Emne: Tiden af Hyperminisnotunge

Fuck fortiden, lev i nutiden, red fremtiden.
Du kan få det til at lyde så let, så let som at trække vejret.
Fortiden trækker i mig, får mig til at skamme mig.
Nutiden keder mig, destruere mig.
Fremtiden skræmmer mig, får mig til at gyse.
Jeg er en fange, i tiden.
Et sted mellem fortid, nutid og fremtid.
Der er jeg fanget.
Har du også været fanget der?
Er du kommer væk der fra?
Hvis du er vil du så hjælpe mig?
Vil du fortælle mig at der er en vej væk?
At jeg bare skal blive ved med at lede.
Giv mig håb, selv hvis det falsk.
Få mig til at smile, igen.
Her er koldt og klamt.
Skrigende af smerte.
Som efter piskesmæld.
Red mig en eller anden.
Hurtigst mulig.
Jeg er bange for at jeg ikke overlever meget længere.
Red mig, eller befri mig.
To valg, som kan virke som det samme.

Godt digt, jeg føler nogle gange nogle af de ting som du beskriver i digtet. Great

Jeg kan rigitg godt lide det her digt. (:
Især den første linje. - Fuck fortiden, lev i nutiden, red fremtiden- Er jeg vild med. :b I det hele taget din snak, og sammenligning med fortid, nutid og fremtid synes jeg er godt.

Virkelig et godt digt. Kan godt li', at det er 'jeg'-fortæller og at du egentlig ikke beskriver noget andet end følelser.
Super godt, fortsæt sådan ^^