Hej!
Jeg har lige forfattet denne tekst. Prøv at sætte jer ind i denne histories stemning og univers og skriv videre på den ud fra det. Jeg tænker, at det kan være en god skriveøvelse, så prøv at være realistiske.

Rædsel - en svær størrelse
Victor satte sig op med et sæt. Sveden haglede ned ad ryggen på ham, og han mærkede, hvordan han rystede over hele kroppen. Hjertet hamrede i brystet på ham; han var sikker på, at hans forældre, der lå og sov inde ved siden af, kunne høre det. Pyjamasen klistrede til hans krop, og han var tør i munden. Øjnene, der rullede i hovedet på ham, fandt et bestemt punkt at fokusere på. En hård brise fik grenene uden for hans vindue til at slå mod ruden, så det lød, som om nogen prøvede at signalere, at de ville ind - eller som om nogen med skarpe kløer bankede let på ruden for at tiltrække Victors opmærksomhed. Han lagde sig ned igen og prøvede stædigt at fortælle sig selv, at han var for gammel til at bilde sig den slags ind. Selvom han var svedig, trak han dynen helt op under hagen og ventede på, at han skulle falde i søvn igen.
Huset lød gabende tomt omkring Victor, bortset fra en svag puslen på loftet. 'Det er sikkert en mus,' tænkte Victor, og tanken beroligede ham et kort øjeblik, men så afbrød en ukendt lyd pludselig hans tanker - en lyd, han ikke var vant til; en lyd, som ikke burde være der; en lyd, som var her i huset; en svag knirken fra et sted nedenunder. Det kunne være i køkkenet, eller måske snarere i bryggerset. Victor vidste det ikke. Han lå stiv som et bræt under dynen og turde næsten ikke trække vejret af frygt for, at hans åndedræt skulle blive hørt af den - eller det, der rumsterede omkring dernede.

Lyden ved blev og steg langsomt i styrke, efterhånden som den der lavede lyden kom tættere på. Stiv af skræk krøb han langt ned under dynen og håbede på at den nu ret høje knirken ville stoppe. Victor hørte, et sted langt nede under dynen, et dørhåndtag gå ned. Han holdt vejret og håbede på ikke at blive opdaget. Trinnene fortsatte ned ad gangen og stoppede op, lige ude foran Victors dør...


(Beklager at den blev så kort, men jeg kunne ikke rigtig trække det længere ud...-.-')

Det føltes, som om Victor skulle kvæles af skræk - så hårdt hamrede hans hjerte mod struben. Han krympede sig under dynen og anstrengte sig for ikke at komme med en svag pibelyd. Hvem stod udenfor hans dør? Han forestillede sig en mørk, kutteklædt skikkelse med sygeligt blege, lange, edderkoppeagtige hænder med tynde, krogede fingre, der ville gribe ud efter hans hals og klemme til. Måske var det en heks, måske en zombie - begge dele virkede lige skræmmende for Victor, og han lukkede øjnene i håb om, at den eller det, som stod udenfor ikke ville opdage ham. Derfor lå han musestille med tilbageholdt åndedræt og lyttede. Intenst lyttede han. Der skete ingenting. Så fjernede skridtene sig fra hans dør over det knirkende gulv mod badeværelset. Igen standsede skridtene, som om den, de tilhørte, lyttede efter noget.
'Leder han måske efter mig?' tænkte Victor rædselsslagen og tænkte ikke videre over, at han automatisk antog, at den mystiske person var en han. Han hørte skridtene bevæge sig mod hans storesøsters værelse - hvad mon den mystiske ville derinde?

Skridtene stoppede op. Et kort øjeblik føltes det somom, at stilheden havde i sinde at kvæle Victor i sit indre. Men kort efter begyndte lydene igen. Den knirkene dør indtil hans storesøsters værelse blev åbnet. Så blev der stille. Hvem skebte disse lyde?
Pludselig krøb Victor op af den tunge dyne. Ud af den beskyttende grotte den havde formet omkring hans svedende krop. Selvfølgelig var det ikke noget urealistisk. Han måtte opføre sig lidt voksent for én gangs skyld. Han var trods alt snart tolv år. Pludselig, som en flod af gåsehud, kom nye ideer til ham. Morder? En gammel vammel mand efter hans søster? Victor begyndte yderligere at ryste. Kunne nogle virkelig have i sinde at dræbe Victors søster? Eller måske det, der var værre? En lille og klynkende lyd røg over hans læber og skar igennem stilheden. Han måtte gøre noget! Ligemeget hvad, så måtte han stoppe denne mand, som ville gøre hans søster ondt. Familie holder sammen, havde Victors mor altid sagt.
Med tøvende skridt bevægede Victor sig ud af sin seng med blåt fodbold betræk. Hurtigt greb han sin natlampe og rev den ud ad stikkontakten. Nu krøb mørket hen over ham. Men med modige og hurtige fodtrin nærmede han sig søsterens værelse. Han følte sig næsten som en rigtig helt. En virkelig macho fyr som redde alle, som stod ham nær. Lige til en action film. Lige til forsiden af landsdækkende aviser!
Selvom Victor netop havde gejlet sig op, stoppede han nu brat, idet han så ind i værelset. En sorte skikkelse knælede hen over søsterens seng. Victor løb fremad og knaldede lampen ind i hovedet på den ukendte skikkelse.
Lyden af knust glas skar i hans øre. Eller også var det søsterens skrig. For hun skreg, som havde han netop slået hende og ikke den andn skikkelse. Victor skreg sikkert også, men der skete pludseligt for mange ting på en gang til at opfatte det. Skikkelsen lå nu bevidstløst på gulvet og blottede sit ansigt for Victor. Det var en dreng fra søsterens paralel klasse. Havde... havde han været velkommen?! Han gik fortumlet bagud men snublede i sin forvirring over ledningen til den lampe han holdte og røg så lang han var ned på ryggen og slog selv hovedet ned i gulvet. Han søster havde da ikke fortalt ham, at hun havde en kæ... men før, at Victor havde tænkt tanken til ende sortnede det for hans øjne. Hvad skulle der nu ske med ham?

Victor mærkede noget ved han ansigt. Det var faktisk på en måde dejligt... Der var nogen der sang. Det var en dejlig stemme, der sang. Gad vide hvem det var, tænkte Victor. Pludselig åbnede han øjne, og alt var væk. Da han satte sig op, var han ikke hjemme. Han lå i en seng, der var i et hvidt rum... Ved siden af ham lå drengen fra hans søsters parallelklasse. I næste sekund kom der en person ind i rummet...