Emne: Særligt Bånd

Okay, nu må i ikke tro at jeg er sindssyg eller sådan noget. Men kender i det, at man udvikler en Character i en historie, som man kommer til at holde så meget af, at man kinda bliver en slags forelsket i den? At man vil gøre alt for at det skal lykkedes for personen? Altså... Misforstå mig ikke. Men jeg ved ikke om der bare generalt er et særligt bånd imellem forfatter og char's men nogen gange er det som om der er mere end det?

Arh, det kender jeg godt ^^' Nok fordi de fleste af de karaktere på en eller måde kommer til at ligne en dreng/mand/skuespiller/whatever som jeg godt kan lide på en eller anden måde x]
Har også gjort det med mine kvindelige karaktere - ikke blevet forelsket i dem, altså xD Men jeg kommer virkelig til at holde af dem!

Hmm, personligt skriver jeg ikke så meget selv så jeg har ikke en figur som jeg kan forelske mig i. Meeeeeeeen! I de bøger jeg læser, optræder der ofte sådan en person. Det starter ofte med at jeg lægger mærke til personen mere fordi man på en eller anden måde kan identificere mig med den. Og lidt efter lidt venter jeg bare på at figuren siger noget eller gør noget eller bliver beskrevet eller sammenlignes med eller bare at navnet skrives! ARGH! Og så bliver bogen kedelig når denne person ikke optræder, men det må man da affinde sig med .... Suk, også når bogen er færdig kan jeg tænke på person eller sågar at drømme om den. Det er ikke kun dig som har det sådan

Øhm.... Lulalejdidumdadam... Der var lige ham Kara, også var der Maria, og øhm... Der var jo også ham der Lantis... Og...´xD