Man kan ikke græde det væk. Man kan ikke skrige sig selv døv for at undgå at høre det. Man kan ikke blinde sig selv med løgne for at slippe for at se det i øjnene, for smerte forsvinder aldrig. Smerten af at føle sig tabt, at føle sig svigtet, at ingen værdsætter dig, du falder ud over en kant, men ingen kommer og redder dig. Alle frygter den smerte, for ingen ønsker at være alene, men alle er ligelade med mig, fordi jeg er alene i verden. Jeg er bare et barn, og mit liv er et mareridt. Jeg er bare et barn, og jeg ved det ikke er fair. Hvad er der galt med mig, hvorfor må jeg ikke have venner? Hver nat ligger jeg og græder og skriger, for jeg ved, at ingen kan høre mig . Måske fordi de ikke vil høre mig. Hvad er der galt med mig? -Had mig, elsk mig, bare se på mig. Jeg ligger i min seng og kan ikke falde i søvn. Jeg ser på de fire vægge omkring mig, og jeg kan mærke mørket langtsomt trænger sig ind på mig. Solen er ved at gå ned, mit mørke omringer mig igen, mit mareridt starter, for hele mit liv er et mareridt, og hver eneste dag er den værste i mit liv. Jeg er ikke bange for mørket. Det har altid været der. Det er lyset, jeg frygter, at andre skal se mig, som jeg er. Hele mit liv har folk hadet mig. Jeg er et uhyre, jeg er en dårlig samvittighed, som alle vil af med. Jeg eksisterer, selv om alle ville ønske, at jeg ikke gjorde. Det eneste, jeg ønskede, var kærlighed og varme, men i stedet for det, fik jeg kun had og kulde.

Hmm.. Denne tekst kan jeg godt lide. Den er ikke rar, men den er meningsfyldt og tankevækkende.. :D