Hey Guys
I skal bare skrive videre på den historie jeg starter- det er kun fantasien der sætter grænser :D
Det skal selvfølgelig ikke være meget længere end 4 linjer eller sådan noget, for læseren skal kunne gide at læse det. God fornøjelse!

Jeg vågnede hivende efter vejret. En sved dråbe banede sig vej ned igennem min pande, og ned i mit øje, det gjorde ondt, men jeg ænsede det ikke, for der var noget andet, der havde fanget min opmærksomhed.

Oprindeligt indsendt af Youngfa

Hey Guys
Jeg vågnede hivende efter vejret. En sved dråbe banede sig vej ned igennem min pande, og ned i mit øje, det gjorde ondt, men jeg ænsede det ikke, for der var noget andet, der havde fanget min opmærksomhed.

Jeg stivnede og begyndte at ryste kraftigt. Jeg kunne mærke, hvordan mit sår sprang op, og selvom smerten var voldsom, fortrængte jeg den. Foran mig lå et lig.

Al teksten her - plus mit tilføjede, der starter med "Det var en kvindes lig ..."

Jeg vågnede hivende efter vejret. En sved dråbe banede sig vej ned igennem min pande, og ned i mit øje, det gjorde ondt, men jeg ænsede det ikke, for der var noget andet, der havde fanget min opmærksomhed. Jeg stivnede og begyndte at ryste kraftigt. Jeg kunne mærke, hvordan mit sår sprang op, og selvom smerten var voldsom, fortrængte jeg den. Foran mig lå et lig. Det var en kvindes lig, kunne jeg se. Hendes spinkle lemmer lå i en unaturlig stilling, og hendes ansigt var fuldstændig uigenkendeligt. Hendes tøj var krænget af på grotesk vis, og hun havde adskillige dybe sår på kroppen, hvorfra blodet endnu løb. Jeg fik kvalme.

(Må jeg godt svare igen??)
Jeg måtte synke en gang, inden jeg forsigtigt rejste mig op. Der løb en tåre ned ad min kind. Jeg nærmede mig langsomt kvinden. Da jeg var kommet helt tæt på, så jeg det. Hendes øjenlåg sitrede let, og hendes brystkasse hævede og sænkede sig en anelse. Hun levede endnu! Jeg blev grebet af angst...

Klumper af blod, sad på hendes itu revet tøj. Mine ben knækkede sammen under mig, og jeg landede hårdt på min knæ. Jeg ville skrige, men skriget sad fast i min hals.

I stedet kunne jeg mærke tårerne presse sig på. Jeg prøvede at holde dem tilbage, men det var en umulighed. Overfaldet havde efterladt os begge tilbage forslået, og hende døden nær. Jeg ville gerne have svar ud af hende, men hun virkede alt for svag. Måske vidste hun hvem der havde lagt i et baghold og ventede?

Jeg så mig rundt i det lille rum. Føj, hvor var her beskidt! Noget hen i det ene hjørne lignede ikke støv, og en ækel stak steg op fra bunken og fik hele rummet til at virke mere indelukket og beskidt.
Jeg kiggede ned ad mig selv, og så at jeg havde en dyb flænge i min venstre arm. Såret blødte ikke, men en sur hvidgul væske sivede ud af kanterne. Da jeg prøvede forsigtigt at bevæge min arm, men en voldsom smerte forindrede mig i at så meget som at røre den.

Pludselig lød der fodtrin i nærheden, og jeg rejste mig med et sæt, trods den dunkende smerte det udgjorde i min arm. Jeg så mig flygtigt omkring efter et sted at skjule mig. Rummet var smalt og lille, der var kun én dør, og jeg kunne nu høre en nøgle dreje om ...

(Hvad der blevet skrevet ind til videre )

Jeg vågnede hivende efter vejret. En sved dråbe banede sig vej ned igennem min pande, og ned i mit øje, det gjorde ondt, men jeg ænsede det ikke, for der var noget andet, der havde fanget min opmærksomhed. Jeg stivnede og begyndte at ryste kraftigt. Jeg kunne mærke, hvordan mit sår sprang op, og selvom smerten var voldsom, fortrængte jeg den. Foran mig lå et lig. Det var en kvindes lig, kunne jeg se. Hendes spinkle lemmer lå i en unaturlig stilling, og hendes ansigt var fuldstændig uigenkendeligt. Hendes tøj var krænget af på grotesk vis, og hun havde adskillige dybe sår på kroppen, hvorfra blodet endnu løb. Jeg fik kvalme.
Jeg måtte synke en gang, inden jeg forsigtigt rejste mig op. Der løb en tåre ned ad min kind. Jeg nærmede mig langsomt kvinden. Da jeg var kommet helt tæt på, så jeg det. Hendes øjenlåg sitrede let, og hendes brystkasse hævede og sænkede sig en anelse. Hun levede endnu! Jeg blev grebet af angst.
Klumper af blod, sad på hendes itu revet tøj. Mine ben knækkede sammen under mig, og jeg landede hårdt på min knæ. Jeg ville skrige, men skriget sad fast i min hals. I stedet kunne jeg mærke tårerne presse sig på. Jeg prøvede at holde dem tilbage, men det var en umulighed.
Overfaldet havde efterladt os begge tilbage forslået, og hende døden nær. Jeg ville gerne have svar ud af hende, men hun virkede alt for svag. Måske vidste hun hvem der havde lagt i et baghold og ventede?
Jeg så mig rundt i det lille rum. Føj, hvor var her beskidt! Noget hen i det ene hjørne lignede ikke støv, og en ækel stak steg op fra bunken og fik hele rummet til at virke mere indelukket og beskidt.
Jeg kiggede ned ad mig selv, og så at jeg havde en dyb flænge i min venstre arm. Såret blødte ikke, men en sur hvidgul væske sivede ud af kanterne. Da jeg prøvede forsigtigt at bevæge min arm, men en voldsom smerte forindrede mig i at så meget som at røre den.
Pludselig lød der fodtrin i nærheden, og jeg rejste mig med et sæt, trods den dunkende smerte det udgjorde i min arm. Jeg så mig flygtigt omkring efter et sted at skjule mig.Rummet var smalt og lille, der var kun én dør, og jeg kunne nu høre en nøgle dreje om ...