Joseph Delaney bliver ved med at overraske med sin serie om Wardstone Chronicles, hvoraf flere bind er anmeldt her på siden gennem årene.

Da jeg startede med at læse dette bind i serien måtte jeg efter det første par kapitler lige tjekke forsiden for at se om det skulle være en ny serie han havde taget hul på og ikke det 11. bind i Wardstone-serien! Og lad mig lige med det samme tilføje at vi med denne bog indholdsmæssigt er et pænt stykke væk fra børnebibliotekets hylder!

I bogen følger vi Haizda troldmanden Slither som har sit revir i et landbrugsområde langt væk fra det Wardstone vi kender fra de tidligere bind.

Slither har sit hjem i et stort hult Ghanbala træ og han lever af at suge blod fra de omkringliggende bønder og deres børn – ind imellem kommer han til slå en enkelt ihjel, men helst nøjes han med blodet – men når de dør suger han magi ud af deres sjæle idet disse forlader kroppen.

Bogen starter med en mareridtsagtig og, synes jeg, ret levende og uhyggelig beskrivelse af hans fremgangsmåde når han skal stille tørsten på et af bøndernes børn. En Haizda troldmand kan forandre sin form og størrelse og derved glide ind i sprækker og under døre – deraf navnet Slither.

Da en lokal bonde dør glæder Slither sig til at skulle mæske sig i hans 3 døtres blod, men bonden får Slither til at indgå en pagt. Mod at få den ældste datter til ejendom, skal han føre de to yngste døtre til noget familie i en fjerntliggende landsby.

Slither skal én gang i sit liv bringe en menneskekvinde til slavemarkedet og sælge hende, så han ser muligheden for at slå to fluer med et smæk og de 3 drager af sted mod deres fjerne mål.

Man skal gennem ca. halvdelen af bogen før man støder på kendte elementer fra de tidligere bind – men så sker det også med brask og bram: den velkendte snigmorderheks Grimalkin træder ind i fortællingen med et højst overraskende brag, og hvor hun færdes er der halskæder af afklippede tommelfingre, blod og dramatik i luften.

Bogen er fyldt med spænding og magi, og inden jeg nåede at glippe ret mange gange med øjnene var bogen fortæret rub og stub – her kommer begrebet ”pageturner” virkelig til sin ret. Jeg var især fascineret af de fantastiske beskrivelser fra Kobalaernes hovedstad Valkarky som er bygget af nogle mærkværdige væsner som ikke laver andet end at bygge videre på byen med deres spyt, som bliver til stenhårdt forstenet træ når det rammer luften – eller kampen mod det frygtindgydende væsen Haggenbrood som kan dele sig i 3 enheder der deler den samme hjerne.
Læs den!

Bogen er på engelsk og er udkommer på Bodley Head d. 27.9.2012

Forlaget Carlsen udgiver de danske versioner, men det varer nok lidt endnu inden de når til nummer 11, så snup den bare på engelsk – den er ret let læselig!

Jeg vaklede mellem at anbringe bogen i Gys eller Fantasy, men valgte gyset for dette bind, som rummer mere blod og uhygge end de øvrige bind.

Det lyder som en stærk cocktail! Men skal da overvejes, når du nu siger den er så spændende.

Jeg mangler vist lige et par bøger endnu i serien. Er skrevet op til 8. på biblioteket pt., men glæder mig til at komme videre i serien, for den kan helt klart anbefales.