Jeg må have skrevet det i slutningen af sidste skoleår, havde det bare liggende på min computer...

Når jeg er glad
Tænker jeg kun på dig
og på hvor dejlig du er og hvor meget jeg elsker dig

Når jeg er trist
Tænker jeg kun på dig
Og på at jeg gerne ville holdes i dine arme og græde ud

Når jeg er vred
Tænker jeg kun på dig
Og på hvor stort en Idiot du er, og alt det jeg vil sige til dig når vi ses igen

Me like :D

Oprindeligt indsendt af Theresa

Me like :D

Taak!!-D

Meget klassisk opbygning - men det er vel det, der gør det så godt og let at forstå.
Det er derfor, jeg ikke har så meget at fortolke på og automatisk kommer til at synes, at det er LIDT kedeligt, fordi jeg har set det før - men no offence at all; det er godt skrevet derudover.
... og jeg har selv skrevet noget lignende - fordi det er meget sjovt at eksperimentere med, og fordi det klassiske ALTID får et personligt præg fra forfatteren selv, og det er dit personlige præg, der gør det værd at læse.

Jeg kan godt lide at man i starten får indtrykket af at personen bare ELSKER den anden person (hvilket hun nok også gør) og at der så i det sidste vers står at hun er vred på ham xD

Oprindeligt indsendt af Theresa

Jeg kan godt lide at man i starten får indtrykket af at personen bare ELSKER den anden person (hvilket hun nok også gør) og at der så i det sidste vers står at hun er vred på ham xD

Ja, enig. Det er en god kontrast.

Tak begge to.. Pudsigt som tingende skifter, da jeg skrev det var 3. strofe det mest relevante, idag er det en 1.