Emne: Ensomhed, min enhed af Hyperminisnotunge

Jeg vil meget gerne have respons, på digtet.

Ensomhed.
Man kan lige pludselig gå fra ensomhed til en enhed, min krop har så længe været ensom, ensom fordi jeg ikke gav den lov.
Fordi jeg håndhævede min egen lov.
Lovens brydere blev straffet hårdt selv når det var mig det galt.
Min krop er uduelig bunke fedt, så liv og død kan være det samme lag fedt.
Skrig og støj skræmmer mig.
Jeg løber væk skrigende, i smerter.
Hjælp mig op og tag hjem, men hvor er mit hjem?
Jeg har aldrig set det sted hvor jeg bor som hjem, det er bare et ganske almindelig hvilested.
"Hjemme" er et sted hvor man føler tryghed og varme, ikke svigt og sorg, livløshed og løgne, endeløse løgne i en tabers spil.
Tag mig væk og lad mig aldrig komme tilbage, for min krop skal ikke leve i ensomhed men den skal leve som en enhed.