Hej alle, kender i det der når man har siddet oppe til kl. meget sent om natten, for at blive færdig med en bog?
og når man så er færdig kan man selvfølgelig ikke sove.
Sådan havde jeg det i nat, så jeg sad og fandt på det her digt.

Digtet er om Sezuan fra Lene Kaaberbøls bog Slangens Gave.
3. bog i Skammer serien

Pludselig er du der bare.
Du siger du ikke vil mig noget ondt,
Du siger du bare vil lære mig at kende.
Du dukker op i tågen,
også selvom jeg ikke vil vide af dig.
Du snyder og forblænder,
Du bygger broer af måneskin.
Alt det gør du for min skyld,
Du siger du elsker mig.
Men det sidste ord der kommer over dine læber
Er en løgn

Det var faktisk Godt. Det var ikke for gentagende. Meeenn! det der "Digtet er om Sezuan fra Lene Kaaberbøls bog Slangens Gave. 3. bog i Skammer serien"
Det ødelage total det hele!!! Men ellers godt(;

Mange tak,
jeg kan altså ikke helt se hvordan det ødelægger det,
det er jo bare en forklaring:quest1:

Mm.. Det er netop det..
Det er så fint et digt, du behøver ikke forklare.. I stedet giver du os et indtryk af underdanighed, af at du groft sagt har 'fundet det et sted'..

ah.... ja det kan jeg godt se, det var jo ikke meningen.

Men jeg er glad for at I kan lide det:biggrin:

Jeg elsker den xD

Mange tak, nu bliver jeg helt flov

Det er helt klart min yndlingsbog i den serie, og jeg synes virkelig også, digtet er godt.