Det kan jo så være at det stadig hjælper at få læst højt da der jo vil komme nye ord op, som ellers ikke ville brugt i hverdagen.![]()


Det kan jo så være at det stadig hjælper at få læst højt da der jo vil komme nye ord op, som ellers ikke ville brugt i hverdagen.![]()
<insert> insert brilliant, funny and eyecatching signature here </insert>


Det hjælper da på at der kommr nyer ord frem. Men hvis man skal lære dem, så skal barnet bruge dem selv efterfølgende.
Artiklen skriver jo også at der er en lille men meget svag sammenhæng, så for nogle vil det sikkert have en betydning. Men det at få læst højt betyder ikke at man derved bare lærer at læse.
Hvad er det, som har mange skove, men ingen træer, mange byer, men ingen huse og mange veje, men ingen biler?
Tag et kig på min blog: Bøger på tværs


Det giver jeg dig ikke helt ret i. Hverdagstale indeholder en del 'huller', underforstået tale og halve sætninger. Nå man får læst højt så hører man hele sprogets rytme og sætningskonstruktionen. Man får en forventning om hvor teksten vil føre en hen.
Det gør det lidt lettere når man selv skal lære at læse. Det forudsætter naturligvis også at det er en tekst med et flydende sprog -ellers kan det godt blive ret hæsligt (og nogen gange ret sjovt)
Det var bare min beskedene mening og det synes jeg selv at jeg har ret i :-)
Hver bog, hvert bind du ser, har sjæl.
Sjælen fra den, der skrev den, og sjælen fra dem, der har læst den og oplevet den og drømt om den.
Hver gang en bog skifter ejer, hver gang nogen lader blikket glide ned over dens sider, vokser dens ånd og bliver stærkere.
Carlos Ruiz: Vindens skygge
Bogmærker