Siv er en oprørsk "nørd", der kommer fra en lille by, hvor der ikke er plads til mennesker, der er anderledes. Hun skal til at starte i gymnasiet, men fordi det hele har været så lortet i folkeskolen, beslutter hun og hendes bedste ven, Lukas, at de vil starte på en frisk. I virkeligheden er både Siv og Lukas homoseksuelle, og de er bange for at blive sat i bås på baggrund af deres seksualitet, så de udgiver sig for at være kærester. I starten gør hun det mest for Lukas' skyld, for hun ved, hvor hårdt det har været for ham i folkeskolen, hvor han altid var meget åben omkring sin seksualitet. Det gjorde, at de andre ikke ville have noget med ham at gøre, og han blev frosset ud af fællesskabet og kunne ikke gå en dag uden at få smidt adskillige kommentarer efter sig. Men hun gør det vel også til dels for sin egen skyld, for at kunne være sig selv og for ikke at blive dømt på et forkert grundlag.

Det varer ikke længe, før de er inde i varmen, og selv gamle klassekammerater fra folkeskolen falder for deres lille nummer. Men så begynder det at gå galt, for det bliver sværere og sværere at opretholde facaden, da både Siv og Lukas bliver forelskede - men ikke i hinanden. Lukas falder for den lækre Nicolai fra 2.g og Siv for veninden Emma. Det hele bliver pludseligt meget kompliceret og forvandler sig til et firkantsdrama. Nicolai er nemlig ikke interesseret i Lukas - han er interesseret i Siv. Og Emma er vild med Nicolai. Spørgsmålet er bare; vil de være i stand til fortsat at narre de andre (og i princippet også dem selv), eller ender det hele i et stort rod, de alle vil have svært ved at komme ud af.

Proforma er en bog, der på en gang er meget realistisk og urealistisk. Den handler jo teknisk set om ting, der sagtens kunne ske i virkeligheden - men som nok alligevel ikke sker helt så tit, hvilket jeg sådan set ikke har noget imod. Det er en historie om en anden slags kærlighed - okay, nej, i virkeligheden er det jo den samme kærlighed, der er tale om. Men den handler om unge mennesker, der dagligt må undertrykke deres egen seksualitet, bare fordi de er lidt anderledes (og her er faktisk slet ikke tale om en forskel, der er lige så stor, som folk har en tendens til at tro), når de i virkeligheden bare gerne vil have lov til at være sig selv.

Det er en dejligt original bog, og jeg tvivler på, at der findes lignende bøger. Jeg kan godt lide hele ideén, men af en eller anden grund, falder alle jokes'ne lidt til jorden i mine øjne - og det til trods for, at forfatteren faktisk kalder sig selv komiker. Men humor er selvfølgelig meget individuel, og det kan jo lige så godt bare være mig, der ikke forstår dem - eller ikke har samme humor som andre. På den anden side kan jeg nu godt lide, at der alligevel bliver gjort forsøget, for selvom jeg ikke ligefrem skraldgrinede, gør humoren, at bogen ikke bliver så tung - at den bliver mere let i sproget, selvom det alligevel er tydeligt, at emnet også er et meget vigtigt emne på mange områder. Og jeg beundrer Søndergaard for at skrive denne bog, fordi jeg føler, at den måske kan være med til at mindske lidt af det store had, der er til homoseksuelle blandt mange unge. Et had, der i virkeligheden bunder i uvidenhed.

Især anden halvdel af bogen var spændende, og der var en masse rigtigt interessante passager med Siv og hendes kamp for at være sig selv. Det kan selvfølgelig diskuteres, om det i virkeligheden ikke er det modsatte af at være sig selv, når hun på den måde skjuler og undertrykker sin seksualitet, men på den anden side, giver det hende også mere frihed til at gøre andre ting - og til at udfolde andre sider af hendes personlighed. For selvom jeg havde svært ved at acceptere navnet Siv i starten (hvilket, nu jeg tænker over det, er en kende dobbeltmoralsk, når jeg samtidig sidder og prædiker om ikke at dømme folk, fordi de er anderledes), er jeg en stor fan af selve karakteren Siv, der virkelig er en gennemtænkt person med en masse fascinerende træk. Stort set alle personerne er overraskende gennemtænkte og helt igennem skønne - på hver deres måde.

Godt gået, Søndergaard. Endnu engang giver du os en vigtig og velskrevet bog, som jeg klart vil anbefale alle at læse. Måske er den endda bedre end den forrige bog, Kære dødsbog, der da egentlig også lige skal anbefales, nu jeg er i gang. I øvrigt er sproget også rigtig godt - dialogerne er realistiske, og for en gangs skyld snakker de unge, som de rent faktisk snakker. Det i sig selv er imponerende, da jeg personligt ikke oplever det ret tit, at en forfatter er i stand til at skrive på et moderne sprog, så det lykkes, så det fandme dejligt, at hun kan - for på en eller anden måde, gør det jo det hele meget mere virkeligt.

- Anmeldt af Nara

Lyder interessant, den bog kunne jeg godt finde på at læse tak for anmeldelsen

Det var da så lidt med anmeldelsen - jeg fik jo en hel bog for at skrive den ;D Og hvor dejligt, at du bliver inspireret til at læse bogen (eller i hvert fald overveje det), for den er jo, som sagt, rigtig god.

Super god anmeldelse. Er normalt ikke interesseret i denne genre, men denne bog lyder til at være værd at læse.

Årh, tusind tak Og hvor er det bare skønt, at jeg har givet dig lyst til at læse bogen ;)

Hvis den kan leve op til 'kære dødsbog', så bliver jeg nok nødt til at læse den. Herlig anmeldelse.

Ih, danke :D Jeg var faktisk også lidt tøvende i forhold til denne bog, for jeg var bange for, at den ville skuffe efter Kære dødsbog, men den levede heldigvis op til alle mine forventninger - og mere til. Du må endelig fortælle mig, hvad du syntes om bogen, hvis du engang får den læst (;

Lige hvad jeg manglede, har læst hendes anden bog, men jeg vidste ikke om jeg skulle læse den her. Nu er jeg sikker

Jeg har også læst denne bog, og jeg må erklære mig enig i, at anden halvdel var en del bedre end første.
Sproget er meget ungdommeligt og talesprog, hvilket jeg normalt ikke er så stor fan af, men jeg må indrømme, at det passer rigtig fint i kontekst i denne bog. Jeg fniste også lidt ufrivilligt op til flere gange, selvom jeg sjælden kommer længere end at trække på smilebåndet i sådan nogle bøger, så på den vis var det en god oplevelse.
Dog mener jeg, at det er de passager hvor hun ikke tilstræber at være sjov, hun kommer mest til sin ret. Alle de tiltænkte jokes var lettere irriterende.
Noget andet der også var irriterende, er at litteraturen stadig ikke er kommet videre end de meget udtalt stereotype homoseksuelle. Siv havde lidt dybde, hvilket også er vigtigt fordi hun er hovedpersonen, men ikke nok. Hun var stadig den lesbiske pige, som kun havde drengevenner, ikke gik i feminint tøj (før hun begyndte på gymnasiet) og egentlig helst ville klatre i træer og spille håndbold, hvis ikke hun var bange for at blive stemplet som 'freak'. Lukas er den meget endimensionale bøsse, der legede med barbiedukker i børnehaven, ikke kan slå, danser med store hoftesving, gik i skole i lyserød silkekåbe og ikke kan tale om bananer uden at komme med irriterende platte referencer. Jeg blev så irriteret af at høre om den måde han havde formet 'tissemænd' i kagedej og ikke kunne spise en banan uden at gøre det til et teaterstykke.
Det er selvfølgelig ok, at slå et slag for disse typer også, for selvfølgelig findes de også derude og skal have respekt som alle andre, men det virker bare utroligt usikkert og gør det lidt svært at tage deres kamp for 'respekt' seriøst, når de ikke virker til at tage sig selv alvorligt. Der er heller ikke noget galt med dem som karakterer, men Siv diskuterer på et tidspunkt i bogen, at homoseksuelle til tilpasser sig 'mand-kvinde'-forholdet, ved at tage rollerne som henholdsvis mand og kvinde i det homoseksuelle forhold. Noget hun ikke helt kan forstå og synes er en skam. Derfor synes jeg det er en skam at Siv og Lukas tager rollerne som henholdsvis den kvindelige- og mandlige hovedperson i denne bog, bare med omvendt fortegn.
Jeg kunne godt bruge en bog med nogle mere nuancerede homoseksuelle, men denne bog er en fin start. Sproget er ungdommeligt og letlæseligt, sjovt til tider og handlingen er dynamisk og indlevende. En hurtigt læst bog med lidt mere substans end mange andre.

Lignende bøger jeg lige vil anbefale, hvis man gerne vil have lidt homoseksuelle repræsenteret i skønlitteraturen også (følgende er alle nogle heg har læst og vurderer til at være på niveau med, eller bedre end, Proforma:
- 'Rollespil' af Hans Ohlsson (Rollespil af Hans Olsson)
- 'Drengen med stjernekaster' af Thomas Lagerman
- 'Body Effex' og efterfølgeren 'Body Tactics' af Bente Clod
- 'Mig og Yngve' af Tore Renberg
- 'Tilfælde' af Ronnie Andersen
- 'Min far siger at vi redder liv' af Do Van Ranst
- 'Bandit' af Martin Nordkvist
- 'Hovedet i skyerne' af Caroline Ørsum
- 'Sexy' af Joyce Carol Oates

@LicentiaPoetica: Kan godt se hvad du mener med stereotyperne, det lidt... :/ Syntes nu rigtig godt om bogen, syntes virklig den var god netop på grund af den humor du ikke lyder til at bryde dig om. Den der lidt selvkritiske, sarkastiske visning af livet der både viser livet realistisk, men gør det på en måde så det ikke virker som en klagesang.... Jeg synes virklig godt om det. Og jeg tror bare det er sådan hendes stil er. Men jeg er enig med hensyn til at de er stereotype og at det er rimlig nederen, men kan nu ikke lade være med at holde af dem og heppe på den alligevel... Så, alt i alt, stereotyper er nederen, men forfatteren har formået at nedtone det så det ikke er for irriterende til at synes om bogen.