et digt til ære for min farfar....

Af Simone Norrild

Som fuglene om vinteren tog du af sted
Det varme sommerlys tog du med
Troede ikke det ville ske for dig
Det kom virkelig som et chok for mig

Som det ældgamle træ i skoven bukkede du under
Selv den stolte løves tid oprunder
En dag vil også jeg forsvinde
Men der går et stykke tid før jeg lader døden vinde

Som den mørke sø hvor ingen kender bunden
Ville så gerne have kendt grunden
Nu er du helt alene som et bjerg uden dal
Våger over mig et sted i himmerigs sal

Virkelig smukt. Du får det udtrykt på nogle rigtig flotte måder
Stor fan!

tak
det betyder meget for mig for jeg har lagt en del følelser i det...

Det er meget smukt skrevet!, det får en tårer til af presse sig på og der er god grund til eftertanke fra min side :D

awww... tak! det er også det af mine digte jeg bedst selv kan lide...

Et flot digt.
Du lægger så mange følelser i dine ord samtidig med at bruger en hel buket af smukke billeder.

tak det er de billeder jeg ser i mit hovede når jeg tænker på min farfar
også selvom jeg godt hved at han på et tidspunkt drak for meget og at han lå syg i sin seng de sidste to år af sit liv...
det er ved de billeder jeg husker hans personelighed