Emne: Dømt til frihed.

Jeg læste, eh, forside for bogen af samme navn, alene titlen, gav mig inspriation, den sad fast.

DØMT TIL FRIHED.

Ondskaben truer endnu en gang.
Du har dømt mig til frihed.
Jeg klare ikke denne uvante, hændelse.
Vandrende hvileløs rundt, uden mål.
Jeg ønsker ikke at forsætte.
Mit hoved eksplodre snart, alt for meget larm.
Alt for meget uro.
Ingen stilhed, uh, elskede stilhed.
Hadet, er for meget, få det til at slutte.
Havet's smukke flade, så blank og urørt.
Kanten, et skridt, fra havet.
Et skidt, fra slutningen.
Et skridt, et skridt.
Fra døden, men jeg er jo allerede død.

Den er meget go'. Lidt stavefejl, men idéen i sig selv er ret god.

Fint digt, læs det højt for dig selv og se om du ikke vil have lidt flere linjeskift.

Det er et lidt forvirrende digt. Måske er det strukturen - eller den måde, "ringene i vandet" overlapper hinanden og skaber mere meningsløshed end mening. (Medmindre det selvfølgelig er meningen, for det i sig selv er jo også en kunst) Men det ser desværre ikke sådan ud for læseren.
Jeg kan godt lide sætningen "Du har dømt mig til frihed"; den skulle måske være der som en gentagelse for at give digtet en "rød tråd". Jeg er enig, hvad angår linjeskift.

Men ellers et udmærket digt; idéen er rigtig god...

Normalt kan jeg godt li' at man deler det op, men jeg synes det fungere fint uden lige med det her ^^

Oprindeligt indsendt af July

Normalt kan jeg godt li' at man deler det op, men jeg synes det fungere fint uden lige med det her ^^

Helt enig, som det ser ud nu er det fantastisk, jeg klikkede ind med en del forventninger, pga. navnet, og jeg blev ikke skuffet. !-D
Jeg er helt vild med det...
Og... Slutningen er genial, kan ikke forklare hvorfor, jeg elsker det bare...