Dagen var gået på hæld, den føltes som alle andre dage, og som altid var den trist og grå. Regnen, som havde silet ned hele dagen, var nu stoppet, og ingen vidste hvornår den kunne finde på at styrte ned igen.
Jeg sad i den støvede vindueskarm på fjerde sal, og så hvordan biler sprøjtede vand op på fortovene. Lidt efter begyndte regnen igen - denne gang endnu mere kraftigt end den forrige byge. Skolebørn kom løbende på vej hjem. Alle dækkede deres hoveder med taskerne, med hylende og grindende tilråb. Kun én enkel dreng havde taget en paraply med, og han gik roligt afsted så hans bukseben blev helt våde. Faktisk - når jeg kiggede nærmere - kendte jeg slet ikke den her dreng. Han gik ikke på den skole som de andre gik på, for jeg havde holdt øje med alle eleverne - endda givet nogle af dem navne. Men jeg havde aldrig mødt dem, eller snakket med dem. Og den dreng var af gjort ikke en jeg havde set.
Det gav et sæt i mig da han åbnede døren op til den lejlighed jeg sad i.

Søg





























LinkBack URL
About LinkBacks
Besvar med citat
Bogmærker