Bogens handling:

Revolvermanden, der er det første bind i serien Det Mørke Tårn, foregår i en parallel verden, der har uhyggeligt mange ligheder med vores. Den handler om revolvermanden Roland, der er på jagt efter Den Mørke Mand. Den mand, der har ødelagt hans familie. Men han leder også efter Det Mørke Tårn, som er knudepunktet for alle universerne. I sin søgen efter Den Mørke Mand og Det Mørke Tårn, må han kæmpe mod en hel by. Ham og revolverne mod alle byens indbyggere. Han må også vandre gennem den tørre ørken, og det bliver ikke let. For vand er ikke altid nemt at få fat på.

I bogen hører man også meget om Rolands barndom. Han havde en hård barndom, og han var to år yngre end den yngste, der var blevet revolvermand. For at blive det skulle man kæmpe imod sin lærermester og vinde. Man måtte vælge ét våben. Roland valgte en høg, der hed David. Og den høg viste sig at være meget, meget nyttig.

På et tidspunkt møder Revolvermanden drengen Jake, der redder ham fra at dø af solstik. Jake bor helt alene uden forældre og venner. Til gengæld tager Roland ham med, men det er ikke uden bagtanker, selvom han til sidst kommer til at elske Jake. For sammen skal de kæmpe mod De Langsomme Mutanter og flere spændende og farlige ting.


Min mening om bogen:

Jeg synes, bogen var fin nok, men ikke lige en af de bedste jeg har læst. Den var en smule mærkelig, da handlingen var meget overnaturlig, og bogen var lidt langtrukken. Der skete ikke specielt meget før i slutningen, men den fik mig dog til at ville læse resten af serien. Jeg vil anbefale bogen til de drenge og piger, der rigtig godt kan lide fantasy.

Wow wow wow

Jeg må lige rette @Ida-Marie 13
Dette gør jeg fordi jeg simpelthen ikke er enig i bogen blot er fin nok.

Nu er det over et år siden jeg læste Revovlermanden, jeg gjorde det dog på engelsk, men jeg har kun hørt gode ting om oversættelsen.

Jeg gik ind til Stephen King med en holdning om at manden mest skriver ... fyld. Han skriver tusinder sider om året men meget er om intet og alting og det kan blive lidt kedeligt, men den stod der på biblioteket og jeg tog en ned fra hylden og med hjem og jeg slap den ikke før jeg havde læst den. Jeg læste den to gange.
Jeg elskede hver en side.

Roland er en mand jeg er dybt forelsket i. Universet er et som kun en mester kan frembringe og jeg nyder sci-fi elementerne der især træder i kræft i nummer to.

Jeg græd og havde løst til at råbe 'STOP' da man opfatter Rolands bagtanke med Jake og jeg higer efter at vide mere om Rolands skæbne der har gjort ham til det han er.

Ja når det er sagt så har jeg virkelige kløen efter at læse den igen og få læst de andre.

"..fin nok.." dækker heller ikke lige min opfattelse af bogen. Min yndlings serie af mesteren...'nuff said