alex sad ved Gryffindor bordet og spiste frokost eller det vil sige hun sad og så på den frokost det var meningen hun skulle spise.
"Okay nu er det nok!"
alex så forskrækket op. john så surt på hende.
"Hvad?"
Hun forstod ikke noget.
"Jeg kan ikke klare dit hemmelighedskræmmeri længere, nu vil jeg have nogle svar!"
"Okay så sæt dig ned så får du nogle svar," eller ikke.
John sadte sig hurtigt ned.
"Har du boet i en skov?"
"Ja."
"Hvor længe?"
"Et stykke tid,"
"Hvor længe alex?"
"Det må vel være først to år også to et halvt år."
"Hvad skete der mellem dine ´´ophold´´ i skoven?"
alex sukkede.
"Jeg kommer ikke herfra før du har fået hele min livs historie, vel?"
"Nej."
"Godt så, det hele startede da jeg var ca. 4 - fem år..."

FLASHBACK

Den lille pige sad stum ved spisebordet med sin lille portion suppe. Hun ventede på hun kunne få noget mere. Nu var bedstefar endelig færdig med at hælde en stor portion op til ham selv.
Pigen tog grydeskeen og øste en skefuld mere suppe i hendes næsten tomme skål. Den blev hurtigt revet ud af hendes hånd.
"Hvad har du gang i pigebarn! Vil du sulte os ihjel?"
"Men..."
"Ikke noget men! Gå op på dit værelse, ingen aftensmad til dig idag!"
pigen rejste sig og gik op på hendes værelse. Det var ikke noget særlig, bare et med en seng, en gadarobe og et vindue så man kunne se skoven og den store have.
Hvor var bedstefar altså dum! Hvorfor skulle hun altid sulte når han altid blev mæt?
Hun kiggede ud af vinduet på skoven. Det var sikkert meget bedre at bo i skoven. men Det var bare forbudt. dumme regler, hun måtte aldrig noget andet end at sidde på sit værelse og tænke eller vaske op. Hun lavede aldrig noget sjovt, aldrig nogensinde.
Hun kiggede endnu engang på skoven. Hun skulle bo der, det skulle hun bare, hun kunne ikke udholde at være her mere. Aldrig mere.

FLASHBACK SLUT

"Hvad skete der så?"
"Hvad der så skete?"
"Ja."
"Så pakkede jeg mine ting sammen til at jeg kunne klare mig i skoven og aldrig vende tilbage..."

FLASHBACK

Den fem-årige pige stod ved den store trappe der førte op til de øvre etager. Hun stod med en taske i hånden. I den var der et langt stykke reb, en saks, et tæppe, en kop, en kniv en gaffel og en ske, en tallerken, en hammer, en æske søm, et brød og resten af suppen fra igår og nogen breve fra hendes bedstemor i england som hendes sidste barnepige Tyler Colver havde stjålet til hende. Nu manglede hun kun en ting, bedstefars dolk.
Hun listede lige så stille hun kunne op ad trapperne og hen til den dør der førte ind til bedstefars soveværelse hvor han opbevarede dolken. Hun åbnede stille døren den knirkede kun en lille smule. Der lå den, den glimtede svagt til velkomst. Hun listede hen til den, den var fast spændt til et bælte. Hun fumrede med at få den viklet ud men kom i hendes hast til at vælte et glas.
Klirk! Klirk! Klirk! sagde det da glasskårne landede på gulvet.
bedsteFars øjne åbnede sit langsomt.
"alex..."
Pigen stivnede, hun havde lige hørt sit navn. Det hun aldrig før har måtte få af vide.
"alex, hvad...?"
alex så med skræk på hendes far.
Hun snuppede hurtigt bæltet med dolken og løb ud af værelset, ned af trapperne og ud af den store dør der førte ud i haven. På vejen snuppede hun tasken hun havde stillet ved trappen.
Hun løb ud i haven og kiggede hurtigt tilbage, efter hende kom hendes bedstefar. I nattøj og med vrede stormede han efter hende.
Hun løb som om det galt livet, det gjorde det måske også.
Vejen over haven og hen til skoven føltes uendelig lang, men det var meget lettere at løbe i. Da hun nåede skoven måtte hun sætte farten ned hvis hun ikke ville støde ind i et eller andet hårdt og falde bevidstløs om. Hun løb og løb og løb. Hun kiggede endnu engang tilbage men hendes bedstefar var ikke fulgt efter hende ind i skoven.
Hun stoppede og vendte sig mod hendes bedstefar han stod der lige ved skovkanten men han løb ikke efter hende. Hun smilte og vinkede til hendes bedstefar. Så forsvandt hun ind mellem træernes grene.
Hun smilte noget hun ikke havde gjordt i flere år. Hun smilte for nu var hun endelig løbet fra sin stygge bedstefar og væk fra det store hus.
Forude stod en forfalden hytte. Læ og et sted hun kunne slå sig ned.
Hun gik ind i huset, derinde stod et bord der manglede det ene ben og et komfyr hvor lågen manglede og den var lidt rusten. Der var to vinduer i det ene rum . alex gik hen og rørte ved dem, der var glas i. Hun smilte endnu engang. Det var her hun ville slå sig ned og bo.

FLASHBACK SLUT

En tåre løb ned af hendes kind.
Nu hvor hun fortalte det huskede hun hvor slemt det egentlig var at bo med sin bedstefar.
"Det er nok for idag hvis du ikke kan fortsætte..." sagde Isabella venligt.
"Nej vi fortsætter men et andet sted,"
Folk var begyndt at lytte efter hvad hun fortalte, som om det bare var en helt almindelig historie.
"Hvad skete der så med pigen?" spurgte en irreterende pige ved navn Tylar der sad lidt derfra.
"Vil du gerne vide det?" spurgte alex sukkersødt.
Pigen nikkede.
"Hun sidder lige her," sagde alex hårdt og pegede på sig selv.
Så rejste hun sig og forlod Storsalen.