Denne novelle skrev jeg i folkeskolen, til et billede af Thomas Kluge der hedder "mens vi venter"... synes selv den er ret god, men vil gerne ha lidt kritik
kan sagtens tåle negativ/konstruktiv kritik, da jeg godt ved at den ikke er et mesterværk :D kan bare godt lide den...
Mens vi venter
"Mens vi ventede på Jakob, skete der en masse ting. Alt for mange efter min smag. Og intet vil blive det samme igen. Tro mig!
Vi ventede i den gamle kro nær kystlinien, klipperne og havnen, mens Jakob var væk. Han kender dette sted som sin egen bukselomme, fordi han har arbejdet her med sin gamle bande i tidernes morgen, inden en stikker stak dem til havnepolitiet, der dræbte eller burede næsten hele banden inde. Ja, mange ulovlige varer er blevet sejlet over disse have et par hundrede meter fra kroen under Jakobs ledelse til lands eller vands. Han fortæller mange historier om "gamle dage" og de er utrolig spændende, selvom jeg nu tror han digter det meste af det. Men til de lange, mørke aftener hvor man skal have tiden til at gå mens man venter er det god underholdning. Han fortæller også om sin barndom, og om hvordan han så sin far skyde sin mor. Det har han aldrig glemt og vil aldrig tilgi' sin far for det.
"Det er sikkert derfor, at jeg er blevet så hård og egner mig så godt til dette job", siger han. Han fortæller også om de andre i den gamle gruppe, om hvilken mroskab de havde med at røve nogle butikker for noget helt bestemt tøj (sorte bukser smøget op til knæene (dem går vi også med nu), mørkeblå fløjsskjorter og sorte kapper), de altid skulle gå med når de var sammen, som en slags broderskab. Men hver gang han snakker om George bliver hans ansigt mørkt af vrede. Han er virkelig bitter, for George var en af hans bedste venner og mest betroede mænd. Desværre var han også stikkeren. De havde haft nogle problemer med polotiet og sådan på det seneste, men han mistænkte aldrig George, selvom hans opførsel var blevet lidt mærkelig. Indtil han tog ham på fersk gerning med at hjælpe politiet. Jakob var utrolig tæt på at brække George's nakke i raseri, men politiet kom, og Jakob blev nødt til at flygte. Men han svor hævn. Desværre har han aldrig hørt eller set noget til George siden, selvom han ihærdigt har kedt efter ham. Og Jakob har jo sine forbindelser.
Jeg er den sidst ankomne i gruppen, og også den yngste. Pete, den yngste før jeg kom for et par måneder siden, er 31, så gennemsnitsalderen er dalet en del, da jeg er 19 (de kalder mig Grønært). Dave, min grandonkels svoger, er 43 og har været i banden længst, han var faktisk med til at starte den ny, han er Jakobs "blodsbror" og højre hånd, og det er ham der skaffede mig dette job og sagde god for mig. Ellers var jeg aldrig blevet accepteret så hurtigt og havde aldrig fået lov til at være med til denen opgave, hvis de ikke stolede på min loyalitet, det er jeg sikker på. For dette er en opgave af en helt anden kaliber end vi plejer at håndtere.
Det var utrolig dårligt vejr den næt dte hele startede - og sluttede. Regnen trommede blidt på taget, mens vinden hylede og træerne svajede. Heldigvis var der lunt inde i Kroen. De eneste der var der var banden og krofatter, en stor mand med fuldskæg, ølvom og godt humør. Alle var meget spændte og nervøse. Alle så frem til at dette ville være vel overstået, selvom vi skulle sige farvel til en af vore egne. De eneste der ikek lod sig mærke med den trykkede stemnin var Ben, mig og krofatter, der pudsede glas. Og så selvfølgelig drengen.
Han var en lille purk på 5-6 år med lyst hår og blå øjne som sin far - Ben var tit blevet drillet med de blå "dukkeøjne" havde Dave fortalt mig. Jack, som den lille fyr hed, var livlig og sød og helt vild med dem der gad lege med ham. For det meste var det mig der blev sat til det, da jeg var den yngste, så vi havde fået et rart lille forhold i de få dage jeg havde kendt ham. Og nu skulle jeg sige farvel til ham om mindre end 6 timer, hvis han og Ben var så heldige.
Nu spekulerer I jo nok over hvor hans mor er. Nej hun er ikke død, hun lever i bedste rige velgående på en fin herregård, som hendes nye mand ejer. Men de kunne ikke blive gift før hun og Ben var blevet skilt - så hun havde forlangt skilsmisse, en masse penge OG krævet forældremyndigheden over Jack. Men Ben elskede ham over alt på jorden, men vidst eogså, at han desværre ikke kunne vinde retssagen da han var smugler. Så vi tog lige og kidnappede hans barn. Derfor alt den hurlumhej og hemmelighedskræmmeri over at vi var på kroen. Jakob var nede i havnen og prøvede at få et skib til at bringe Ben og Jack til Amerika eller hvor skibet nu sejlede hen. Bare det var væk fra her og konen så hurtigt så muligt. Jakob er jo som en slags onkel for Jack. Men det vi var igang med, var altså utrolig farligt. Den letteste straf man kunne få for kidnapning og smugling tilsammen var 40 års fængsel. Hvis man var heldig! Enten fik man døsstraf (2 gange!) eller livsvarigt fængsel i det værste fængsel i hele landet. Og det er slemt! Oveni købet var moderens nye mand politibetjent, derfor var alle så nervøse.
Vi forvented' ikke, at nogen ville begive sig ud i sådan et møgvejr så sent på aftnen, men kroen var ikke lukket, så vi fik lidt af et chok da døren pludselig blev åbnet og en mand klædt i en lang sort kappe trådte ind, rystede regnen af sig og forlangte et stort krus øl og lidt suppe. Så satte han sig hen i et hjørne for at få varmen. Krofatter kom med øllet og suppen og sludrede lidt med ham.
"Nå, dig har jeg ikke set på disse kanter før, fremmede. Er du på gennemrejse?"
"Den fremmede" (som jeg straks døbte ham) nikkede. Jeg fattede ikke hvordan krofatter kunne se om han kendte manden, for han gemte sig godt under den halvlange sorte kappe med hætte. Han sa' heller ikke så meget, så krofatter vendte tilbage til at pudse glas. Men der var et eller andet galt med "Den Fremmede" syntes jeg. Jeg ku' ikke komme på hvad det var, måske var det hans sorte bukser og kappe, der gav mig et indtryk af at han var "lusket", og han blev hele tiden ved med at kigge rundt i lokalet på en underlig og lusket måde. Måske var han bare nysgerrig, så jeg slog dte hen med at jeg bare var nervøs. Og alle andre var åbenbart også blevet "forskrækkede" eller endnu mere nervøse, så jeg fattede ikke at "Den Fremmede" ikke skyndte sig at gå. Det ville jeg have gjort, hvis jeg var blevet mødt af sådan en stemning. Men nu ved jeg bedre.

Søg





























LinkBack URL
About LinkBacks

kan sagtens tåle negativ/konstruktiv kritik, da jeg godt ved at den ikke er et mesterværk :D kan bare godt lide den...
Besvar med citat
Bogmærker