OKay folkens. Som nogle af jer nok husker lagde jeg for nogle måneder siden en prolog ind til mit nyeste værk Viljedanseren. Nu er jeg snart færdig med 1 kapitel og jeg ville elske hvis nogle af jer tog sig tid til lige at tjekke den igennem og sige hvad de rkunne gøres bedre
Det ville betyde meget

1. kapitel

Danse med flammerne

Jeg lod langsomt tankerne forsvinde ud i den tidlige solopgang, mens jeg i lange smidige bevægelser lod mig glide ud på den tykke vinter is. Jeg lukkede øjne og lod den bidende luft lege en blid tagfat med mit mørke talje lange hår. Mine mundviger gled op i et smil, da alle bekymringerne forsvandt med vinden.
Skøjternes metalliske klirrende mod isen var det eneste man kunne høre i den tidlige vinter morgen og af bare lykke lukkede jeg øjne og lod mine fødder bære mig over isen.
Solens tidlige morgenstråler spejlede sig i isen og fik det til at lyse som tusinde vis af diamanter. Fra træernes bakkede forfrosne grene, langs den tilfrossede flod, hang der lange istapper der glitrede som krystaller.
Jeg lukkede øjne og lod solens stråler lune mit ansigt.
Elegant spredte jeg fødderne ud til siderne og snurrede engang rundt før jeg forsatte hen ad den glatte is.
Om dagen plejede den smukke is at være over fyldt af glade børn der løb omkap med hinanden og morede sig, unge par der romantisk gled fremad hånd i hånd i et tavst kærlighedsløfte, eller muskuløse mænd der på vej på arbejde i skoven tog en smutvej over isen.
Det var nærmest umuligt at få lov til at skøjte uforstyrret rundt på isen.
Faktisk opholdte jeg mig aldrig på isen om dagen samtidig med de andre. Jeg var anderledes. Jeg var mærkelig. Ualmindelig. Jeg skræmte dem, og det kunne de ikke lide. Mest af alt havde de lyst til at smide mig på porten, men de turde ikke. Af frygt for at mit giftige blik skulle fange deres. Af frygt for at jeg skulle gennemskue deres voksende frygt.
De kolde skuldre, de isnende blik, de hadefulde rysten på hovedet, og deres evige hvisken bag min ryg når de troede jeg ikke hørte det.
Men min hørelse var bedre end andres. Jeg kunne høre vinden vugge træernes kroner. Jeg kunne høre de skræmte menneskers hjertebanken dybt inde i deres bryst. Jeg kunne høre dyrenes rolige og smidige bevægelser inde i den store skov, og jeg kunne høre regnen falde på græsset.
Jeg havde aldrig fortalt det til andre. Men de vidste det alligevel. De kunne se det på mine øjne. Mine mandelformet dådyragtige store skrå øjne. Det skarpe varme uhyggelige blik. Stædigheden der lyste ud af øjne, og måden den grønlige nuance skiftede alt efter hvilke humør jeg var anlagt i.
De havde aldrig set det før. Men de var ikke i tvivl.
Kun nogle få behandlede mig som alle andre. Talte til mig. Smilede til mig når vi mødtes på gaden, og bad mig om hjælp når der ikke var andre i nærheden. Jeg nærede en vis respekt for de frygtløse mennesker, for jeg var et monster. Forklædt i en fjortenårig piges uskyldige krop. Skabt til at skræmme.
Jeg lukkede de tunge øjenlåg og lod skøjterne stå stille på den glatte is for et øjeblik.
Hadet til mig selv brusede ind over mig som en bølge af iskoldt havvand og rejste en klaustrofobisk mur omkring den. Uden en flugtvej. Min krop rystede og jeg svang armene omkring skuldrende og brød hulkene sammen på isen.

Så er Sak her igen med flere kommentare:

Jeg fangede nogle enkelte komma fejl, men personligt synes jeg ikke den slags er så vigtigt, det er indholdet der tæller!
Mit første spørgsmål: Hvornår ligger du mere op? ö
Jeg vil læse mere! :D
I den første halvdel stødte jeg meget på ordene is og isen. Jeg ville synes det var rart, hvis du kunne finde nogle synonymer, bare nogle af stederne. Det ville gøre sproget mere varieret.

Igen, jeg vil læse mere!
-Sak

Det lyder virkelig spændende, og jeg glæder mig til at læse mere - for jeg regner da med, at der vil komme flere kapitler?

Jeg fandt nogle få trykfejl:

… lod mig glide ud på den tykke vinteris
…med mit mørke, taljelange hår
Skøjternes metalliske klirren mod isen var det eneste, man kunne høre i den tidlige vintermorgen, og af bar lykke...
… spejlede sig i isen og fik den til at lyse...
… og snurrede en gang rundt, før jeg fortsatte …
… plejede den smukke is at være overfyldt …
… der løb om kap...
Faktisk opholdt jeg mig aldrig...
De isnende blikke
Mine mandelformede
… hvilket humør
… skuldrene
… hulkende

Lad os ikke vente for længe med en fortsættelse, haha

Den er rigtig god, dog minder den mig lidt om Skammerens datter (sagde jeg også det sidst), med hendes underlige blik. Jeg glæder mig til at høre mere fra dig.

Fra træernes bakkede forfrosne grene, langs den tilfrossede flod, hang der lange istapper der glitrede som krystaller.

Et synonym for frosne ville være dejligt, da det ikke lyder så godt.:'( Ellers super god.

Tusinde tak alle sammen. jeg er rigtig glad for al den nyttige kritik,. Personligt syntes jeg det er lige så godt som Ros, for så har du noget at arbejde videre med.

Jeg kan høre jeg skal arbejde lidt videre med synonymerne, det vil jeg gøre, jeg må faktisk indrømme at jeg har begået en fejl, jeg... (er ikke glad for at indrømme det) men jeg har ikke læst den igennem, da jeg faktisk syntes det kan fjerne ens lyst til at skrive mere, men da jeg læste den igennem igen, kan jeg godt høre det

Tak for alt. Det betyder meget for mig for jeg er meget stor fan af, Fugleburet, den griske dronning og Lukas Granes logbog.

hvad skal jeg sige du har gjordet det igen jeg syndes der var merget mere i den tekst end bare ord

virkelig godt! jeg bliver næsten skræmt af at høre beskrivelsen af hende! vær sød at skrive mere! : D

virkelig godt!! jeg kan huske at det første du lagde ud var en lille smule mere skammarensdatter agtigt. den her gang fangede jeg slet ikke den fornemmelse
meget godt! jeg vil have mere


(p.s. det er ikke en fejl men, jeg MÅ hvide hvorfor hun er ude på isen? hvad laver hun?skøjter hun? eller er hun der bare?... måske er det bare mig der tænker for meget)