Argh! Kom til at skrive kaos forkert! >.<
Hehe.. Men håber i kan lide det aligevel



Musikken dunker i ørerne på hende. Hendes hjerte flyder ind i takten. Duh-duh-duh-duh-duh. Det går hurtigt. Hele hendes hovede vrimler med hurtige tanker. Hvad der er sket, hvad der kommer til at ske. Hendes øjne fyldes med vand, ved tanken om minderne. Hvorfor hun sidder der, inde i hendes dampende bil, helt krummet sammen, med ruderne rullet op, væk fra alle menneskerne indenfor. Det hele er klart for hende.
Kaos.

"Halløj!" Stemmen kommer omme bagfra. Hun vender sig automatisk om og ser, en fyr komme hen til hende.
"Hej," svare hun. Hun vender sig om igen, og kigger ind i huset. Der var alt for varmt derinde, så hun gik ud for at trække luft. Hendes veninder er stadig derinde, så hun prøver at se, om hun kan øjne dem i mængden af de andre fulde mennesker.
"Er du alene?" spørger fyren, som nu står i hendes åsyn.
"Nej, mine venner er indenfor." Mere siger hun ikke. Hun ved ikke hvad hun skal sige.
"Jeg tænkte på, om jeg må få en dans med dig?" Fyren virker utålmodig, men også meget sød.
Hun kigger lidt på ham. "Så skidt da," smiler hun. Hun er glad for, at han spørger. Det er ikke fordi, hun er særlig tiltrækkende, synes hun selv.
De går ind og finder et sted de kan danse. Han danser okay til betragtning af, at han er så stor.
Fyren kigger hende i øjnene. "Hvad hedder du?" spørger han.
"Clara," svare hun. "Hvad med dig?"
"Morten." Han smiler til hende. Han presser hende nærmere ind til sig.
"Er du fuld?" spørger hun.
"Lidt," svare han, med et lille grin om munden.
Hun griner. "Det kan man godt fornemme," siger hun og hun mærker hans hånd i hendes.
Morten trækker sig nærmere. "Du er meget tiltrækkende.."
Hun kan mærke varmen brede sig i hendes kinder, da hun kan mærke Morten's åndedræt i ansigtet.
"Og så lækker," hvisker han til hende. Hun kan mærke hans læber på hendes, i samme sekund, som hun havde tænkt sig at svare. Hun kysser ham igen istedet, og netop som hun åbner munden, svinger Morten hende rundt i en cirkel, så hun kommer til at grine.
"Vil du med væk herfra?" spørger han.
Hun kigger først på ham, og ved ikke hvad hun skal svare.
"Kom nu," siger han, næsten samtidig med, at hun svar "Okay!"
De løber hen til vejen og hopper ind i hendes bil. Det er en lille mørkegrøn Fiat. De hopper ind på de lidt støvede lædersæder.
Han kravler hen på hende, og de begynder at kysse igen.
"Har du også lyst til det?" spørger han.
"Lyst til hvad?" hun griner da han tager begge hendes hænder.
Hun kan pludselig mærke, at bliver lidt groft. Ubehageligt.
"Morten," får hun sagt. Hun kan mærke bulen i hans bukser.
"Morten, hvad laver - av!" får hun stammet. Han har taget fat i hendes håndled, så hun ikke kan skubbe ham væk, som hun prøvede på.
"Morten!" Hun bliver pludselig bange. Han bliver ved med at kysse hende og hun bryder sig ikke om det.
"Slip mig!" råber hun. Hun skal lige til at skrige, da hun mærker ham tage hendes trusser af, under hendes korte nederdel, men Morten når, at få hårdt fat om munden på hende. Hun bliver ved med at slå ham, med hendes ene, frie hånd, men det nytter ikke. Hun kan ikke kæmpe imod. Han er for stærk.
Hun ser kun et meget stærkt monster.

Hun skriger af gråd nu. Hun klemmer sig om et ternet tæppe, som hun havde taget med. Hun høre pludselig svagt, at hendes veninder kalder efter hende, så hun dæmper sig lidt, for ikke at blive opdaget. Hjertet dunker hurtigere end musikken, dobbelt så hurtigt. Hun prøver, at trække vejret stille og roligt, for at få sin puls nede, men hun bliver ved med, at have den i en usund hastighed. Hun kniber øjnene sammen. Ryster. Krammer tæppet ind til sig. Dø nu, dø nu! bliver hun ved med, at sige til sig selv. Hun får øje på nogen gå forbi, helt afslappet. Et kærestepar, hånd i hånd. Det får hende på andre tanker.
Hun mærker pludselig det hele blive stille, for en gangs skyld. Musikken dæmpes. Hendes åndedræt bliver dybere. Langsommere. Omgivelserne bliver langsommere, slowmotion-agtigt. Og uden nogen idé til, hvad der venter hende, hvad der venter dem, lukker hun øjnene.
Kaoset ender i en dyb søvn.

Jeg tror, en god idé er, at arbejde lidt videre på historien. Få lidt flere detaljer med, for hendes flashback går ret hurtigt. Hvis du vil få det mere realistisk bliver du nødt til at fortælle lidt mere. Jeg tvivler på, at hovedpersonen bare siger ja til at danse et sekund og derefter går ud i bilen med en vildt fremmede. Men hvis det er tilfældet, så skal du fortælle hvorfor hun stoler nok på ham?
Jeg forstår ikke den sidste halvdel. Prøver hun at begå selvmord efter det? Hvor og hvornår foregår det? Dør hun til sidst?
Prøv at gøre det lidt klarer i teksten!
Ellers en fin historie.

Pointen med at det går hurtigt, er at de er fulde og tænker sig ikke rigtig om. Men det kan også være, at det er fordi hun var fuld og ikke husker det hele særlig godt. Det med at det hele bliver stille er, at hun bliver søvnig. For træt til at tænke på det.
Håber det hjalp lidt.
Tak for det aligvel