Genre!

I løbet af maj vil du her på Boggnasker kunne læse om fire forskellige genrer: Krimi, fantasy, horror og science fiction. Du kan bl.a. læse om genrens historie og dens kendetegn – og til hver genre bringer vi et lille interview med en dansk forfatter. Det er ikke altid let at skelne genrer fra hinanden – det er fordi, genrerne er i familie med hinanden på kryds og tværs, og fordi forfattere låner fra forskellige skrivetraditioner. Men begrebet ”genre” kan hjælpe dig som læser til bedre at forstå eller fortolke en tekst. Vi håber, at artiklerne kan gøre det lidt mere spændende at læse – eller skrive - og måske inspirere til ny læsning.

Om forfatterne: Artiklerne er skrevet af Sif Solberg og Emilie Harild, to studerende fra Litteraturhistorie på Aarhus Universitet. Sif er 23, har skrevet bachelorprojekt om Hobbitten, og som teenager læste hun en masse Tamora Pierce. Emilie er 25, Harry Potter-fan og har bl.a. skrevet et projekt om Hunger Games og menneskerettigheder. Denne artikelserie er skrevet som en del af faget Litteraturformidling. Dette er 4. artikel i serien.

Science fiction

Du stiger ind i tidsmaskinen og bliver transporteret frem til en fjern fremtid. Eller måske går du ombord i en rumfærge på vej mod en fjern galakse? Uanset hvad skal der nok vente eventyr forude. Men science fiction meget mere end bare aliens, rumraketter og lyssværd. Det er en genre, der kan bruges til at sige rigtig meget om den verden, vi lever i, og som virkelig kan sætte forfatterens fantasi på prøve.


Genre! - Science fiction-5.jpg


Hvor kommer genren fra?

Science fiction har rødder mange, mange år tilbage. Den begyndte så småt at tage form i 1600 - og 1700tallet som et forsøg på at skrive nye opfindelser og ny videnskab ind i litteraturen. Denne videnskabslitteratur blev ofte sat sammen med en utopisk eller dystopisk fortælling. Utopi betyder fortælling om det gode sted og er en fortælling hensat til en ønske – eller drømmeverden. Dystopi er omvendt fortællingen om det dårlige sted, hvor handlingen foregår et skræmmende sted. Historierne blev ofte henlagt til rummet, fremtiden ellers jordens indre, som fx Holbergs Nils Klim fra 1741, hvor forfatteren kunne skabe sin helt egen verden.


Genre! - Science fiction-1.jpg


I 1800tallet var Edgar Allan Poe igen en af frontløberne, da han begyndte at udforske genrens muligheder og arbejde videnskabelig fantasifuldhed ind i sit forfatterskab. Franske Jules Verne skrev flere af 1800tallets mest kendte historier, hvor han bl.a. fløj sine karakterer til månen mange år før, man var i stand til det i virkeligheden.Men han nøjedes fx med at flyve op til månen og cirkulere omkring den, fordi han ikke kunne finde på en måde at få dem til at lette fra månen igen og flyve tilbage til jorden. Ligesom med fantasy, skal man i science fiction nemlig huske, at det, man skaber, skal være troværdigt. Det gjorde en stor forskel for science fiction, at forfatterne begyndte at skrive om tidsmaskiner, som fx H.G. Wells, forfatteren til Klodernes Kamp. Han inspirerede også adskillige spændingsforfattere til at benytte sig af andre verdener, fremtiden og aliens til at gøre deres historier mere spændende.


Genre! - Science fiction-2.jpg


Science fiction blev ikke kun brugt til at skrive om videnskab – science fiction-historier kunne også arbejde med fx politiske eller religiøse forhold. Mange forfattere i starten af 1900tallet blev inspirerede til at skrive om disse ting efter Første Verdenskrig, ligesom krigen også inspirerede en del apokalyptiske (undergangs) fortællinger. Dette så man også efter Anden Verdenskrig og under Den Kolde Krig. Det, man kalder New Wave science fiction, blev skrevet i starten af 50'erne og 60'erne under atombombens truende skygge. Forfattere som Ursula K. Le Guin skrev en del dystre, politiske science fiction-bøger, og filminstruktører som Stanley Kubrick bragte science fiction-genren til filmlærredet med film som Rumrejsen 2001 og den mere mærkelige og temmelig ubehagelige A Clockwork Orange.

Ikke alle science fiction-bøger har været lige seriøse. Op igennem 1900tallet var genren især populær i forskellige magasiner og blade, og ikke alle historierne var lige gode. Mange af dem var nærmest dårligt camouflerede westerns eller eventyr med en stakkels kvinde i nød, der skulle reddes af en ung og klog videnskabsmand – denne skabelon kunne varieres i det uendelige, men den ledte sjældent til de fedeste historier. I dag vil man kalde denne genre for space opera.

Genre! - Science fiction-3.jpg


I dag er science fiction blevet meget populær, især blandt unge. Nye serier for børn og unge, som fx Hunger Games og Divergent, hiver mange millioner dollars ind, og det er ikke uden grund. De behandler politiske emner som fx diktatur, menneskerettigheder og hvordan vi behandler miljøet, inden for fiktionens trygge, men samtidig spændende rammer.

Hvordan virker den?

Hvor især high fantasy ofte er helt afskåret fra virkelighedens verden, er science fiction ofte lidt mere realistisk. Genren indeholder ting, man måske kunne forestille sig kommer til at ske i fremtiden. Der er altså en form for lighed mellem vores verden og den, der bliver beskrevet i bogen. Der er ofte nogle store, væsentlige ting, som er nye og helt anderledes – det kaldes novum (”nyt” på latin). Novum er den primære forskel på vores verden og den, der skrives om i bogen. Det kan være, at bogens verden ligner vores med undtagelse af, at den er befolket af robotter. I dette tilfælde vil novum være teknologisk. Det kan også være, at verdenen i bogen har en anden slags regering eller social orden – i det tilfælde kan novum siges at være politisk eller sociologisk. Eller måske foregår historien i fremtiden eller i rummet? Når man læser science fiction, kan det være spændende at prøve at lede efter novum. Det kan hjælpe én til at forstå, hvad historien handler om.

Ligesom fantasy, handler science fiction tit om vores egen verden og hvad der optager dem, der skriver den, og dem, der læser den. Man kan tillade sig at skabe nogle mere ekstreme verdener i en science fiction-roman, end man kan i en realistisk roman. Derfor kan genren bruges til at tale om nogle ting, som man ellers ikke kunne tale om – ligesom fantasy kan.

Især nyere science fiction-bøger er ofte dystopiske af karakter. Dvs. fortællinger om en verden, som er forfærdelig. Det er en oplagt måde at diskutere nogle ting, som er problematiske i vores egen verden. Tænk fx på Hunger Games – den kan få læseren til at tænke over problemer med reality-tv. Der ligger tit en samfundskritik i dystopiske science fiction-bøger, og man kan bruge dem til at reflektere over, hvordan vores egen verden er indrettet. Især i ny science fiction er det ikke altid så klart, hvem der er de gode, og hvem der er de onde. Det er ikke altid sort/hvidt, og det er ikke altid sikkert, at det ender lykkeligt.


Genre! - Science fiction-4.jpg


Hvis du selv kunne tænke dig at prøve kræfter med at skrive science fiction, er det vigtigt, at du tænker rigtig godt over, hvordan din verdens skal indrettes. Ligesom med fantasy, afhænger god science fiction af en dygtig forfatter, der kan holde tungen lige i munden og skabe en troværdig verden. Du kan fx prøve at tænke over, hvad novum skal være. Der kan være god inspirstion at hente i fysik, samfundsfag og historie. Men husk, at dine karakterer og din historie også skal være i orden. Det nytter ikke noget at skabe den fedeste fremtidsverden, hvis personerne, du putter i den, ikke er spændende og troværdige!

Forfatterinterview

Lise Bidstrup begyndte med at læse religion på universitetet, men så fandt hun ud af, at det var en del sjovere at skrive bøger end eksamensopgaver, så nu er hun fuldtidsforfatter. Lise har skrevet i flere genrer og for flere aldersgrupper, bl.a. to fede (og lidt dystre) science fiction-romaner – Spillets By og Prepper.


Genre! - Science fiction-6.jpg



Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til science fictiongenrens kendetegn? Bruger du dem bevidst, når du skriver?

Ja, jeg bruger genrens kendetegn bevidst. Når man vælger den genre man skal skrive i, gør man det som oftest ud fra flere elementer. Hvad passer til historien? Hvad kan appelere til læserne? Hvilken genre kan formidle det, som jeg gerne vil have læseren skal få ud af historien. Når det er science fiction genren jeg bruger, er det ofte fordi jeg ønsker at sætte et eller andet nutidigt samfundsspørgsmål på spidsen, og det kan man let gøre i denne genre. Man kan puste tingene op, så de fylder enormt meget i et fremtidigt univers, og det gør genren super spændende. Science fiction har altid et element af at kunne skræmme. Når man bygger fiktion over et emne, der grunder i den udvikling verden er inde i, så er det virkelig spændende, at tage den verden man beskriver helt ud i de yderste kroge. Overdrivelse fremmer forståelsen, og det gælder meget for de muligheder der ligger i science fiction genren.

Hvad ”kan” science fiction?

For det første, så rummer science fiction genren en helt elementær spænding. Forestillingen om, hvordan verden kommer til at se ud i fremtiden, er altid interessant og samtidig skæmmende. Alt science fiction bygger på, hvordan verden ser ud lige nu, det vil sige at der er elementer, som læseren kan kende, og derfor bliver historierne vedkommende for den der læser dem. På den måde rummer science fiction et enormt potentiale. Man kan virkelig sætte fokus på ting fra nutiden, som man måske synes er skæve eller forkerte, og ved at puste dem op i et fremtidsunivers, så de fylder meget mere end i nutiden, kan man få læseren til at sætte spørgsmålstegn ved det samfund de lever i i dag. Derudover har science fiction meget til fælles med fantasy-genren, i og med at man selv bygger et univers op. På den måde kan man lege med love og regler som forfatter. Man beslutter selv, hvilke grænser og muligheder der er i et fremtids scenarium, og derved har man utrolig frie hænder til at forme verden præcis som man ønsker det.

Hvad er det sjoveste ved at skrive science fiction?

Det sjoveste ved at skrive science fiction er... lidt det hele. Det er mega fedt at kunne forme verden, som man selv ønsker det. Man kan selv bestemme hvad verden skal udsættes for af ubehageligheder, og man bygger selv samfunds-hierakiet op. Alt, hvad der står i en sådan roman er et udtryk for forfatterens fantasi. Samtidig er det fedt at kunne skrive om nutidige emner, uden at læseren synes det bliver for "lige-i-hovedet" for som læser er der altid den der distance som selve genren science fiction giver. Man kan lade læseren opleve ting fra nutiden, som i en realistisk roman, måske ville være for moraliserende, men i en science fiction historie bliver det blot spændende og interessant, fordi det "sker for nogle andre". Det har ikke direkte kontakt med læseren, på trods af at de kan genkende elementer fra deres egen hverdag.

Hvad er det mest udfordrende ved at skrive science fiction?

Det mest udfordrende, synes jeg, er faktisk det tekniske. Hvis man vil lave fremtidsteknologi, så nytter det ikke noget at sige at vand plus vand giver vin, for det er ikke troværdigt. Man bliver nødt til at sætte sig ind i hvordan teknologi virker. Og så skal man ramme noget, der ikke er sket endnu, men som ikke er helt utænkeligt i en ikke alt for fjern fremtid. Samtidig er denne research også super sjov, for jo mere man læser om de nye teknologiske landvindinger, des flere ideer får man. Så det er en slags god cirkel. Man researcher mere og bliver mere inspireret. Så det korte af det lange, er at det sværeste er at skrive noget troværdigt, der ikke er realistisk i nutiden. Lyder som en selvmodsigelse...

Hvilke andre science fictionforfattere og -bøger kan du anbefale? Hvem har inspireret dig mest eller skrevet de bedste bøger?

Stephen King er en stor inspiration. Man kan måske diskutere om han skriver ren science fiction, men han har i en del af sine bøger tydelige spor af science fiction. The Hitch Hikers Guide to the Galaxy, synes jeg er rimelig fantastisk. Den burde alle læse :-) William Gibsons Neuromancer er også et bud på en spændende science fiction roman. Og der er en masse flere. Det er bestemt en genre, der er i rivende udvikling lige nu, og der kommer mange af den slags bøger. De meget populære dystopia-bøger er jo i grunden også science fiction. De bygger ikke så meget på det teknologiske, men mere på fremtiden som sådan.

Du kan læse mere om Lise Bidstrup på www.lisebidstrup.dk

Kildehenvisninger


Clayes, Gregory (2010) : Cambridge Companion to Utopian Literature, Cambridge University Press

Dalgaard, Niels (2001): ”Afgrunde og grønne pletter – dystopi og modutopi i science fiction for unge” in Anna Skyggebjerg (red.) Nedslag i børnelitteraturforskningen 2, Roskide universitetsforlag

James, Edward (2003): The Cambridge Companion to Science Fiction, Cambridge University Press