Emne: Solgt Sin Sjæl - Rikz

Inden jeg nåede at opfatte noget, havde jeg løftet armen, og taget fyldepennen i hånden.
Langsomt kørte fyldepennen hen over linjen, og lod blækket forme min nervøse underskrift.
Blækket blev med et gys rødt.
Jeg kiggede hurtigt op og modtog et nedladende og koldt blik.
Han grinte.
Ikke et rart grin, men et grin der fik hårene til at rejse sig, og fik det til at løbe koldt ned af ryggen.
Først da indså jeg hvilke konsekvenser det ville få.
Jeg løftede blikket.
Han grinede ondskabsfuldt, men det skræmte mig ikke.
Jeg vidste, at det jeg gjorde hverken var egoistisk eller hjerteløst.
Et øjeblik kiggede jeg lige ind i hans tomme øjenhuler.
Skønt han ingen øjne havde, kunne han alligevel se.

Jeg havde hørt mange historier om "Satan", men havde aldrig troet på nogle af dem.
Men nu stod jeg dér, ansigt til ansigt med ham.
Nogle af historierne havde passet, nogle ikke.
Men ét vidste jeg; det ville være lige meget, for jeg ville alligevel ikke kunne fortælle nogen om det.
Jeg ville nok højest leve 1 uge dernede.
Jeg slog blikket ned.
Han udstødte en lyd, der mest af alt mindede om en blanding af et brøl og en mumlen.
Den store trædør, i den anden ende af rummet, blev åbnet.
Ind kom hun.
Hun var ilde tilredt.
Det meste af hendes hår var blevet revet ud i den ene side, hun havde røde og blå mærker overalt på kroppen, og hun blødte slemt.
Et øjeblik fortrød jeg, at jeg havde skrevet under, men slog så endnu engang fast, for mig selv, at jeg måtte stoppe hendes lidelser...

Hun kom langsomt gående imod mig.
Hun kiggede ned i gulvet, og løftede ikke blikket en eneste gang.
Hun standsede en meter fra mig, og faldt ned på knæ.
Hendes øjne grad blod, hendes håndled, som var bundet sammen på ryggen, blødte voldsomt.
Hun havde været en virkelig smuk kvinde, men nu lignede hun...
Ja, en død, præcis som hun var.
Men hendes lidelser skulle snart være ovre.
Snart ville hun få sin frihed.
Til gengæld ville jeg miste min, men det var en pris, jeg var villig til at betale.
Faktisk ville jeg give alt, hvad jeg ejede og havde, for at hun fik sin frihed.
Selv min sjæl.
Hun trak vejret meget tungt.
Frygtede et øjeblik at han ikke ville holde sin del af aftalen.
Han satte sig til rette i sin stol.
"Nåå... Sunshine...Det her er vist din lykkedag..", han lød ikke, som om han mente det.
Hun kiggede stadig ikke op.
"Ser du, Hr. Kærlighed der, vil åbenbart tage din plads...", han kiggede nedladende på mig.
Hun løftede hovedet, og kiggede taknemmeligt på mig, imens angsttårer trillede ned af hendes blødende kinder.
Kæderne, om hendes håndled og ankler, gik op, og hun faldt sammen på gulvet.
"Du kan gå nu...".
Hun vendte sig om, med ryggen imod ham.
" - Men en eller anden dag, ses vi igen. En eller anden dag, vil vores veje krydse...", han smilede klamt næsten perverst.
Jeg havde sådan lyst til at pande ham en, men til hvad nytte?
Før jeg vidste af det, sad kæderne stramt om mine håndled og ankler.
Noget tvang mig ned på knæ.
En høj menneske lignende skabning kom humpende ind.
Krum ryg, sort maske over hovedet, ar op af armene og i hånden et brændemærkestempel.
Det glødede af varme?
Jeg vidste hvad han ville gøre, men ville ikke kæmpe imod.
Det glødende stempel kom tættere og tættere på.
Kunne mærke varmen fra det.
Da det ramte min hud, skreg alle mine nerveceller, alle på en gang.
Min hud blev sort og brand, og smerten var ulidelig.
"Du er en af mine kvæg nu...".
Jeg tog mig til overarmen.
Dækkede Satans tegn.
Stønnede af smerte og vidste jeg havde fortrudt min gerning.

Kritik? Idéer?
Lige rettet lidt i det, kan selv godt lide det, men ved ikke om det blev for meget.

Syntes at den er rigtig god, du kunne godt beskrive selve pigens udseende noget mere, altså hendes øjne osv. Men det er selvfølgelig kun det jeg syntes, du kan jo skrive på din måde. ^^
Ellers har jeg faktisk ikke noget udover at jeg rigtig godt kan lide slutningen. :DD

Kritik og ideer

Interessant tekst, kan godt lide Satan som du beskriver ham, og den måde han taler på. Synes nu ikke han skulle kalde hende Sunshine den der tredje gang
"Men en eller anden dag, ses vi igen Sunshine...", han smilede klamt.
Der vil jeg foreslå at du istedet skriver
"Men vi ses jo nok igen en dag," sagde han, og smilede bredt (eller klamt).
Da den sidste sunshine virker som lidt for meget, især når han nu lige har kaldt hende solstråle.
Sunshine, Solstråle, Sunshine, jeg synes ikke det fungerer, når han skifter den sidste gang.

Og denne her
"...Ser du... Hr. Kærlighed der, vil tage din plads...", han kiggede nedladende på mig.
Synes jeg også du skulle ændre lidt. Alle de prikker (...) får på en eller anden måde Satan til at virke tøvende, hvilket jo ikke passer ind i sammenhængen. Hvad med istedet at skrive:
"Ser du, Hr. Kærlighed her, vil umådeligt gerne tage din plad," han nikkede over mod mig.

Også, synes jeg at hendes reaktion på ovenstående er lidt... jeg synes ikke rigtig at den fungerer. Endten skal hun være ligeså forelsket i ham, som han er i hende, og så prøve at tale ham fra det, eller bare se
"Rædselsslagent på ham, med øjne der tryglede ham om ikke at gøre det her mod sig selv",
Men man kunne også, for at give slutningen, hvor han fortryder, mere mening, lade hende fryde sig over at være fri for lænkerne, og gøre det åbenlyst, at hun er ligeglad med ham. Lade hende se taknemligt på Satan, og så måske grine af hovedpersonen, da hendes lænker er væk?

Ret hvad du synes

Slip
Aldrig
Tastaturet.

JEg har også længe villet ændre det med Sunshine i det hele taget, men aldrig rigtig blevet gjordt. Er glad for at jeg ikke er den eneste der ser det som forkert.

Dog kan jeg godt lide måden hun reagerer på. Lige netop fordi, hun godt kan lide ham, men alle, ligegyldig forelskelse, ville gøre alt for at slippe ud derfra. Helvede er (I min novelle) Slet ikke så barmhjertig som så mange andre steder. Her bliver de tævet og pryglet og voldtaget til de kun lige stadig lever...
Alle ville gøre alt for at komme væk.

Oprindeligt indsendt af Chihiro Miyazaki

Kritik og ideer

Interessant tekst, kan godt lide Satan som du beskriver ham, og den måde han taler på. Synes nu ikke han skulle kalde hende Sunshine den der tredje gang
"Men en eller anden dag, ses vi igen Sunshine...", han smilede klamt.
Der vil jeg foreslå at du istedet skriver
"Men vi ses jo nok igen en dag," sagde han, og smilede bredt (eller klamt).
Da den sidste sunshine virker som lidt for meget, især når han nu lige har kaldt hende solstråle.
Sunshine, Solstråle, Sunshine, jeg synes ikke det fungerer, når han skifter den sidste gang.

Og denne her
"...Ser du... Hr. Kærlighed der, vil tage din plads...", han kiggede nedladende på mig.
Synes jeg også du skulle ændre lidt. Alle de prikker (...) får på en eller anden måde Satan til at virke tøvende, hvilket jo ikke passer ind i sammenhængen. Hvad med istedet at skrive:
"Ser du, Hr. Kærlighed her, vil umådeligt gerne tage din plad," han nikkede over mod mig.

Også, synes jeg at hendes reaktion på ovenstående er lidt... jeg synes ikke rigtig at den fungerer. Endten skal hun være ligeså forelsket i ham, som han er i hende, og så prøve at tale ham fra det, eller bare se
"Rædselsslagent på ham, med øjne der tryglede ham om ikke at gøre det her mod sig selv",
Men man kunne også, for at give slutningen, hvor han fortryder, mere mening, lade hende fryde sig over at være fri for lænkerne, og gøre det åbenlyst, at hun er ligeglad med ham. Lade hende se taknemligt på Satan, og så måske grine af hovedpersonen, da hendes lænker er væk?

Ret hvad du synes

Slip
Aldrig
Tastaturet.

Oprindeligt indsendt af Emotional

JEg har også længe villet ændre det med Sunshine i det hele taget, men aldrig rigtig blevet gjordt. Er glad for at jeg ikke er den eneste der ser det som forkert.

Dog kan jeg godt lide måden hun reagerer på. Lige netop fordi, hun godt kan lide ham, men alle, ligegyldig forelskelse, ville gøre alt for at slippe ud derfra. Helvede er (I min novelle) Slet ikke så barmhjertig som så mange andre steder. Her bliver de tævet og pryglet og voldtaget til de kun lige stadig lever...
Alle ville gøre alt for at komme væk.

Det har du nok ret i Jeg er bare for melodramatisk anlagt XD

Jeg kan rigtig godt lide den!:D

Er der ikke lidt mange linjeskift, BTW? Det fungere ret godt, men alligevel!^^

Jeg kan faktisk godt lide de der linjeskift, det ser flot ud

Tak

Ejj, det lyder jo herre spændende! :D
- Du må altså også lige lægge en eventuel fortsættelse ind! Det eneste, som undre mig lidt er, at du har valgt at kalde hende 'Sunshine', og at ham den 'klamme' mand kalder hovedpersonen for 'Hr. Kærlighed'. Men det også ret nice alligevel - lidt specielt. Derudover elsker jeg, at det er fra en mands/drengs synsvinkel. Havde troet, at det var en kvinde, indtil, at der stod 'Hr.'. Og det er positivt. Godt med nogle små overraskelser! :D