Noget jeg lige mixede sammen I:


”Jeg har ikke noget at tilbyde dig, Zeth,” mumlede stemmen på den anden side af døren. Zeth så op mod vinduet og rystede så på hovedet, mens hans fingrer langsomt blev mere og mere farveløse.
”Hvad med en samtalepartner?” sagde Zeth udtryksløst og pillede ved såret på hans højre hånd.
”Hvad ville du med sådan én?” spurgte stemmen mistroisk og fnyste. Zeth var stille i flere minutter. ”Zeth?”
”Ja?” svarede Zeth og kløede mere per automatisk end af nødvendighed bag øret.
”Hvorfor vil du have nogen at snakke med?” spurgte stemmen utålmodigt.
”Bare sørg for det,” mumlede Zeth og lagde sig ned, for derefter at rulle sig over til væggen for at sætte endnu en streg. Afmærke endnu en time.

”Er du ham de kalder den kolde?” spurgte en lys stemme bag Zeth.
”Det kommer an på om jeg er kold,” hviskede Zeth og kradsede sine negle mod muren, der var blodrød, men så sort ud i det svage lys. Han så på sin hånd med et undrende udtryk, mens blodet løb ned af hans arm.
”Gør det ikke ondt?” spurgte stemmen. Zeth vendte sig og så på pigen der stod ved døren, og holdt om sin talje.
”Ondt? Hvad mener du?” spurgte Zeth og lod hånden glide gennem sit fedtede og lange hår.
”Jo, ondt. På dig,” sagde pigen og gik hen til Zeth, rakte sine hænder ud mod hans for at se nærmere på den. Zeth så undrende på hende, mens hun pillede stenrester ud af sårene på spidserne af hans benede fingrer.
”Hvad skal jeg kalde dig?” spurgte Zeth og så mod et af hjørnerne i det mørke rum.
”Roxanne. Hvad hedder du så?” spurgte Roxanne og prøvede at få øjenkontakt med Zeth.
”Stemmen udenfor kalder mig Zeth,” hviskede Zeth, og så mod døren, hvor koldt lys skinnede ind gennem nøglehullet.

”Jeg savner mine forældre,” mumlede Roxanne og smilede trist til Zeth.
”Savner?” spurgte Zeth og så på sine bare tær der krummede sig sammen som et resultat af, at han frøs.
”Længes efter dem,” svarede Roxanne. ”Savner du ikke også din fa-?”
”Jeg ved ikke hvad du mener, Roxanne,” afbrød Zeth.

”Se,” sagde Zeth og pegede på en mus der pilede over det kolde gulv. Roxanne så efter musen, og sukkede så. Hun gik over til Zeth og satte sig op af ham. Zeth så frem for sig.

”Roxanne?” spurgte Zeth i en flad tone.
”Ja?” svarede Roxanne og vendte sit ansigt mod Zeths.
”Hvad er vi? Hvem er vi? Hvorfor …”
”Hvorfor hvad, Zeth?” spurgte Roxanne mens hun rejste sig op og gik hen til vinduet, hvor hun stod i længere tid. Bare så ud af vinduet, uden egentlig at se på noget. Zeth sad og så på blodpletten på væggen for en stund.

”Roxanne?” spurgte stemmen udenfor døren. Zeth vendte hovedet mod Roxanne, mens hun gik hen til døren.
”Ja?” spurgte Roxanne og lagde hånden på døren, som for at få kontakt med manden på den anden side.
”Du kan tage tilbage nu, Roxanne,” sagde stemmen i en mild tone. Roxanne gispede, vendte sig mod Zeth og smilede. Døren bag hende åbnede, og en grov hånd tog om hendes arm.
”Vent!” gispede Roxanne og vendte hovedet mod manden, der for Zeth var væk i lys. ”Hvad med Zeth? Kan han ikke komme med mig?”
”Han er ødelagt af mørket,” svarede stemmen koldt og trak Roxanne ud af døren der smækkede hårdt i.

Wow! En flot person, ham Zeth. Jeg kan godt lide den lidt rodede historie som giver mening og at han, Zeth gennem det hele stædigt holder fast ved at hvad dem udenfor døren vil have ham til at være. Roxanne synes jeg måske er lidt irriterende, Sådan barnlig logisk. Men fedt du ikke lige gør dem forelsket. Det var godt gået. Og at man får fornemmelsen af han er overnaturlig, men nok slet ikke er det. Det der med den kolde synes jeg bare er sørgeligt

Du har nogle fejl, men det er ikke slemt. Den ene er hvor hun råber "Vendt" Det staves "Vent". Det med d betyder f.eks. "Han er vendt om."

Så er det måske bare mig men det irriterede mig at hun står og holdt om sin talje! Det er godt nok en lille talje hvis hun kan holde om den. Men det må du lige gøre op med dig selv ;)

Og helt i starten har du skrever "per automatisk" det er sikkert bare en slåfejl men der skal ikke være s i, i denne sammenhæng.

Men en duper fed historie. Kunne godt tænke mig at høre om andre skæve personer fra dette sted. Eller måske historien set fra Roxanne som åbenbart bliver reddet af at have indvilliget i at snakke med Zeth ;D

Ros på dig

tak (:

- til det med fejlene; ja, det var bare slåfejl. Hader mit tastatur.