LinkBack URL
About LinkBacks
Apple Of Dead - KisaSohma
Jeg har altid forestillet mig, at mit hjem var den store gule bondegård, hvor jeg har boet hele mit liv. Indtil nu. De gule plamager af lys der skinner igennem trækronerne og det mættede græs der ligger som et tæppe under mine lemmer... Aldrig har jeg følt mig så godt tilpas som denne tidlige morgen, hvor jeg bare slapper af og betragter solens leg med farverne. Fra det øjeblik hvor jeg slog øjnene op, har det her været hele min tilværelse. Jeg husker svagt livets vante gang på gården. Min mor der hentede lillebror hos hans bedste ven, for mange år siden. Jeg sad og græd på bagsædet, fordi jeg var blevet tvunget med, selvom jeg meget hellere ville være blevet hjemme for at se ugens udgave af Disney sjov. Min far der bar mig rundt mellem burene i zoologisk have, og mig selv der begejstret pludrede løs om det, jeg så. Min lillebror, mor og far der stod og så bekymrede på et eller andet. Jeg rynker brynene. Hvad kunne det være, der rørte dem så meget? Og hvor var jeg henne i det minde? Midt i paradis glider en trækning af ubehag gennem mig. Jeg blinker med øjnene. Ser pludselig rigtigt skønheden omkring mig.
”Hvor... er jeg?” det falder mig fuldkommen naturligt at sige ordene højt. Som om... Som om der ikke er andre muligheder. Og der er alligevel ingen der svarer... Ingen der kan svare. En myre kravler over min bare fod. Jeg sætter albuerne i den bløde, mærkelig nok ikke hårde, jord. Og sådan sidder jeg længe. Kigger kun på det imponerende lille dyr, og prøver at forstå det. Der går lang tid. Måske timer... dage... Jeg har ingen tidsfornemmelse længere. Og det går op for mig, at jeg heller ikke længere behøver en. Det eneste der tæller, er det at være til i denne have af lykke. Jeg er fuldt ud tilfreds. Jeg er... paradisets have... død?
”Hvordan er hendes tilstand?” en mand med tårevædede øjne og slipset halvt bundet kommer brasende ind i lokalet. De kittelklædte skikkelser der står bøjet over sengen retter sig med et sæt op.
”Kritisk. Hun er tilstede rent fysisk, men psykisk ebber det hele ud. Hun bemærker ikke længere hvad der sker omkring hende. Undskyld, men der er ikke mere at gøre. Det uundgåelige kan ikke hindres.” den ældste slår beklagende blikket ned. ”Vi har prøvet alt. Vil I være hos hende det sidste stykke tid?”
”Ja tak. Man kan vel altid håbe, at hun vil ænse, at vi er der.” som er det det længe ventede stikord, åbnes døren igen og resten af familien vælter ind. Deres øjne er hævede. Deres kinder vædede af det pureste vand fra sjælens spejl.
”Må jeg røre hende?” det er ikke mere end en lavmælt hvisken, og alligevel hører man det tydeligt i det pinligt tavse rum. En af kitlerne nikker umærkeligt. Drengen griber ud efter en iskold, Guds forladt hånd. Knuger den i sin. En tåre rammer pigens knoer. Ingen ser det. Ingen har opmærksomheden netop der.
Adam og Eva. Paradisets have. Livets træ. Det skæbnesvangre æble. Biblen. Adam og Eva. Paradisets have... Mine tanker kører i ring. I ring om det jeg engang havde fået fortalt i kristendomstimen.
”Gud Herren tog mennesket og satte ham i Edens have, for at han skulle dyrke og vogte den. Men Gud Herren gav mennesket den befaling: ”Du må spise af alle træerne i haven. Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det, skal du dø!” jeg kigger mig omkring. Er dette den omtalte have? Den omtalte have fra det citat jeg ikke kan få ud af hovedet. Et æbletræ. Et kæmpemæssigt æbletræ. Jeg glipper med øjnene. ...For den dag du spiser af det, skal du dø... skal du dø... dø... mine ben bevæger sig helt af sig selv. Vaklende kommer jeg op at stå. Som i en drøm flyder jeg over mod det knortede træ. Mine hænder famler efter et af de sagnomspundne æbler. Røde. Grønne. Gule. Jeg plukker mig et af de første. Rød er en livgivende farve. Uden rød er et billede blot en tom skal. Uden rød virker det kunstigt. Rød... Rød er en sand kunstners bedste ven.
”Gud Herren. Vær hilset.” jeg lukker kort øjnene, for at nyde den fulde smag af kilden til al viden og kundskab. Æblet der falder til jorden. Hænder der søger mod lyset. Et glimt. Brag. Himmel og hav står i et. Også...
Besvar med citat
Oprindeligt indsendt af ninus 
Bogmærker