Chris og Imran vokser op på samme vej i Londons udkant. De er uadskillelige som børn, og bruger al deres tid sammen.
Men i en hverdag, hvor skellet mellem muslimer og etniske englændere pludselig bliver trukket mere og mere op, er venskabet svært at bevare. Angrebet på tvillingetårnene, demonstrationer og gadekampe mellem racister og muslimer river de to blodsbrødre væk fra hinanden.
Chris' forældre beslutter på et tidspunkt, at de vil flytte til et mere fredeligt område af London, hvilket betyder at Chris og Imran får nye venner, og de glemmer hinanden.
Chris søger ind i militæret efter skolen, og han bliver udsendt som soldat til Afganistan.
Samtidig bliver Imran hvirvlet ind i en gruppe af ekstreme fanatikere, der vil slå hårdt ned på dem der fører en uretfærdig krig.

Romanen er særdeles velskrevet, og det giver er fint indblik i, hvordan man på trods af gode intentioner og et solidt venskab, kan blive hevet ind i en konflikt - på hver sin side. Og hvis man kæmper ideologisk mod hinanden, hvad sker der så med venskabet. Det kan ikke holde til noget så drastisk.

Forfatteren evner at se konflikten fra begge sider, og man forstår gennem hele bogen godt, hvorfor de to hovedpersoner reagerer på omverdenen som de gør. Om man er enig med dem eller ej, så følger deres handlinger en logisk række, som er svær at indvende noget imod.

Det er tydeligt, at forfatteren er imod fanatisme, men det er også tydeligt, at han ikke mener, at der er noget enkelt svar på konflikten mellem vesten og mellemøsten, og det er en flot bedrift.

Romanen er spændende og velfortalt, og så tager den nogle vigtige almene og for vores tid specifikke emner op.