Cutter
Ærmet rulles op. Alle øjne følger bevægelsen. Den nøgne arm er midtpunktet for opmærksomheden. Midt på armen træder arene frem. ”Jeg skar mig selv igen i går,” kommer det fra armens ejer, ”Min kæreste blev sur, fordi jeg gjorde det igen. Han sagde, jeg ikke må gøre det mere.” ”Hvorfor gør du det,” lyder det fra en af tilskuerne. ”Jeg har det ikke så godt, jeg er alt for tyk, mine forældre er bare for meget. Livet er noget lort,” svaret falder helt naturligt.
Igen… Nu sker det igen. Det er ikke længere noget nyt. Næsten alle gør det. I starten blev man lidt overrasket. Det var ikke noget man havde set før. Nu sker det med jævnligt mellemrum. Jeg er ikke i tvivl om, at der ligger et problem bag grunden til at skære sig selv. Dog tror jeg stadig ikke på at de er Cutter. Det er et råb om opmærksomhed. De har et problem, og det skal løses. Man skal give dem opmærksomhed og hjælpe dem med deres problemer. Alligevel skal man kunne se forskel. Jeg tror aldrig, at dem der er virkelige Cutter ville vise det frem til hvem som helst i fuld opmærksomhed. Alle har deres problemer, og deres måde at få dem klaret på. Jeg synes dog, det er forkert, at skabe opmærksomhed på en måde, man har set i fjernsyn eller hørt en sang om. For det bliver svært at finde de virkelige personer, som har de problemer man forbinder med Cutter.
”Kniven rør mig, nu igen. Men smerten den forsvinder, Når jeg gør mig selv fortræd” Sangen fra mobilen kan næsten ikke høres, for det kor af stemmer der synger med. Alle bliver de rørte over den triste sang. De har det også selv dårligt sommetider. Ofte får de selv lyst til at bruge kniven. Sætte den ned i kødet og se blodet pible frem.
De har det dårligt. Verden er ubarmhjertig. Den skriger til dem, om at de skal være på den ene og den anden måde. Det er svært at finde rundt i det mylder af tanker der springer rundt i hovedet. Følelser bobler under huden, som er ved at koge over. Ingen forstår dem. De er helt alene i en bundløs brønd. Der er også en anden der har det dårligt. Det har de hørt om. Hun skære i sig selv. Så forsvinder smerterne. Det forvirrende hav af følelser strømmer ud sammen med blodet. Hun falder helt til ro. Det må de prøve. Så kan folk se, hvor elendigt de har det, og hvor meget omsorg og kærlighed de mangler. Med deres ar kan de bevise, at de har det dårligt og har brug for hjælp.
Sådan mener jeg det hænger sammen med de fleste tilfælde. Jeg mener ikke, at der ikke findes cutter, men at de fleste bare tror de er det, eller kalder sig selv det. Det under mig bare, at der er så mange der skære i sig selv. Det spreder sig som bølger i havet efter et jordskælv. Engang imellem er der en bølge der bliver så stor, at den ryger ind over land og laver oversvømmelser. De fleste jordskælv er dog ikke så store, som man umiddelbart skulle tro.
Verden er uretfærdig, det kan man ikke lave om på. Man kan ikke gå gennem livet, uden at støde på blæst og storme. Alligevel synes jeg, at man skal tænke over hvad man gør, selv når alting ser sort ud og mørket lukker sig omkring en. Man må finde sin egen måde at opsøge hjælp på. Det handler i bund og grund om, at man har nogle, som kan holde fast i en, så man ikke blæser omkuld. For falder man først, kan der være langt at falde.

Jeg ved godt det ikke er en novelle, men viste ikke hvor jeg elleres skulle indsætte det.
Jeg håber i vil sige lidt om, hvad I synes om det. (:

Uha. Det er en rigtig stærk, meningsfuld, hvad skal man kalde den... artikel, tanker fra Skovnymfen. I alle tilfælde synes jeg den er rigtig god, men også lidt grusom. Jeg har aldrig hørt om nogen der vidste deres ar frem! Aldrig så er man da godt nok opmærksomhedshungrerne. Og dem der gør det på den måde har jeg faktisk ikke så meget til overs for.

Jeg synes den er flot skrevet, med et flot ordvalg

Uha. Det var lige præcis sådan da jeg var 14 xD Det er noget slemt noget :/ Det er mega nederen at være i det humør.

Jeg synes virkelig godt om det. Det er skrevet godt, og jeg ved præcis hvad du mener med den der bare gør det for opmærksomhed. Havde engang en i klassen som skar i sig selv, og efter et par uger vidste Hele klassen det bare, fordi hun havde fortalt det til så mange forskellige, og ikke sagt noget om, at de ikke skulle snakke om det. Det er ikke til at forstå. Som om de tror at den eneste måde at få opmærksomhed på, er hvis andre får melidenhed med dem. De skulle virkelig bare tage sig sammen nogen af dem.

Nå, undskyld. Nu plapre jeg bare løs.. o.o
Men godt essay ! (;

Jeg er heller ikke vild med, at en cutter ringer ind til Fyens Stiftstidende og siger: Interview mig, og jeg vil fortælle, hvordan jeg vandt kampen over cutting.

Derimod finder jeg det originalt, at en tidligere cutter på opfordring velvilligt fremlægger nogle digte, man skrev i perioden, da man skar i sig selv. Ikke kun dystre digte, men med en snert af ironi, uden at ville gøre opmærksom på sig selv, men blot fortælle, at de sider af et ungt menneske findes også.

Jeg er meget imod, at visse emner gøres til tabu - derimod skal de heller ikke gennemtærskes og gøres til en bølge, alle rider med på.

Skonnymfe du er ikke tidligere cutter vel?

Som tidligere cutter må jeg sige at det er et dybt provokerende essey da du, fra mit synspunkt, ikke har en idé om hvad det vil sige at være cutter.
Det er ikke for at være led, men det virker bare ikke rigtigt som om du har været i situationen.^^

Oprindeligt indsendt af RainbowWolf

Skonnymfe du er ikke tidligere cutter vel?

Som tidligere cutter må jeg sige at det er et dybt provokerende essey da du, fra mit synspunkt, ikke har en idé om hvad det vil sige at være cutter.
Det er ikke for at være led, men det virker bare ikke rigtigt som om du har været i situationen.^^

Nej, jeg har aldrig været cutter. Jeg er enig med dig I, at essayet er dybt provokerende, for det var også det der var meningen. Jeg skriver det jo ikke for at folk skal synes det samme som jeg, men for at vise hvad jeg synes. Du har min fulde respek for dine problemer, og du kan også være en "rigtig" cutter, det har jeg intet imod. Men jeg har noget imod at folk misbruger det.
Jeg kender dig ikke, så jeg kan ikke vide hvorfor du har gjort det, og jeg vil heller ikke udtale mig om nogle bestemte.
Jeg er glad for at alle ikke er enige med mig. For nej, jeg har måske aldrig været i en situation, hvor jeg ville skære i mig selv. Folk har deres forskellige måder at takle problemer med, og at skære i sig selv, er ikke noget for mig.
Det jeg fortæller i mit essay, er hvad jeg har oplevet med folk der skære i sig selv, derfor er det, det jeg vælger at skrive, selvom der selvfølgelig også findes andre tilfælde.

Bare lige for at sige det, jeg er på ingen måde sur over det du skriver.

Goodie er jeg glad for at hører, kom nemlig til at tænke på pom det blev skrevet lidt for hårdt. ^^

Men altså, det kan godt være jeg selv skriver om mine erfaringer med det, så har du et svar til dine tanker og meninger ^^