Titel: Tunnelmanden
Forfatter: Dennis Jürgensen
Sprog: Dansk
Antal sider: 320
Forlag: Tellerup

Introduktion til bogen:
Adelene bor i det trøstesløse Villa Gina med sin mor, der ifølge hende selv er en ”alkoholiseret bitch”. Adelenes mor bekymrer sig aldrig om, hvor hendes datter befinder sig, undtagen når det gælder om at tilfredsstille sine egne behov som fx. At få Adelene til at gå i kiosken for sig efter cigaretter og whisky, eller komme op til hende om morgnen med reparationsbajere.

Adelene prøver at holde sit liv udenfor skolen hemmeligt, men bliver alligevel mobbet af den populære Freja og hendes slæng fra klassen. Hun holder sig oftest for sig selv. Hendes liv ville have været fuldstændig uudholdeligt, hvis ikke det havde været for hendes kærlighed til bøger og fru Jespersen, en venlig, ældre dame, som Adelene køber ind for. På netop én af disse indkøbsture bliver Adelene udsat for en grov joke af 3 drenge, der jagter hende ind i en endnu ikke færdigbygget tunnel, hvor hun falder ned i et hul og ikke kan komme op. Drengene vil ikke hjælpe Adelene op, før hun giver dem de 200 kr., de kræver af hende.

Adelene opdager dog snart efter, at hun ikke er alene i tunnelen; Tunnelmanden er der også. Tunnelmanden har opdaget, hvor uretfærdigt Adelene bliver behandlet, og han ønsker at hjælpe. Det går op for Adelene, at Tunnelmandens definition på ”at hjælpe” er at eliminere hele den del af hendes omgangskreds, der er til gene for hende.
Kan Adelene nå at redde nogle af sine kammerater?
Snyder Tunnelmanden, eller er han til at stole på?
Hvem skal dø, og hvem skal ikke dø?

Vurdering:
”Tunnelmanden” er en grum gyser, der sætter ens moral på spidsen, idet man følger den rationelle, moralske hovedperson, som pludselig får muligheden for at gøre op med sin hæslige tilværelse. Ydermere er bogen spækket med den velkendte og altid underholdende Jürgensen-humor, der nu officielt er et særegent begreb, og den gør sig især gældende i uhyggelige, nervepirrende situationer, hvilket giver en bizar følelse af at være død af grin og skræk på én gang.

Bogen henvender sig primært til læsere fra 12 til 14 år, da det både er let at identificere sig med hovedpersonen, og sproget er meget ligetil, men kan sagtens læses, hvis man er uden for den målgruppe. Leder man efter god underholdning, et lille gys efterfulgt af en lidt tam slutning, er ”Tunnelmanden” værd at overveje.

Som lydbog:
Lydbogen bliver indlæst af Torben Sekov, der i dag efterhånden har taget patent på Dennis Jürgensens bøger – og det bestemt ikke uden grund, da han formår at flette humor og gys sammen på den helt rigtige måde med sin behagelige stemme og skaber den helt rigtige stemning – både med de mange nuancer, han har i sin stemme og med sine skuespillerkompetencer, der giver karaktererne fylde og liv.

Jeg ville ønske, at H. C. Andersen ...

... og JEG ville ønske, at jeg havde mere tid til at læse DJ.

Jeg må desværre melde mig klar uenig med din anmeldelse eftersom bogen bliver solgt som voksenbog, og at den flere gange bliver fremhævet som DJs første voksenbog i diverse interviews med forfatteren og at kalde det en bog for de 12-14 årige er derfor lidt af en fejl.

Hmm. Jeg har ikke baseret min egen anmeldelse på andres udtalelser eller interviews, men jeg kan godt se pointen, da det klart er en moralsk bog, der giver stof til eftertanke - og måske er min bedømmelse af 12-14 år og opefter forkert, men jeg har altid selv været i en mentalitet, der svarer til denne bogs substans siden jeg var 12-13 år ... og jeg har mine tvivl om, hvordan bogen ellers skal klassificeres.

Jeg synes, at det meste Jürgensen er dybt, hvis man nærlæser det - selv det, der er henvendt til unge læsere.

Bogen bliver solgt i boghandlerne som ungdomsbog og det er også hvad jeg ville vurdere den til. Den er ikk svær at læse og opbygningen er også læselig for yngre læsere. Jeg ville nok ikke sige 12-13 år, men nærmere 14+ på grund af temaerne.
DJ har skrevet andre ungdomsbøger, der også kan læses af voksne, og måske endda er sjovere for voksne.
Tunnelmanden har temaerne for ungdomsromaner af i dag, hvorfor jeg ikke kan se den som voksenroman