Michael? Kelly?" siger jeg forvirret. Kelly drejer sit, hoved mod mig. Så åbner hun langsomt sine øjne, og kigger op på mig. Så kigger hun hurtigt på Michael, og skynder sig væk fra, hans skuldrer. Michael kigger forskrækket op på mig, og siger "Cedric. Du jeg er sku ked af det. "ked af det? Du hugger en pige jeg kan lige, og siger du er ked af ," siger jeg surt. " Kelly og jeg, har bare fundet sammen." Kelly nikker voldsomt. Først kigger jeg på Kelly, så kigger på Michael. "Når. Vil du høre noget mærkeligt? Jeg troede vi var bedste venner," siger jeg såret. Og skynder mig ud, af portræt hullet.
Jeg kan høre Debora, råbe efter mig. Men jeg ignorerer hende og begynder at løbe.
Jeg løber ind i ugleriet og sætter mig på det, beskidte gulvet. Hvor ku han! Jeg troede at han, var min ven. Vi har været venner, i så lang tid. jeg troede ikke han ville, gøre sådan noget i mod mig. Han ved udmærket godt at, jeg prøver at lad være med tænke på hamato! Pludselig kan jeg høre nogle, fodtrin der kommer tættere og tættere på. Mackenzie sætter sig ved siden af mig. Og sukker.

"Cedric. Jeg er ked af jeg ikke sagde noget om dem noget før, men de fandt altså sammen her i sidste uge. Jeg er virkelige ked af det, selvom hun forklare." Er Jeg stadig såret, så jeg kigger den anden vej og nikker stumt. "makker. Kig på mig," hvisker hun. Jeg drejer hovedet og kigger ind, i de dejlige grønne øjne. " de findes mange piger der ville dræbe for en fyr som dig. Men jeg skulle måske nok havde sagt noget, siger du kun det her fordi du er vild med mig. Spøger jeg, nej dumme altså lige for tiden hjælper jeg min søster Corinne med en fyr der hedder Keith Swett. Men altså nu du ikke tro at jeg ikke er til fyre, jeg gider bare ikke at kaste mig ud i forhold der ikke holder. Og For resten. Jeg er vild med, en helt anden fyr," hvisker hun. "Hvem så?" siger jeg surt. "Altså den fyr, jeg er vild med er sød, kærlig, køn, sjov, et fjols nogle gange. Han har , lyseblåt hår. Søde runde briller. Pæne brune øjne, og et nuttet smil." hvisker hun mistænksomt. "Kan du gætte, hvem fyren er?" sikkert Matt Britton eller Jerry Quinn. Siger jeg Bare for at irriterer hende. "nr. 2 gæt, siger hun glad," jeg er helt paf. "Virkelig. Er du sikker." Jeg nikker. "Hmm." Mackenzie rykker sig tættere, på mig og kigger på mig. "ced her er altså koldt?" hvisker hun. "Det er her i hvert fald," mumler jeg . Jeg ligger min kåbe om hende så hun ikke fryser. Vi sider sådan her længe.
Da vi endelig, har fået varmen Rejser jeg mig op, og kigger ned på hende.

"Kom," siger jeg og rækker, hende min hånd. Hun tager imod min hånd, og rejser sig op. "Hvor skal vi hen?" "Tja. Vil du med, tilbage til opholdsstuen. Ja da," siger jeg glad. "Selvfølgelig."
På vej tilbage, til opholdsstuen støder vi uheldigvis ind i professor wu
.

"Diggory? Maloney?. Hvad laver i to, her ude midt om natten." Jeg åbner munden for at sige noget, men Mackenzie kommer mig i forkøbet. "Vi var på toilettet professor. Professor wu løfter sit og ene øjenbryn og kigger forvirret på os. "Sammen?" siger hun mistænksomt. "Øh. Nej." Rødmer Mackenzie. "Nej, nej professor. Du misforstår det. Øh. Jeg spurgte cedric om han, ville tage med mig, fordi jeg ikke kunne finde Terry. Ikke sandt ced?" "Øh." Mackenzie træder hårdt, på min fod. "Joh," stammer jeg og, nikker som en tosse. Professor wu kigger længe og mistænksomt på os, denne her gang. Til sidst nikker hun, og siger "Javel. Jeg tror jer. Men smut tilbage til opholdsstuen, og gå i seng. Og Maloney." "Ja professor?" Måske skulle du tage en veninde, med næste gang du skal, en tur på toilettet?" siger professor wu med et smil på læben. Også forsvinder hun rundt om hjørnet.

"Det var tæt på," mumler jeg, og begynder at gå. "Ja. Det var det." "Men hey. Hvorfor trådt du mig på foden? Det gjorde faktisk ondt." "Undskyld! Jeg var bange for, du ville sige noget forkert," siger Mackenzie bekymret. "Hmm."
Så går vi tilbage til opholdsstuen, i stilhed. Da vi træder, ind i opholdsstuen. Kan vi ikke, se den lille forfædre nogle steder. Jeg sætter mig, ned på en lænestole, og sukker træt. Jimmie kommer forbi sætter sig ned, ved siden af mig. Og hvisker:

"er du okay, spøger hun?" Jeg ryster på hovedet. "ja, jeg har det fint. I det mørke øjeblik indser jeg noget, det må virkelig være kærlighed. Jeg rejser mig, og trækker min kåbe om mig." Jeg lister lydløst ud. På vejen møder jeg en af alexs veninder Theresa Chavez. "i starten kigger hun surt på mig. Hvis du leder efter alex så har du bare at være sød, okay siger jeg bange. Efter en halv gå tur finder jeg alex udenfor." "Hmm." Jeg kigger lidt på hende. Hun har fået sorte ringe under, de smukke øjne. Jeg trykker mig tættere på hende, lægger mine arme, omkring hende og rykker hende tættere, ind til mig. Hun smiler stort og kysser, mig på kinden. "jeg elsker dig, og du er alt for mig," hvisker jeg glad, og lukker øjne. Jeg er glad, men også mega træt.