Amir. En mand i sin bedste alder. En mand i mulighedernes land. Endda en mand med sine drømme opfyldt: En smuk kone og en karriere som forfatter.

Men Amir er ikke amerikaner. Han er opvokset i Kabul. Han har en fortid som dragemester. Han er vokset op med den viden at der kun findes én synd og det er at stjæle.

Den dag hvor Amirs liv pludseligt bliver sat i bakgear, starter med et telefonopkald. En langdistance samtale, fra en mand han plejede at kalde onkel og som nu i sit livs sidste dage har en opgave for Amir, der kun kan udføres hvis han tager tilbage til Afghanistan, så Amir kan gøre skaden god igen.

Opkaldet tvinger Amit til at huske tilbage på sin barndom. Hun husker Hassan, Kabuls bedste drageløber og Amirs bedste ven. Selvom Hassan er af den forkerte slægt. Selv om Hassan bare er Amirs tjener. Det er klart for alle at Hassan elsker Amir som var han hans bror. Intet må skade Amir så længe Hassan er der med sin slangebøsse. Desuden elsker han alle Amirs historier.

Er Amir stadig den kujon han var i Kabul? Eller har han ændret sig? Og kan han overhovedet råde bod på det han lod ske dengang han var barn?





Selv som grafisk roman indeholde den her fortælling så mange stærke ting der gør at man lige læser den igen. Man dvæler lige lidt længere ved det billede og man smiler når tegningen smiler.
132 sider er bare for lidt, men er lige netop nok.

De rene tegningerne, varme farver og flotte flow er ingen ris til den originale roman. Faktisk ved jeg ikke om det lidt som læser af den grafiske roman har skadet mig lidt at jeg har læst romanen. Jeg synes bestemt at tegneserien er helt vidunderlig og at de fantastiske tegninger med sine få enkle virkemidler gør det hele langt mere levende end filmen. Jeg synes at karakterne passer præcis som da jeg læste romanen og her på tegningerne er de næsten virkelige.

Samtidig må jeg medgive at historien giver så flot mening. Både når der springes i tid og sted, men også i helheden. En af de stærkeste scener er klart Amirs far der belærer sin søn om synd. Det er både fantastisk stærkt og meget sigende, men også meget koldt og nøgtern fordi man fornemmer der ligger noget bag de ord.

Der er flere slags kærlighed som kommer rigtigt godt til udtryk i den grafiske roman. Den faderlige kærlighed, både i Kabul og USA. Den slags kærlighed der er mellem Amir og hans onkel. Og nok den vigtigste kærlighed: Den mellem Amir og Hassan.
Der bliver skabt en sympati for Hassan med det samme. Han er helt uimodstålig på tegningerne.


Ja jeg er helt benovet over at dette projekt rent faktisk kunne lykkes og det i så stor grad. Så god læselyst, både til jer der kender historien og til jer der helt nye