Jeg ved ikke om jeg gøre det rigtigt
- Det er første gang jeg prøver det her.

lyserød himmel

Jeg kommer ud. Masser af folk var der, men jeg var ligeglad. Jeg så ham. Hans brune hår. Hans store sorte øjne. Det var himmelsk. Jeg følte alt omkring mig gå i opløsning. Det hele blev lyserødt omkring os.
Jorden.
Skikkelserne.
De tætte huse.
Himlen.
Vi svævede hen mod hinanden. Hånd i hånd fløj vi op mod den lyserøde himmel. Så hinanden i øjenene. Forelsket var den første tanke der slog mig.
Kun min.
Han nærmede sig. et lille forsigt twist og jeg lå under hans bryst, over hans varme, bløde hænder, der holdte mig oppe. Jeg kunne mærke, på mine kinder at det ikke kun var omgivelserne der var blevet lyserødt. Hans dejlige smil blev mere og mere forvandlet til en lille rund cirkel, mens han nærmede sig igen. Den degjlige fornæmmelse jeg havde fået, da jeg fik øje på ham i den smalle, lyse gyde, hamrede ind i mig. Jeg var lykkelig.
Jeg spidsede min mund, og få sekunder efter mærkede jeg noget blødt mod dem. Dejlig afslappet pressede det sig ind mod mine læber. Det åbnede en lille sprække, som blev større for hvert hjerteslag.
Lykkelig.
Han stivnede. Jeg åbnede øjne. Alt var vendt tilbage. Blevet den samme farve som før. jorden. skikkelserne. de tætte huse. Himlen.
Vi stod på jorden igen, men holdt stadig hinanden. Jeg var kommet op og stå igen. Jeg så op på hans øjne. Så hvor han kiggede hen. Han havde blikket rettet mod noget foran os. Jeg kiggede. en høj blå mand i sort, var på vej, løbende, hen mod os.
Jeg stivnede. Jeg kunne pludselig ikke mærke jorden længere. Jeg sad oppe på ham. Han fløj. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne. Jeg så ned. Den blå mand så surt på os. Skikkelserne blev mindre og mindre, alle ansigterne rettet mod os. Hvad mon de tænkte? Pludselig kunne jeg ikke mærke luften længere. Vi stod oppe på min terrasse. Jeg så på ham med klare, fortvivlet og forvirret øjne. Han kiggede fast og ked tilbage. Han behøvede ikke sige noget. Det ville være sidste gang jeg kom til at se ham. Jeg kunne mærke det. Tårende begyndte at løbe ned om kinderne på mig. Han kyssede blidt min kind, og jeg kunne se på ham at han også var knust. Og så var han væk.
Jeg ville aldrig komme til at se en lyserød himmel igen.



inspiret af The Merry-Go-Round of Life (en sang)

den er skøn! du beskriver virkelig hvordan det er at møde en dreng, man bliver forelsket i ;)

tusind tak
kom gerne med flere kommentare.. ;)