En gammel skole opgave! Det er sjovt at det er så meget lettere at skrive noget hvis det er en opgave til skolen eller en prøve....

Vær så god!

Afskeden

I udkanten af en lille skov stod et bondehus med skorsten og røde vinduer. Det var en smuk vinteraften, det blæste kraftigt, og sneen føg omkring huset og indhyllede det i et lag af hvidt pudder. Inde i den lille varme stue sad en gammel mand i en gyngestol. Ved hans fødder sad fem små børn. Ovre ved pejsen sad hans datter og lagde brænde på ilden, og på bænken sad sønnen og sønnens kone. Den gamle rokkede roligt frem og tilbage i sin stol, alt imens han bakkede på sin pibe.
Døren til køkkenet gik op, og den gamles kone kom ind med en stabel tallerkner. Bag hende kom datterens mand med en nybagt kage. Det blev stillet på bordet, og børnene stimlede sammen omkring kagen. ”Så, børnlille, lad nu kagen køle af, jeg har lige taget den ud af ovnen.” Børnene nikkede, men blev stående for at mærke duften af kagen. Den ældste, Marie hed hun, gik over til den gamle og sagde: ”Vil du ikke fortælle en historie, mens kagen køler af, bedstefar?” Og straks var alle børnene ovre ved bedstefar. Han kløede sig i skægget og mumlede lidt for sig selv. Så sagde han: ”Tjoo, men hvad skal jeg dog fortælle om. I kan jo alle mine historier udenad.” Børnene lo og satte sig ned ved siden af gyngestolen, for det var altid sådan, bedstefar begyndte en af sine historier. Der gik nogle minutter, og ingen sagde noget. Så kunne den mindste, Jørgen, ikke tie stille mere og sagde: ”Hvad med den om din nye hest?” Og så begyndte de andre også. En ville høre om prinsesser, en anden om turen til England, men til sidst blev de bragt til orden, og bedstefar sagde: ”Jeg vil fortælle en historie, som ingen af jer kender, men I kender alle de personer, som er med.” Bedstefar lage piben fra sig og satte Jørgen og Anna op på skødet.
”I den her landsby boede en mand med sin datter. Det var en smuk datter, og en meget klog datter. Moderen var død for længe siden, så længe siden, at ingen i byen kunne huske hvorfor eller hvornår.” Resten af familien var rykket tættere på for også at høre bedstefars fortælling. ”En dag kom en ung mand til landsbyen, han var helt alene, og fik tilbudt arbejde i smedjen. Han takkede ja, og arbejdede der i et år. Så fyldte datteren tyve, og den unge mand købte et hus og friede til hende. Faderen gav sit samtykke til ægteskabet, og de blev gift.” Bedstefar gjorde en pause, og tog en slurk af sin kaffekop. ”Og hvad skete der så?” spurgte Jørgen. De andre børn tyssede på ham. Bedstefar rettede på sine briller og forsatte så: ”Jo, de levede sammen i tre år, og de var meget lykkelige.” Den lille Jørgen hoppede i begejstring og spurgte: ”Er der en drage med i historien?” Bror, som var blevet træt af Jørgens spørgsmål, kneb ham i armen og sagde: ”Ti stille, bedstefar kan jo ikke fortælle, når du hele tiden snakker.” Jørgen rakte tunge, men sagde ikke mere. ”Så Bror, jeg har sagt, du ikke må knibe nogen. Sid stille og opfør jer pænt, mens bedstefar fortæller.” sagde datteren. Bedstefar fortsatte: ”Jo, efter de tre år, fik hele landsbyen at vide, at alle mændene skulle drage i krig. Pigen, som for øvrigt hed Margit, satte sig imod og bad sin mand blive hjemme. ’Nej,‘ sagde han, ’jeg må af sted, men jeg kommer tilbage igen, det lover jeg.’ Margit græd og sagde: ’Vent bare seks måneder, så er vores barn født.’ Margits mand blev overasket og glad og lovede, at han ville vente, så længe han kunne. Han ventede tre måneder, men så måtte han af sted. Det var en kølig efterårsdag, og Margit og hendes mand stod længe ude foran deres hus. Til sidst rakte Margit ham sin hånd, som var de fremmede og ikke mand og kone, og sagde: …” Bedstefar stoppede op. ”Og sagde: ’Farvel, jeg håber vi ses igen',” sagde bedstemor.
”Det er også rigtigt,” sagde bedstefar. ”Og så gik Margits mand ud ad landevejen tynget af den kolde afsked.” Bedstemor skar kage ud og sagde: ”Og mens Margits mand er væk, tager vi et stykke kage.” Alle børnene løb over til bedstemor og fik et stykke kage. ”Kom han hjem igen?” spurgte Karen. ”Når vi har spist kagen, skal vi nok finde ud af det,” sagde bedstefar, og det satte mere fart på børnenes allerede hurtigt tyggende kæber. Da kagen var spist, satte de sig til rette, og bedstefar genoptog fortællingen. ”Der gik en måned, og så kom det første brev til Margit.” Bedste mor gik over til sit sybord og tog en stak breve op. Hun åbnede et og læste højt.
”Kære Margit.
Jeg er nu fremme og ønsker mig allerede hjem. Havde vi dog aldrig taget afsked med vores rolige og fredelige liv. Denne krig er forfærdelig, og der er mange døde. Jeg savner dig og familien, men jeg må blive her i mindst to måneder. Inden jeg tog af sted, talte jeg med Andreas og bad ham hjælpe dig med at passe dyrene, når du fik brug for det, så du kan gå til ham, hvis du mangler hjælp. Jeg snakkede også med Signe, som har været vidne til mange børnefødsler, så hvis du skulle få problemer, før jeg er hjemme, så vil hun hjælpe dig. Jeg håber, at jeg snart ser dig igen, kærligst …”
”Kærligst hvem? Hvad hedder han?” spurgte Karen. ”Ja så ikke mere,” sagde bedstemor og lagde brevet tilbage i kuverten. ”To måneder senere kom endnu et brev.” Bedstemor havde fundet endnu et brev frem, og læste højt.
”Kære Margit.
Jeg tager af sted om to uger, så jeg skulle gerne være hjemme snart. Så skal der tages afsked igen, men denne gang med krigen Jeg glæder mig til at komme hjem til dig og måske et lille barn. Kærligst …” Bedstemor pakkede brevene ned. ”Hvad hedder han, kærligst fra hvem?” spurgte Jørgen, som havde fattet mod til at spørge igen efter Brors kniberi. ”En uge efter at brevet var kommet, fødte Margit to børn. En dreng og en pige. Og da de to børn var en uge gamle, så kom deres far hjem. Han kom gående ned ad landevejen og stoppede op ved hoved døren og bankede på. Margit kom ud og nejede pænt og bød ham indenfor. Så hentede hun de to børn og sagde: ’Dette er Line og Gert, de to børn, som du efterlod sammen med et roligt liv.’ Margit lagde børnene og slog armene om sin mand.” Anna trak bedstefar i ærmet og sagde: ”Min far hedder Gert. Og Faster hedder Line.” Alle børnene lo, for det var historien om deres bedstefar og bedstemor. ”Jeg var ikke færdig. Og så levede de lykkeligt til deres dages ende med deres dejlige børn og børnebørn, og tog for altid afsked med den frygt, der følger med krig.”

Min dag ville seriøst være skøn hvis nogen ville sige noget om min novelle... bare et eller andet også hvid i synes det er noget prut ;)

HAV EN GOOOOD DAG/AFTEN/WEEKEND
/Agnete P.

Jeg tror at jeg har haft den samme opgave engang. (Noget med et billede til inspiration?)
Jeg synes at tanken bag virker virkelig smuk. Der er simpelthen ikke noget så livsbekræftende som ældre-kærlighed.
Det bliver desværre lidt kaotisk med alle de titler "bror", datteren(hvis bror? Hvis datter?), måske kunne du give navne til dem som ikke er bedstefar og bedstemor?
Slutningen med "til deres dages ende" bliver også en lille smule sukkersød i sammenhængen, jeg tror at jeg ville fjerne det sidste udsagn: ”Jeg var ikke færdig. Og så levede de lykkeligt til deres dages ende med deres dejlige børn og børnebørn, og tog for altid afsked med den frygt, der følger med krig.”
Den virker ikke helt nødvendig, og jeg synes ikke at vi har fået så mange detaljer om krigens gru, at det virker rigtigt at nævne dem på den måde til sidst.
Derudover er det flot skrevet, og jeg kan godt lide den måde du bruger en fortælling i fortællingen (Fortælling-ception).

Tak for oplevelsen, det var rart at læse med :-D

Først: tak for den gode udtalelse :D Andet: jeg kan godt se hvad du mener, og jeg helt enig. Egentlig ville det være rart at give den en ny slutning, meeen den er lissom lukket, hvis du forstår hvad jeg mener... Nice med et begreb på hvad det er jeg har lavet, det anede jeg slet ikke at det hed... Anyway, tak du

Jeg synes ideen i denne her historie, at bedstemorens og bedstefarens historie langsomt bliver afsløret, er super god. Det kunne være fedt, hvis du skrev den om til en længere historie, hvor der var plads til lidt mere mystik/drama/spænding og beskrivelse. Jeg synes du har nogle flotte beskrivelser med velvalgte detaljer, men der er stadig plads til mere beskrivelse, hvis historien var længere. For at gøre det mere spændende kunne du fortælle historien gennem et af børnenes synsvinkel og give det karakter af et mysterium, som han/hun ønsker at opklare. Du kunne også tilføje lidt mere drama i bedstemorens og bedstefarens forhold, at der var et eller andet, der gjorde de havde en krise (svigt/jalousi/utroskab/sygdom/granatchok), men at de kom over det og fortsatte familien.