Sandheder & Løgne af Mette Julin
Du kan ikke bedømme emner
Forfatter: Mette Julin
Bogen kort fortalt: Lige pludselig bliver Charlotte forbudt at se sin første kærlighed Oliver, men hun ignorerer det bare og tror på, at han taler sandt, og begynder at se ham i skjul.
Udgivelsesår: 2010
ISBN: 9788758809151
Forlag: Tellerup
Serie: Sandheder & Løgne 1
Samlet bedømmelse:
10/10
Sprog:
8/10
Handling:
9/10
Underholdningsværdi:
9/10
Det er den første bog i en serie på to af Mette Julin. Dette er hendes første bog
Bogens bagside
„Det er for dit eget bedste, Søs,“ forsøgte Philip.
„Mit eget bedste?“ fnøs jeg hånligt. „Nej, det er for jeres eget bedste. Hvor må det have glædet jer, endelig en grund til at ødelægge mit forhold til Oliver. I er simpelthen de største røvhuller i verden!“
Jason sprang op af sofaen. Heldigvis var bordet imellem os.
„Så stopper du, lige med det samme. Tror du ikke du bare et enkelt sekund skulle overveje, hvem du egentlig skal rette din vrede imod?“
Jeg skulede til ham. „Det har jeg allerede gjort. Jeg taler aldrig til jer igen.“
Efter forældrenes død vokser Charlotte op sammen med sine to ældre brødre, Jason og Philip. Charlotte er deres øjesten og lever overbeskyttet, indtil den dag hun starter på gymnasiet, møder Oliver og begynder at rive sig løs.
Langsomt begynder alt at gå skævt, da hendes brødre forbyder hende at se Oliver, hendes første kærlighed.
Min mening
Jeg var helt vild med denne bog. Det er en af de bedste bøger jeg har læst. Jeg gnaskede nok begge bøger i serien i løbet af ca. 2 uger. Og min søvn blev ikke ødelagt, jeg læste den bare overalt jeg kunne.. Jeg havde før jeg læste denne her ikke læst i LANG tid, men den var et mirakel for mig. Jeg synes faktisk, at den er meget realistisk. Jeg kan godt forstå, hvorfor at hun gør det og ikke noget andet.. Den afspejler meget det virkelige liv.
Jeg har bare en ting at sige: LÆS DEN, OG DET KAN IKKE GÅ FOR HURTIGT!!
Bogmærker