The Vampire Diaries - Fantomet af L. J. Smith
Du kan ikke bedømme emner
Forfatter: L. J. Smith
Bogen kort fortalt: Ottende bog i vampyrserien om Elena, Stefan og Damon, hvor den normale hverdag ikke eksisterer længere og hvor vampyrjægere, hekse og varvulve er en del af dagligdagens kvaler.
Udgivelsesår: 2012
Forlag: Tellerup
Serie: The Vampire Diaries
Samlet bedømmelse:
6/10
Sprog:
5/10
Handling:
7/10
Underholdningsværdi:
5/10
Bagside tekst:
Elena og Stefan er tilbage i Fell's Church, men de har haft en blind passager - og ny og farlig fjende - med fra Mørkets Dimension
Damon ligger tilbage på den ødelagte måne i Mørkets Dimension. Død og begravet, hævder Vogterne - men noget er begyndt at røre sig under askelaget der dækker ham...
Advarsel: Hvis du ikke har læst tidligere bøger i denne serie, bør du klikke væk - spoilers ahead!
Resume:
Gruppen, bestående af Matt, Bonnie, Meredith, Elena og Stefan vender hjem fra Mørkets Dimension - dog uden Damon, som eftersigende skulle være død på den ødelagte måne. Vogterne har stillet tiden tilbage, som lovet, og pludselig er de alle gået glip af flere måneder af deres liv. Mens de prøver på at vende tilbage til "hverdagen" vokser et mørkt monster, og mystiske forudsigelser springer frem. Hver besked viser et navn, og navnet på denne person kommer efterfølgende ud for en næsten dødsensfarlig hændelse - vampyr såvel som menneske. Og hvem er denne Caleb, Tylers såkaldte fætter, og forfra ved han, at Elena døde, men nu er genopstået? Flere og flere spørgsmål dukker frem, og måske kan Alaric, Merediths forlovede, svare på spørgsmålet med hjælp fra sin nye gode veninde Celia.
Bedømmelse:
Jo, det er sandt nok - der bliver stadig skrevet bøger i denne serie! Jeg var helt overbevist om, at fireren var den sidste, da Elena genopstod fra de døde i denne, men nej L. J. Smith stopper ikke, og jeg ved endnu ikke, hvornår hun har tænkt sig at stoppe. Efter en spændende syvende bog sad jeg som læser og tænkte: "Hvad kan der dog ske i den ottende bog? Har karakterne ikke været udsat for alt?" Men overraskende nok har forfatteren fundet på endnu et 'monster' som Bonnie, Meredith, Math og alle de andre skal bekæmpe - uden at de falder i dens kløer i forsøget. Starten af bogen er efter min mening lidt lang og kedelig, og selvom der er gode elementer i fx mystiske bedsker, som gør en nysgerrig. Dette hjælper dog kun en anelse, for noget som jeg personligt synes trækker ned, er den nye karakter Caleb, varulven Tylers fætter. Denne karakter kunne have løftet bogen lidt længere op, men han formår det ikke helt, og man fortrænger ham hurtigt. Men man kan håbe han får en større rolle i de følgende bøger. Og så er der alle gentagelserne, som forfatteren benytter sig af. Unødige steder hvor fx Meredith tænker nøjagtig det samme og kommer til præcis samme konklusion hver eneste gang. Ser man bort fra dette, er bogen udmærket, den har sine gode og nervepirrende øjeblikke, men jeg føler ikke, at jeg er kommet tættere på en "slutning" af nogen art. Så som læser sidder jeg nu venter på de næste bøger, og håber lidt at en afslutning snart vil finde sin vej.
Bogmærker