Pin It
+ Besvar emne
Viser resultater 1 til 1 af 1

Emne: ASTRIDS DAGBOG - fingrene væk!

  1. #1
    Boggnasker Hejgaard's avatar
    Reg. dato
    Feb 2009
    Sted
    København - og Samsø
    Alder
    71
    Indlæg
    51

    Standard ASTRIDS DAGBOG - fingrene væk!

    Forfatter: Louise Urth Olsen

    Forfatterens hjemmeside

    Bogen kort fortalt: Astrids dagbog om de første par måneder, efter hendes mor pludselig flytter hjem efter 6 års fravær og direkte ind i Astrids og hendes fars liv. Og så er der veninderne, og dejlige Jonas, og mormor og ... alle tankerne og følelserne.

    Udgivelsesår: 2013

    ISBN: 9788702149340

    Forlag: Gyldendal

    Samlet bedømmelse: 8/10

    Sprog: 8/10

    Handling: 7/10

    Underholdningsværdi: 8/10

    For seks år siden (– ja, seks: bagsideteksten siger syv) (ikke, at det betyder noget) (jo, korrektursjusk) flyttede Astrids mor til New York for at udleve sine kunstnerdrømme. Astrid er nu 14 år og har siden boet alene sammen med sin far, og det har hun været rigtig glad for. Så glad, at hun ikke er ret begejstret, da mor pludselig og aldeles uventet står i entreen og 'er kommet hjem'. Og flytter ind. Helt ind i fars favn og seng. Yndigt? Ikke det mindste, synes Astrid.

    Hun er heller ikke spor glad for at konstatere, at hendes bedste veninde, Mia, godt vidste, at mor var på vej hjem, bl.a. fordi de to har mailet sammen det seneste år. I det hele taget er der noget med Mia, som er anderledes, end det plejer at være. Noget er galt, hvad? Astrid kan ikke få besked, hverken af Mia eller af de to andre veninder, som hun plejer at hænge ud sammen med.

    Heldigvis er der Jonas, som går på Astrids skole. De har kysset. En gang, for et år siden, til en fest, hvor de legede 'flaskehalsen peger på', og det var ligesom at kysse blødt og varmt flødeskum. Og det smagte af banan. Synes Astrid. Siden har Jonas bare smilet, når de har fået øjenkontakt, mens Astrid har gang i en hel del mere. Sådan tilfældigt lægge sin vej forbi der, hvor han bor, ringe til ham og skynde sig at lægge på, når hun lii-ige har hørt hans stemme. Og selvfølgelig tjekke hans Facebookprofil. Sluge de fotos af ham, hun finder der. Tolke hans statusopdateringer. Hun venter, og Jonas fylder meget i hendes liv – eller i al fald i hendes drømme og tanker.

    Dagbogen begynder den dag i februar, hvor mor pludselig står i entreen, og den slutter et par måneder senere. Det mellemliggende indhold er vævet sammen af de historier, som Astrid fortæller om sine forhold til mor, far, Mia og Jonas, plus mormor og et par stykker mere, og selvfølgelig alle hendes egne overvejelser og følelser i den anledning. Hun fremstår sympatisk, reflekteret og med en tør humor – og meget alderstypisk. Hun er værd at kende.

    'Astrids dagbog' er interessant, både fordi den er levende skrevet, og fordi vi har med en omvendt og derfor lidt usædvanlig situation at gøre: det er mor, og ikke far, som er fraværende i datterens liv. Som det fortælles her, er det hip som hap, om det er den ene eller anden forælder, som savnes – det vigtige er, hvilken slags person den tilstedeværende forælder er. Lyder ligesom virkeligheden.

    196 sider

    Venlig hilsen Janne Hejgaard

    Leveret af Riidr e-bøger | Mere om 'Astrids dagbog - fingrene væk' som e-bog

    Senest redigeret af Boris : 23-09-13 kl. 18:23

+ Besvar emne

Hurtigt svar Hurtigt svar

Hvis du allerede er medlem, skal du logge ind ovenfor.

Hvad hedder det brændstof biler almindeligvis kører på?

Emneord for dette emne

Bogmærker

Regler for indlæg

  • Du kan starte nye emner
  • Du kan skrive svar
  • Du kan ikke tilføje vedhæftninger
  • Du kan ikke redigere dine indlæg
  •