Emne: Adalaine. - En vampyrnovelle af Isadora

Hej Boggnaskere. Jeg er gået igang med endnu en amatørnovelle som jeg har stor inspiration til. Her får i en lille forsmag på den. Der står ikke ret meget om selve personerne, men nu får i starten afvide så i forstår. Se det som en slags 'forfilm'. ;)



Adalaine.

Jeg ved ikke hvor man skal begynde med sådan en historie. Skal man start helt fra starten af som: jeg blev født og voksede op, eller skal man starte med: jeg blev bidt og led, indtil jeg blev til det jeg er i dag? Jeg gætter på det sidste forslag..


Det var forfærdeligt. Jeg lå og led i mange timer, døgn og uger. Jeg kunne ikke trække vejret og der kom hele tiden svage, gurglende lyder fra min hals. Spyt strømmede ud af min mund som et vandfald, blandet med næsten sort, lugtende blod i striber. Jeg fik krampe op til flere gange, og jeg følte en tørst som næsten var for tung at bære i sin hals. Jeg hev efter vejret, men mit bryst gjorde så ondt at jeg næsten ikke nænnede at trække vejret. Efter 2 uger i denne tilstand døde mit hjerte. Jeg lå i menneskedød i 5 dage, og da jeg vågnede op så jeg verden med nye øjne. Datoen hvor lidelsen begyndte, hvor jeg blev bidt var d. 12 januar 1939, og jeg blev 19 menneskeår præcis den dag.


Jeg vidste at dagen ville blive speciel, det kunne jeg mærke. Men jeg anede ikke hvor speciel den blev, dagen blev enden på mit liv som menneske. En vampyr kom slentrende hen af byens skumle gader, sent om aftenen. Jeg havde lige været i banken for at lægge de penge ind jeg havde fået af min familie, da jeg så ham. Han så uimodståelig ud. Hans hår var lyst og krøllet. Hans hud var blød som silke og bleg som en smuk forårsmorgen. Hans øjne var lysegrønne, mere end som så. Det var som en syrlig farve, en farve ingen andre havde. Jeg blev næsten blændet af hans skønhed.


Da hans blik mødte mit vidste jeg ikke at noget var galt. Med det samme smeltede jeg indeni. Hans øjne var intense, sultne. Og der gik ikke et minut før jeg fik fremstammet et: ”Godaften Hr.”
- Han tog min hånd i sin, bukkede, kyssede den elegant og svarede: ”Må jeg bede denne skønhed om at gå en tur med mig?”
Jeg var naiv. Og ikke mindst blændet af hans skønhed. Jeg lod mig rive med da han slentrede ind i en gyde og presse mig op mod væggen.
”En menneskelig skønhed som du..” sagde han til mig, ”Bør ikke gå til spilde i den udødelige verden. Mærk min kærlighed.”. Han kyssede mig ømt. Jeg forstod ikke hvad han sagde, jeg var også ligeglad.
Men da tænderne borede sig ind i min hals, ja da kunne jeg skrige. Det var rædselsfuldt. Det kradsede og sved. Det kildede når han sugede af mit blod, men jeg kunne mærke blodet forlade min krop. Jeg lukkede øjnene og var parat til at dø.


Pludselig pressede hans sit håndled ind i min mund.
”Drik!” befalede han. Jeg turde ikke gøre andet. Jeg kunne smage hans blod i min mund, det var saltet, men samtidig smagte det så uimodståeligt at jeg ville blive ved og ved og ved. Han stønnede. Det gjorde ondt på ham. ”Stop!” gispede han og jeg kastede hans hånd væk fra min mund. Blodet løb ned af min hage. Fra det øjeblik af begyndte forvandlingen.

Jeg synes du skal slette de første to linjer. De virker meget tunge og det virker nærmest lidt forkert vi bare bliver smidt ind i historien bagefter.
MEN: jeg kan rigtig godt lide din historie, trods at jeg lige fik ondt i hjertet da jeg så du havde brugt et næsten identisk navn med en af mine karaktere, haha, men det er et fedt navn og ærger mig over at lige da du fangede mig, så stoppede du. Pox! Men sådan skal det jo være, glæder mig rigtig meget til at læse mere ;D

Du skriver godt. Ingen tvivl om det. Men jeg blev ikke "fanget" på samme måde som JosephineNV. Det føltes som om den kørte for hurtigt over selve tidsforløbet, og selvom jeg er klar over, at det er fuldkommen unødvendigt for historien, og at det bare er med for at give mig en fornemmelse af det hele, så ja... Jeg mangler måske også nogle følelser i forbindelse med bidet. Men meget velskrevet. Ydermere minder den mig om Twilight, især Rosalies død, og en smule En Vampyrs Bekendelser. Men ikke så meget sidstnævnte. Ellers er den rigtig sød.

Undskyld min kritik, og jeg håber ikke, at jeg kørte for hårdt på. Ud over det så er jeg rigtig glad for din historie - bare så der ikke opstår tvivl omkring, hvorvidt jeg syntes om den.

Rosalies død? Det må jeg indrømme, det har jeg slet ikke tænkt over, men det er vel nok fordi, at jeg kender min karakters fremtid, fortid og udseende. Det gør i jo ikke endnu.
Ja, det kan godt være at vampyrerne minder lidt om twilight vampyrerne. Vampyrer i min verden har aldrig været klamme, grimme væsner som (de fleste af) de ældre skrækfilm viste. De har altid været elegante, smukke væsner for mig. Men alligevel hænger der en mystik over dem som I En Vampyrs Bekendelser, så du har ret Kisha. Biddet for mig er ikke en stor begivenhed, for mig handler det mere om hvordan hun er blevet bidt og følelserne bag efter - altså transformationen. Derfor var der ikke mange følelser omkring biddet, men jeg kan godt forstå din kritik.

Josephine, hvad hedder din karakter?

Altså hun er blevet navngivet det ret forfærdelige Adelenea, men på grund af en lidt uheldig 'forlovelse' skifter hun til Adelaid. Og det er det hun hedder resten af historien. ;D

Wah! Hvem ser vampyrer som klamme væsner? For det er de jo! Haha. Ej men mener bare at Dracula, faktisk er flot, på en ond måde. I starten er han dog gammel, men som bekendt bliver han ung og 'suk' sorthåret (hvad hedder det? sortnette?) Men ellers husker jeg ikke de er direkte klamme i deres udseende. Altså jo i den nye Daybreakers og lignende når der er sket en fejl så bliver det lidt mutant agtige, men selve vampyrerne de rene er ikke klamme?