Emne: Det stille ocean (del 3)

Om natten ligger jeg og tænker. Hvis far virkelig havde en pistol… og hvis han skændtes med mor… men det er Tao jeg er bekymret for. Han sover nu, og jeg venter på at uhyrerne skal komme med alle deres væmmelige lyde, men det gør de ikke. Der kommer en helt anden lyd, en lyd jeg ikke kan huske nogensinde at have hørt før. Det er Taos stemme i små gisp og hulk.
Tao græder.
Tao græder! Det er helt forkert, og jeg vil have ham til at holde op, men jeg kan ikke gå ud på gulvet. Han snøfter. Jeg sætter mig op. Der er kun tre skridt over til Taos. Min bror græder. Jeg svinger benene ud over sengekanten. Uhyrerne gør ikke noget. Måske venter de bare til jeg er længere væk fra sengen, men min Tao græder.
Jeg sætter fødderne mod træet.
Jeg tager et skridt. To skridt. Tre skridt.
”Tao! Tao vågn op!” hvisker jeg, og rusker i hans skulder.
”Lina…” han sætter sig op, og ser på mig med store, bange øjne, ”Lina far havde en pistol. Jeg… og mor… jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, Lina! J-jeg tog pistolen. Jeg tog pistolen fra ham, men så prøvede han at slå mig og jeg…”
Han begynder at ryste over det hele.
”Det er okay, Tao,” siger jeg, for jeg ved ikke hvad jeg ellers skal sige.
”Nej det er ikke! Jeg… jeg er et uhyre!”

Uhyrer.
Jeg tager Taos hånd, og trækker i ham til han rejser sig op. Så hiver jeg ham efter mig ud gennem den mørke stue, og ud i sommernatten. Vi går ned ad bakken over det bløde, grønne græs. Jeg slipper ikke hans hånd før vi er helt nede ved broen.
Hans ben knækker sammen under ham. Jeg tager fat om hans skuldre, og lægger ham ned på ryggen. Så sætter jeg mig ved siden af ham, og stryger ham forsigtigt over håret. Han ryster stadig, men jeg ved hvordan man gør nu. Jeg kan høre bølgerne synge. I mit hoved kan jeg høre Taos stemme. Jeg synger Taos sang. Jeg kan ikke huske alle ordene, men det er heller ikke vigtigt. Jeg har en pæn stemme, synes jeg. Tao ligger helt stille med lukkede øjne. Hans læber bevæger sig lidt. Så begynder han også at synge.
Jeg lytter til hans stemme.
Til bølgerne og stenene.
Til stilheden.
”We are in the middle of a silent ocean,” synger Tao.

Det er så slutningen. Ved godt at hele handlingen vel egentlig skete før historien begyndte og efter den sluttede, men det er det jeg godt kan lide ved den selv.
Vil altid gerne have kritik

Nurh!n___n

Fantastisk.
Den er helt igennem utrolig. Det budskab den bringer. Den måde man skal læse under teksten for at forstå hvad det er Tao har gjort, hvad det er der gør ham ked af det.
Hvis du bliver ved med at skrive sådan er der slet ikke nogle tvivl omo at ejg vil låne dine bøger engang på bibloteket eller købe dem
Hvis der skulle være et enkelt minus, så er teksten måske lidt lille, jeg kan i hvertfald ikke bare sådan lige læse den uden mine læsebriller, men ellers er den fuldt ud genial

Tak igen!

Jeg ved godt at teksten er lille, men hvis jeg skulle have den større ville jeg være nødt til at skære den i endnu mindre dele, og det synes jeg ville blive uoverskueligt...
Eller også kan man bare ikke copy-paste uden at det bliver småt??

JEG ELSKER DET!! det er bare såå flot skrevet!:-D