The Killing Joke
Du kan ikke bedømme emner
Forfatter: Alan Moore og Brian Bolland
Bogen kort fortalt: Jokeren er sluppet ud af sin sindsyge anstalt igen og har bestemt sig for, at han vil vise verden, hvor ligegyldigt livet er. Han vil bevise, at selv det mest stabile menneske, kan ende lige så gal som ham.
Udgivelsesår: 1988
ISBN: 978-0930289454
Forlag: DC
Serie: Batman
Samlet bedømmelse:
8/10
Sprog:
8/10
Handling:
8/10
Underholdningsværdi:
8/10
"All it takes is one bad day to reduce the sanest man alive to lunacy. That's how far the world is from where I am. Just one bad day. You had a bad day once. Am I right? I know I am. I can tell. You had a bad day and everything changed."
Jokeren er sluppet ud af Arkham Asylum og han har en plan. Han vil vise verden, at alle kan gå fra forstanden. En dårlig dag. En dårlig dag er det eneste, der behøves, i følge Jokeren. Og det vil han bevise. Han vil knække et menneske. Drive dem vil vanvid. Og det menneske skal være kommissær Gordon.
The Killing Joke er en psykologisk Batman historie, der desværre er ret kort. Historien kunne godt have båret flere sider. For det er en godt gennemtænkt historie, der er godt skrevet og virkelig understreger, hvor interessant en karakter Jokeren er. Historien virker sammenhængende, og der synes at være en mening med det hele.
Tegnestilen er meget stemningsfuld og mørk, derfor passer den rigtig godt til historien. Den er ret realistisk, til tider en smule grotesk og ikke videre æstetisk, men det passer igen til den historie, som billederne fortæller.
Alt i alt er The Killing Joke værd at kigge på, selv hvis man ikke er Batman fan.
Bogmærker