Emne: Nobody af Neil Gaiman

Nobody

Af Neil Gaiman
Oversat fra engelsk (The Graveyard Book) af Camilla Christensen
Illustreret af Chris Riddell

Høst & Søn, 2009

Jeg elsker dramatiske åbninger. In medias res, som man kalder det, når man dumper lige ned i handlingen, uden forklaringer. ”Der var en hånd i mørket, og den holdt en kniv.” Det er en rigtig god første sætning.

Jeg elsker også Neil Gaiman. Han har skrevet bøger i mange år efterhånden, men det var som tegneserieskaber, at han først blev en stjerne. Sammen med et væld af tegnere, bla. andet danske Teddy Kristiansen, lavede han serien Sandman, der begyndte som en meget alternativ superhelte-serie i hæfteform – om Morfeus, drømmekongen, og hans udødelige brødre og søstre. Serien blev mere og mere til en illustreret mytologisk roman, og den vandt hæder og ære overalt. I dag er Neil Gaiman nok bedst kendt for bøger som Neverwhere og Coraline – som for nylig også blev til både en tegneserie og en dukkefilm.

Og så elsker jeg tegneren Chris Riddells bidrag til denne bog. Han er ellers mest kendt som politisk avistegner, men den sirlige, karikaturagtige streg passer utroligt godt til krummelurede kirkegårdsstemning i Nobody.

Bogen handler nemlig mest om en kirkegård. Den tager sin begyndelse i et almindeligt hjem, hvor en mystisk, kold og kynisk knivmorder slår en hel familie ihjel – men ikke får gjort det af med det egentlige mål: babyen, som på egen hånd kravler i sikkerhed på en nærliggende kirkegård. Her kan spøgelser med hjerter af guld ikke lade være med at tage sig af drengen, som vokser op med navnet Nobody – altså ”Ingen”. Nobody kommer under kirkegårdens beskyttelse, hvilket blandt andet også betyder, at han kan indtil flere praktiske spøgelsestricks, såsom at gå gennem mure og gøre sig usynlig.

Nobody er en nysgerrig dreng, der hurtigt lærer de mange besynderlige skæbner på kirkegården, i de mørke krypter – og oven i købet nede i den skumle underverden – at kende. Det er både spændende og farligt, men heldigvis har Nobody en lærer, Silas, som holder øje med ham og redder kastanjerne ud af ilden. Men derude i verden går manden med kniven stadig rundt og leder efter drengen, han ikke fik has på. Og selvom Nobody, eller Bod som han kaldes, færdes med de døde, så er hans liv i stor fare.

Bogen ”Nobody” hedder egentlig ”The Graveyard Book” på engelsk – og titlen hentyder til det klassiske værk, ”The Jungle Book”, som historien er inspireret af. Junglebogen kender de fleste fra Disney-versionen, men det er faktisk en bog af den berømte engelske forfatter Rudyard Kipling, som blev født i Indien i kolonitiden og især skrev digte og historier om den fantastiske jungle. Junglebogen er egentlig en samling af historier om den forældreløse dreng Mowgli, der vokser op blandt dyrene – og Gaiman har fulgt den samme struktur i sin bog. Nu er det altså bare en kirkegård og ikke en jungle, drengen vokser op i.

Universet er meget Neil Gaimansk. Masser af referencer til mytologier, sagn og gamle historier. Selv sproget er en leg med gamle faste vendinger. Det er kendt materiale, som gennem Neil Gaimans kaleidoskpiske kikkert bliver til sit eget fabulerende, fantastiske landskab. Ingen skaber verdener som Neil Gaiman. Den danske oversættelse har meget svært ved at følge med, men det er også en næsten umulig opgave at omforme de utroligt mange ordspil, vendinger og mættede universer. Der gives point for et godt forsøg,

Selvom Nobody både er skrevet og tænkt som en børnebog, så er holder Gaiman ikke igen med sine referencer og mytologier, som vi kender ham for. Det inviterer til at læse videre bagefter, og det er i sig selv en stor styrke.

Til gengæld bliver bogen aldrig i sig selv en sammenhængende fortælling. Den episodiske opbygning, der gerne vil vise os rundt i den helt utrolige verden mellem de døde og de levendes lande, giver godt nok flotte enkeltscener og kapitler, men selve historien om drengen, der jages af en mystisk morder, falder helt i baggrunden – og det virker næsten påklistret, da den skal afrundes til sidst. Bogen handler dybest set ikke om drengen. Den handler om kirkegården – og det fabelagtige univers det er en port til.

Og det er bestemt alle læsepengene værd. Bare ærgerligt, at man ikke kunne have fået et bedre plot med i den godt fyldte pose.

WOW! En helt vildt fed anmeldelse.Jeg mååå bare have fat i bogen nu. Takker :D

Oprindeligt indsendt af JosephineNV

WOW! En helt vildt fed anmeldelse.Jeg mååå bare have fat i bogen nu. Takker :D

Tak!

Det er værd at bemærke, at stort set alle andre anmeldelser, jeg har set har været langt mere positive, så generelt må det vist siges at være en anbefalelsesværdig udgivelse

Neil Gaiman har fået både Newbery Medal
http://www.nytimes.com/2009/01/27/books/27newb.html
og Hugo Award 2009 for bogen:
Neil Gaiman wins Hugo award | Books | guardian.co.uk

Førs og fremmest synes jeg, at det er en rigtig god anmeldelse du har begået. Jeg har lige afsluttet bogen og i det store hele er jeg meget enig med dig. Det er en fantastisk bog.
Men. Men jeg tror du tager fejl ang. plottet. Det vil være typisk for en så virituos forfatter som Neil Gaiman, at trodse konceptet for, hvordan man bygger plottet op i en roman. Mordet på drengens familie og den efterfølgende jagt, svarer i virkeligheden blot til det stykke farvestråledne papir, der dækker en lækker chokolade. Rammehistorie er rigtig spændende, men ikke neglebidende. Jeg tror nærmere at plottet er kirkegården; at der findes en parallel verden i vores verden med døde eksistenser.
Det er i øvrigt også lidt besværligt, at titlen er ændret fra The Graveyard Book til Nobody fordi, det på en måde signalerer et skift i bogens fokus.
Sammenligningen med Kiplings Junglebogen er fin, den bruger Gaiman også selv.
Jeg ville tilføje; Junglebogen smeltet sammen med Tim Burton's film: Corps Bride (men jeg kan ikke stave)
Alle der kan lide lidt makaber humor: LÆS DEN!

Beklager den lange smørre. Det skulle bare have været et lille pip!

Jeg bliver ved med at sige den er god uden at ha' læst den så mon ikke jeg skulle få den læst

det absolut fede ved Neil Gaiman er, at han skal giftes med Amanda Palmer. dét gør ham til en anbefalelsesværdig forfatter for mig.