Hun ventede til hun turde at springe
Hun havde stået der flere timer og ventet
Hendes krop havde fået et blåligt skær af at stå i kulden
Hun stod kun i en kjole ud af tyndt stof
Hun så ned i vandet og kunne ane de skarpe klipper
Mens hun så ned susede alle kommentarene rundt i hendes hovede
"Du er ulækker at se på!", "Tab dig, din ko!", "Du laver jordskælv når du går"
En enkelt tåre gled hurtigt ned af hendes kind
Hun havde helt glemt hvad hendes venner havde sagt
"Du er smuk, uanset hvad de siger", "Ord skal ikke slå dig ned", "Du er smuk på alle måder"
Et skridt skridt og så ville hun være væk
Hun løftede langsomt sin venstre fod, og hørte ikke dem der kom løbende mod hende
De kastede sig frem og nåede at gribe fat i armen
De fik hende hevet op og satte hende op
De ventede lidt til hun havde åbnet sine øjne og spurgte: "Er jeg død?"
De rystede på hovederne og den ene svarede: "Nej"
Hun genkendte lidt efter lidt dem som havde reddet hende og hun smilede svagt
De var tre af hendes venner, som holdt så meget af hende
Så huskede hun havde de havde sagt, men som hun havde glemt
Hun begyndte at græde og de lagde armene om hende
De begyndte også af græde
De græd alle fire. Både lettede og stadig bange
Håber i kunne lide det. Og undskyld stavefejl

Søg





























LinkBack URL
About LinkBacks
Besvar med citat
De skal helst være lange og overhovedet ikke rime :P
Bogmærker